Titan Nedbrydning A/S arbejder landsdækkende med bæredygtig nedbrydning og miljøsanering med hovedsæde på Nålemagervej i Aalborg og et afdelingskontor i Ringsted. Titan Nedbrydning A/S er medlem af DI Dansk Byggeri. Titan Nedbrydning A/S har mange års erfaring inden for alle former for nedbrydning. Den lokale projektledelse med fast tilknyttede medarbejdere varetager projekterne på Sjælland, i Jylland og på Fyn. Titan Nedbrydning A/S stiler efter at levere den højeste kvalitet mht. at rådgive om- og håndtere alle processer fra den indledende screening af projektet til bortskaffelse af affaldet.


Bæredygtig nedbrydning
 
Titan Nedbrydning A/S er midt i en grøn omstillingsproces, der skal forene vækst med bæredygtighed. Byggematerialer som træ, vinduer og mursten skal genbruges og ikke håndteres som affald og knuses for genanvendelse. Derfor arbejder vi i partnerskaber med bl.a. arkitekter, bygherrer og myndigheder om løsninger til gavn for beboere i lokalområdet og klimaet.


Til at opbygge og videreudvikle den nye økonomifunktion, og som en stærk økonomisk sparringspartner til ledelsen, søges nu en kompetent 

 

Økonomichef

Nøglerolle med ansvar for optimering og udvikling af økonomi- og administrationsfunktionen i en virksomhed i rivende vækst 

 

Vær med til at udvikle økonomi- og administrationsfunktionen hos én af de førende virksomheder indenfor deres felt i Jylland. Som økonomichef hos Titan Nedbrydning indtager du en nøglerolle i forhold til at opbygge og videreudvikle den økonomiske drift og administration af virksomheden. Du bliver en del af et uformelt miljø, hvor du spiller en afgørende rolle i at optimere systemer, processer og arbejdsgange. Som en del af ledergruppen kommer du helt tæt på beslutningsprocesserne, og du får derfor mulighed for at få et stort ansvar og medindflydelse på at præge retningen og udviklingen i virksomheden. Der er ligeledes stor mulighed for at rollen udvikles hen over de kommende år. 


Som økonomichef får du en central rolle, hvor du med reference til virksomhedens direktører bliver ansvarlig for virksomhedens økonomi- og administrationsfunktion samt varetager det ledelsesmæssige ansvar for 4-5 medarbejdere. Dette indebærer at du bl.a. arbejder med måneds-og årsrapporter, budgetter, likviditetsstyring, make-or-buy analyser ligesom du varetager det overordnede ansvar for debitor- og kreditorstyring, lønregnskab, bogholderi, moms- og skatteopgørelser m.v. Du får samtidig til opgave at udarbejde BI analyser, rullende forecast for at forestå opfølgning på essentielle KPI’er og intern økonomirapportering m.v. således dette anvendes i virksomheden og omsættes til konkrete ledelsesredskaber. 


Som en del af ledergruppen bidrager du med økonomiske nøgletal og ledelsessparring som supporterer beslutningstagningen og sikrer forretningsmæssig fremdrift. Derudover får du, sideløbende med den økonomiske drift, en nøglerolle i at optimere processer, systemer og arbejdsgange for at være med til at sætte retningen for hvordan økonomi-og administrationsprocesserne skal fungere, så det både matcher virksomhedens strategi og behov. Du varetager ligeledes en central rolle i valg og implementering af et nyt ERP-system. 


For at få succes i jobbet har du flere års erfaring med tilsvarende arbejdsopgaver samt en interesse og forståelse for økonomi, IT-systemer og ledelse. Du har flere års erfaring fra en stilling som regnskabschef, økonomichef, financial controller eller lignende relevant stilling, hvor du har været leder for en mindre afdeling. Du har formodentlig en baggrund som HD-R, cand.merc.aud eller lignende, som du har anvendt i flere år i revisionsverdenen inden du er kommet på den anden side af skrivebordet. Du har et solidt kendskab til diverse regnskab- og økonomiopgaver ligesom du er vant til at arbejde med controlling med analyse og optimering af data, processer og arbejdsgange. Du har erfaring med BI-analyser, og det anses som en fordel, hvis du erfaring med at implementere et ERP-system - gerne Business Central - men det vigtigste er dog, at du har et skarpt øje for optimering af processer og systemer i et økonomisk perspektiv. Du behersker dansk og engelsk på et højt niveau i både skrift og tale.


Som person er du kendetegnet af at være beslutningsdygtig og udviklingsorienteret, som i samspil med dit overblik og analytiske kompetencer, giver dig et skarpt øje for det langsigtede udviklings- og optimeringsperspektiv. Du er strategisk og hands-on i din arbejdstilgang, og du bruger din forretningsforståelse og drive til at udfordre de eksisterende rammer. Du udstråler en naturlig autoritet og gennemslagskraft, som du bringer i spil i dialogen med andre mennesker, hvor du på fineste vis balancerer, hvornår situationen kræver at du står på din ret, og hvornår du skal trække sig. 


Er du den nye økonomichef til Titan Nedbrydning i Aalborg? Så skynd dig at uploade dit CV og evt. ansøgning. For yderligere information om stillingen kan henvendelse rettes til konsulent fra Sensu A/S, Steffen Berg Bendtsen tlf. +45 27 84 21 84


Vi opfordrer dig til at søge snarest, da vi behandlinger ansøgningerne løbende.  


SØG HER

Kontakt

Titan Nedbrydning
Nålemagervej 4
9000 Aalborg
Danmark Nordjylland

Steffen Bendtsen

Konsulent

27842184

{"street":"Nålemagervej 4","city":"Aalborg","state":"Nordjylland","zip_code":"9000","country":"Danmark","latitude":"57.0345094","longitude":"9.9286225"}