Kundechef til Storkunder Erhverv

Vil du med på holdet og kan du bidrage til Spar Nords fortsatte succes i bankens storkundeområde på Fyn?

Spar Nord har god vækst på såvel forretningsomfang som kundetilgang på erhvervskundeområdet, og er igen i år kåret som den bank i Danmark, der leverer den højeste kundetilfredshed i forhold til erhvervskunder.


Den nuværende kundechef for markedsområde Fyn er blevet forfremmet til Centerdirektør, og vi søger derfor en ny kompetent kundechef, der kan fortsætte den positive udvikling i Spar Nords markedsområde Fyn.


Bankens Storkundeafdeling er opsøgende og rådgivende overfor Large Corporate segmentet. Vi lægger vægt på at skræddersy løsningerne efter kundernes behov og inddrager bankens specialister i processen, så vi altid stiller med det bedste hold for kunden.


Som hold er vi - udover evnen til at skabe gode forretninger - også kendetegnet ved et godt socialt og fagligt sammenhold, hvor vi i fællesskab tager ansvar for hinandens trivsel i jobbet.


Om jobbet

Du får stor frihed og selvstændighed i jobbet, herunder valgfrihed til at vælge kontorplads i den lokale Spar Nord afdeling, der er tættest på din bopæl, og du har mulighed for at afholde kundemøder i/med alle de afdelinger, du finder relevant i forhold til kunden. Din reference er Direktør for Storkundeafdelingen og du vil indgå i salgsgruppen for Danmark. 


Du skal forvente, at din dagligdag i høj grad vil blive både fleksibel og dynamisk. Den vil i stor udstrækning foregår ude hos kunderne, hvor du møder dem på deres hjemmebane. Du vil have mulighed for hjemmearbejde samt samvær og samarbejde med lokalbankerne på Fyn og arbejdsdage i Storkundeafdelingen i Aalborg. 


Du vil fra start få en mindre kundeportefølje, der matcher dig. Kunderne spænder meget bredt; fra traditionelle danske virksomheder til professionelle ejendomsinvestorer samt nicher indenfor bl.a. bæredygtig energi og forsyningsvirksomheder.


Du motiveres af at bruge din kompetence som rådgiver, og ikke mindst af en udadvendt rolle og synlighed overfor kunderne. Du trives med det selvstændige arbejde med opsøgende kontakt til nye kundeemner og systematisk opfølgning på bestående. 


Din profil:

Vi forestiller os, at du matcher følgende:

  • Du har dybdegående erfaring med at afdække behov og anvise løsninger til store danske virksomheder
  • På baggrund af din solide faglighed er du en værdiskabende partner, der udvikler og udfordrer kunden igennem konstruktiv dialog
  • Du er dygtig til at spille interne spidskompetencer sammen til det stærkeste kundeteam for en kunde
  • Du er stærk på kreditområdet og i stand til at indgå som en konstruktiv sparringspartner over for virksomhedernes topledelser omkring alle aspekter inden for finansiering
  • Du brænder for at ”være på” over for topledere og er bevidst om, at arbejdet uden for banken er lige så vigtigt som i banken
  • Du har et smittende humør og en personlighed, der bringes i spil og smitter såvel kunder som kolleger

Spar Nord tilbyder dig:

  • Et velfungerende team og et kompetent og uformelt tværorganisatorisk samarbejde, hvor vi anvender hinandens kompetencer for at sikre et højt fagligt niveau for kunderne
  • En udfordrende hverdag og en stærk vinderkultur
  • Store frihedsgrader og indflydelse på planlægning af din hverdag og storkundernes videreudvikling
  • Løbende uddannelse – både fagligt og personligt
  • En velrenommeret og dynamisk arbejdsplads med gode karrieremuligheder


Ansøg her

Kontakt

Spar Nord samarbejder med Kompetent i forbindelse med denne rekruttering.

For yderligere information kontakt:

Partner Jørn Andersen

+45 4026 5036

Partner Morten Andersen

+45 2211 6188

Kompetent er en værdiskabende analyse- og rekrutteringsvirksomhed, der arbejder med kompetencerådgivning i hele Danmark. Vi anvender den nyeste teknologi for at sætte turbo på rekrutteringsprocessen.


Med vores unikke og agile servicemodel kan vi, i et hidtil uset tempo, hjælpe organisationer gennem ethvert stadie af alle vækst- og forandringsprocesser. Vores løsninger kan tilpasses alle budgetniveauer.


Når analyser og teknologi smelter sammen med vores mangeårige erfaring fra branchen, kan vi flytte mennesker og organisationer i en værdifuld retning – det gør os til Kompetent.


www.kompetent.as finder du mere information om Kompetent.