Vil du være med på rejsen til at positionere ITSecurity som den foretrukne IT-partner? Vil du være en del af ITSecurity og en topprofessionel IT- virksomhed med fokus på Microsoft teknologi, IT-drift og -sikkerhed for virksomheder i Danmark? Er du en holdspiller? Så kan du meget vel være vores nye kollega.

Vi er 30+ glade ITS’ere som brænder for at levere god service og IT-løsninger af høj kvalitet med kunden i fokus. Sammen lykkes vi, fordi vores kultur er gennemgribende i alt hvad vi gør. Din succes er vores succes.

ITSecurity har mere end 30 års erfaring med at levere IT-løsninger til SMV-markedet i Danmark. Vi har hovedsæde i Aalborg, hvorfra vi drifter vores mange kunders IT-Cloudløsninger samt hybrid cloud løsninger i vores datacenter i Interxion i Ballerup.

ITSecurity har ambitiøse vækstplaner, og er netop i gang med at opbygge en ny salgsorganisation. Til at understøtte denne udvikling og ambition, søges der nu en erfaren og ansvarsfuld

Key Account Manager

Salg af IT-løsninger – Stor medindflydelse – Frihed under ansvar

Vil du med på en spændende vækstrejse i en lokalforankret teknologivirksomhed, hvor du bliver ansvarlig for at sælge IT-løsninger til egne kunder i både Nord- og Midtjylland? Det får du mulighed for i denne nyoprettet stilling, hvor du samtidig får gode muligheder for at præge stillingen, samt medindflydelse på opbygning af den nye salgsorganisation. I jobbet vil du opleve stor fleksibilitet, ligesom du får mulighed for at planlægge din egen arbejdsdag efter devisen ”frihed under ansvar”. Du bliver desuden en del af en virksomhed med høj medarbejderanciennitet, stærk kultur og værdisæt, og hvor det gode fællesskab og arbejdsmiljø vægtes utrolig højt. 

Du får en afvekslende hverdag, hvor du med reference til Business Manager, Lars Bo Christensen får ansvaret for at opsøge nye kundeemner samt vedligeholde den eksisterende kundeportefølje. Du får dermed til opgave at identificere, besøge og afklare interessante leads, ligesom du sørger for at initiere regelmæssig dialog med eksisterende kunder med henblik på kortlægning af behov med fokus på mersalg. Ydermere forbereder og afholder du præsentationer af produkter, afgiver tilbud samt afslutter salget, ligesom du sørger for teknisk rådgivning i forbindelse med kundemøder. 

For at komme i betragtning til jobbet kommer du fra en lignende stilling med nogle års relevant erfaring. Du har derfor solidt kendskab til og god erfaring med salg af IT-løsninger, ligesom du er fuld fortrolig med projektsalg og salgsprocessen for denne type produkter. Der er ingen krav til din uddannelsesmæssige baggrund, da din erhvervserfaring vægtes højere. Det er til gengæld afgørende, at du har en god teknisk- og kommerciel forståelse, og at du kan identificere dig med ITSecuritys værdisæt som rummer værdierne ”tillid & nærvær”, ”ansvar & ejerskab” samt ”teamet over individet”.

Som person er du både udadvendt og opsøgende, hvorfor det også falder dig naturligt at danne og vedligeholde positive relationer – både til dine kollegaer og kunder. Ydermere er du tålmodig og vedholdende, hvorfor du også altid følger dine salgsprojekter til dørs, selvom salgsprocessen til tider kan trække ud. Du er tillidsvækkende, samarbejdsorienteret og med god teknisk forståelse, hvilket gør dig til en dygtig og troværdig sælger. Du er samtidig performancedrevet, hvorfor du både trives med og motiveres af at arbejde ud fra udvalgte mål. Desuden kan du godt lide at arbejde selvstændigt, men du evner og forstår både vigtigheden og værdien af et godt teamwork.

Er du den nye Key Account Manager til ITSecurity i Aalborg, så skynd dig at uploade din ansøgning. For yderligere information om stillingen kan henvendelse rettes til direktør fra Sensu A/S, Thomas Bech på +45 22 89 89 76 eller konsulent Jeanet Bøjlund Bauer på + 45 29 45 16 45. Du kan læse mere om ITSecurity her: www.itsecurity.dk

Der gøres opmærksom på, at vi ikke arbejder med ansøgningsfrister, da vi behandler ansøgningerne løbende.


SØG HER

Kontakt

ITSecurity
Visionsvej 51
9000 Aalborg
Danmark Nordjylland

Thomas Bech

Direktør & Partner

+4522898976

{"street":"Visionsvej 51","city":"Aalborg","state":"Nordjylland","zip_code":"9000","country":"Danmark","latitude":"57.0373669","longitude":"9.9334748"}