Regnskabsmedarbejder til Sund & Bælt Holding A/S i København 

Vi søger en ansvarsfuld og selvstændig regnskabsmedarbejder i vores debitorbogholderi med erfaring fra debitorstyring og kreditvurdering, og som motiveres af at supportere forretningen og aktivt medvirke til at forbedre selskabets bundlinje.


Koncernen er midt i en strategisk udviklingsproces og økonomifunktionen er derfor på en spændende rejse, der bl.a. betyder et stort fokus på at udvikle og optimere debitorfunktionen.  Du vil sammen med det øvrige team i debitor bidrage til udvikling og optimering af processerne på området således, at disse til enhver tid understøtter koncernens forretningsstrategi.
  

Du vil indgå i debitorbogholderiet i et team på i alt 7 personer, der fungerer som share service center for koncernens selskaber og primært varetager opgaver for BroBizz A/S og A/S Storebælt.

Arbejdsopgaverne er delt op mellem medarbejderne, hvor du vil få ansvar for egne opgaver, men samtidig være backup for dine kollegaer.

Koncernen er i gang med at implementere nyt ERP-system fra Dynamics AX 2009 til Dynamics 365. De fleste af koncernens selskaber er i dag overgået til Dynamics 365, mens enkelte selskaber fortsat anvender AX 2009. Du vil derfor komme til at arbejde i begge systemer.

Dine primære arbejdsopgaver vil være følgende:

  • Debitorstyring og løbende kreditvurdering
  • Deltagelse i besvarelse af telefoniske og skriftlige kundehenvendelser til debitorbogholderiet
  • Uge- og månedsfakturering 
  • Rykkerprocedure for private og erhvervskunder ved brug af RPA (robotteknologi)
  • Konkursbehandling
  • Kontrol og ajourføring af garantistillelser
  • Diverse afstemninger og bogføringer
  • Deltagelse i årsafslutning og udarbejdelse af årsregnskab, herunder klargøring til revisor
  • Test og implementering ved overgang til Dynamics 365
  • Ad hoc opgaver og back-up

Kvalifikationer og kompetencer

Du har en regnskabsmæssig uddannelse kombineret med minimum 2 års erfaring med debitorstyring.

Som person er du lærenem, initiativrig, positiv, energisk og har gode samarbejdsevner. Du skal medvirke til, at der skabes en god holdånd i afdelingen. Du er fleksibel og arbejder målrettet i en hektisk hverdag, uden at gå på kompromis med kvalitet eller deadlines. Du er analytisk og i stand til at træffe selvstændige beslutninger inden for dit ansvarsområde.

Du er løsningsorienteret og god til at kommunikere. Du trives med en stor kontaktflade både internt og eksternt.

Du har gode it-kompetencer. Kendskab til Dynamics AX 2009 og 365 er en fordel, men ikke et krav.

Du behersker dansk og engelsk i skrift og tale

Vi tilbyder dig et spændende job i en travl og dynamisk virksomhed, der har fokus på udvikling og på at skabe en attraktiv arbejdsplads med godt arbejdsmiljø.

Ansøgning
Din ansøgning samt cv skal være os i hænde senest den 22. oktober 2022 Forventet ansættelse snarest muligt.

For yderligere oplysninger om jobbet er du velkommen til at kontakte Regnskabschef Sonja Bang på sba@sbf.dk 

Søg nu

Kontaktinformationer

Sund & Bælt Holding A/S
Vester Søgade 10
1601 København V

Anna Lechenmayer

Vi behandler ansøgninger løbende og seneste frist for ansøgning er 22-10-2022