Erfaren advokat eller jurist med speciale i udbudsret til mega-projekter og kritisk infrastruktur søges til inhouse advokat-team, centralt i København


Trives du i et stærkt fagligt miljø, hvor du bliver udfordret? Synes du at mega-projekter inden for infrastruktur er spændende?

 

Sund & Bælt bygger, driver og vedligeholder kritisk infrastruktur lige fra Storebæltsbroen, den kommende Femern forbindelse og Miljøzonerne.

 

Det er en organisation i rivende udvikling, og med flere spændende projekter og undersøgelser i pipeline, så som:

 

  • Forundersøgelse af en fast forbindelse over Kattegat
  • Forundersøgelse af Als-Fyn-forbindelse
  • Østlig Ringvej
  • Udvidelse af Københavns Lufthavn Station
  • Udvidelse af Øresundsmotorvejen
  • Kilometerbaseret og CO2-differentieret vejafgift for lastbiler

Vi søger efter en advokat eller jurist med speciale inden for udbudsret og kontrakter, som skal indgå i det nuværende team af højt specialiserede inhouse advokater. Teamet er ansvarlig for alle de forretningsnære juridiske forhold i Sund & Bælt-koncernen og gennemfører udbud på eksisterende infrastruktur såsom Storebæltsbroen, igangværende infrastrukturprojekter såsom Femern og kommende kritisk infrastrukturprojekter. Vi arbejder tæt sammen med både ledelsen og de enkelte forretningsområder. Vi leverer værdiskabende, forretningsorienteret juridisk rådgivning med fokus på Sund & Bælt-koncernens mål og interesser. Du vil således blive en del af et stærkt og engageret team bestående af syv erhvervsadvokater og én stud.jur.
 
 Arbejdsstedet er centralt og smukt beliggende i København med udsigt til søerne. 

 

Værdiskabende juridisk rådgivning til forretningen
Du kommer helt tæt på Sund & Bælt-koncernens forretningsområder, og du vil være en nøgleperson i samarbejdet med kontraktansvarlige og projektledere i forretningen. Dine opgaver vil bl.a. være:
 

  • Juridisk og kommerciel rådgivning om taktik og strategi i relation til udbud og kontrakter
  • At gennemføre udbud i henhold til udbudsloven henholdsvis forsyningsvirksomhedsdirektivet, herunder bistå ved udarbejdelse af udbudsmateriale og evaluering af tilbud
  • Kontraktudarbejdelse, -forhandling og -fortolkning samt proaktivt optimere håndteringen af organisationens kontrakter for at identificere, minimere og styre risici samt sikre de økonomiske fordele, som følger af kontrakten og den enkelte business case

Et succeskriterium vil være din evne til at etablere et tæt og konstruktivt samarbejde med Sund & Bælts forretningsområder og eksterne samarbejdspartnere, og at du gennem din høje faglighed og kommercielle tilgang bidrager til smidige udbudsprocesser, værdiskabende kontrakter samt udviklingen af best practice på området.

 

Fagligt stærk advokat eller jurist 

Du er en ambitiøs og erfaren advokat eller jurist (cand.jur. eller cand.merc.jur.), der brænder for og har relevant praktisk erfaring med kontraktsret og udbudsret. Du kommer måske fra en større virksomhed, myndighed eller organisation, hvor dit hovedansvarsområde har været kontraktkoncipering og -fortolkning samt den juridiske del af udbudsprocesserne. Du kan også have specialiseret dig inden for udbudsret og kontrakter på et større advokatkontor. Det vil være en fordel, hvis du har god erfaring med tekniske projekter, men det er ikke et krav.

 

Derudover har du følgende personlige og faglige egenskaber: 

  • Du er serviceminded og resultatorienteret og har en kommerciel og løsningsorienteret tilgang til opgaverne. Det falder dig naturligt at være juridisk rådgiver og arbejde tæt sammen med forretningen på fælles mål
  • Du kan arbejde selvstændigt og håndtere sager fra start til slut 
  • Du har et godt humør og en positiv gennemslagskraft, og du evner at formidle juridiske budskaber sagligt og let forståeligt – også til ikke-jurister 
  • Du kan lide at arbejde i et fagligt udfordrende miljø.
  • Du kan lide at arbejde med komplekse problemstillinger og er grundig og fokuseret på detaljen samtidig med, at du har overblik og sørger for fremdrift i dine projekter 
  • Du er proaktiv og skaber effektive og værdiskabende processer og trives med daglig sparring og samarbejde på tværs af organisationen
  • Du har gode skriftlige og mundtlige formuleringsevner på dansk og engelsk.

En karriere hos Sund & Bælt– Gode muligheder for faglig og personlig udvikling
Sund & Bælt lægger vægt på et godt arbejdsmiljø og gode vilkår for medarbejdere og deres familier. Det prioriteres, at du får den efter- og videreuddannelse og de udviklingsmuligheder, der passer til netop dine og Sund & Bælts behov, så du kan udvikle dig i jobbet.

 

Vi ser frem til at høre fra dig

Tiltrædelse snarest muligt. Lønnen forhandles individuelt.

 

For mere information er du velkommen til at kontakte Group General Counsel Charlotte Yun Linde på cyl@sbf.dk eller på tlf. 33 41 62 42.

 

Send din ansøgning og dit cv bilagt eksamensbevis, hurtigst muligt. Ansøgninger vil blive behandlet løbende.

 

Søg nu

Kontaktinformationer

Sund & Bælt Holding A/S
Vester Søgade 10
1601 København V

Anna Lechenmayer

Vi behandler ansøgninger løbende og seneste frist for ansøgning er 24-10-2022