Hæstrup VVS blev etableret i 1953, hvor der blev grundlagt en alsidig forretning, som gennem årene har forstået at følge med tiden og tilpasse sig årtiers store teknologiske udvikling inden for faget. Med 70 år i branchen har Hæstrup VVS dannet en bred portefølje med mange kompetencer. Virksomheden beskæftiger sig med alt fra varmepumper, blikarbejde, VVS, kloak, ventilation, separatkloakering, smedearbejde & vandværker.

Hæstrup VVS er en moderne installatør-forretning med fokus på at udføre kvalitetsarbejde indenfor de aftalte rammer. Udover at servicere private kunder i hele Vendsyssel har virksomheden et glimrende samarbejde med flere bygge og typehus-firmaer, tømrermestre, industrier, boligforeninger og forsikringsselskaber.

Til at lede virksomhedens projekter indenfor industri, søges der nu en faglig dygtig 

Projektleder

VVS-installatør med selvstændigt ansvar og solid erfaring med industri og erhverv

Vil du have muligheden for at sætte dit præg på en velfungerende og samarbejdsorienteret virksomhed med stor tillid fra ledelsen? Du får et selvstændigt ansvar, hvor du gør en forskel for både kunder og samarbejdspartnere. Du får en central rolle, hvor du bidrager til den fremadrettede udvikling i en virksomhed med god økonomi, hvor der ikke er langt fra idé til handling. Der er derfor ligeledes gode muligheder for at præge din egen hverdag og udvikling, ligesom der er mulighed for faglig og kompetent sparring med kollegaer.

Du får en afgørende rolle som projektleder for industri og erhvervskunder, hvor du kommer til at beskæftige dig med rådgivning af kunder samt besigtigelse af opgaver med henblik på ordre. Som projektchef kalkulerer du tilbud og overslag samt laver dimensionering af varmeanlæg som varmepumper og lignende. Du koordinerer med håndværkere og instruerer montører i forbindelse med opgaver og entrepriser, og du sikrer kvalitet af opgaverne. Desuden kommer du til at deltage i den generelle planlægning i virksomheden. 

For at få succes i jobbet har du en baggrund som VVS-installatør eller VVS-tekniker, alternativt er du uddannet VVS-montør og har solid erfaring fra en tilsvarende stilling, hvor du har arbejdet som projektleder. Vigtigst er, at du besidder en høj faglighed. Du har en god IT-forståelse og kendskab til Microsoft Office-pakken. Det er en fordel, hvis du har kendskab til Calwin samt E-komplet.

Som person er du omstillingsparat og nysgerrig, og du ser løsninger fremfor forhindringer. Du evner at have mange bolde i luften på én gang og tager ejerskab for dine ansvarsområder. Din gode forretningsforståelse gør, at du laver løbende opfølgninger og leverer kvalitet til tiden. Du er detaljeorienteret men kan vægte det med omhu alt efter situationen. Du er god til at opbygge relationer og falder naturligt ind i samarbejdet i afdelingen, som har en uformel tone, og du trives i en dynamisk hverdag med fart på. 

Er du den nye projektleder til Hæstrup VVS i Hæstrup, Hjørring? Så skynd dig at uploade din ansøgning. For yderligere information om stillingen kan henvendelse rettes til Sensu A/S, Steffen Berg Bendtsen på +45 27 84 21 84.

Du kan læse mere om Hæstrup VVS her: www.haestrupvvs.dk

Vi arbejder ikke med ansøgningsfrister, da vi behandler ansøgningerne løbende.

SØG HER

Kontakt

Hæstrup VVS
Hæstrupvej 114
9800 Hæstrup
Danmark Nordjylland

Steffen Bendtsen

Konsulent

27842184

{"street":"Hæstrupvej 114","city":"Hæstrup","state":"Nordjylland","zip_code":"9800","country":"Danmark","latitude":"57.4165436","longitude":"9.9726161"}