VKCONSULTING søger en Electrical Project Manager til SH Group A/S Lindø

 

Har du erfaringer med maritime installationer og er du faglig dygtig med overblik til at fungere som projektleder? Så er du måske den person vi søger til SH Group A/S.

 

Jobbet:

Som Electrical Project Manager bliver du en del af teamet hos SH Group A/S Lindø og en nøgleperson i elafdelingen. Jobbet indebærer at du selvstændigt, og i samarbejde med andre afdelinger kan tage ansvar for opgaverne og, i samarbejde med kollegaer, lede hele processen på de projekter og serviceopgaver der udføres. Jobbet indebærer kundeforespørgsel, forbedringer, valg af komponenter og udarbejdelse af tavleproduktionsgrundlag. Planlægning og koordinering vil være en stor del af din arbejdsdag, men du skal også forvente at en del af arbejdstiden er hands-on, hvor du er operativ og ude hvor tingene sker. 

 

Dine arbejdsopgaver vil bl.a. være:

  • Arbejde med elektriske anlæg samt installation til det maritime segment
  • Planlægning af installation og service af tavleanlæg
  • Definere tidsplaner, specificere ressourcer og økonomisk planlægning
  • Proaktiv projektledelse af alle ressourcer i projekterne
  • Løbende rapportering om fremdrift og økonomi
  • Sikre at aflevering af færdige opgaver til kunden sker til tiden
  • Produkttilpasninger i samarbejde med resten af afdelingen
  • Sikre korrekt dokumentation til tiden 

 

Vi forventer:

Du er uddannet elektriker og har efterfølgende videreuddannet dig som maskinmester, el-installatør, el-ingeniør eller lignende, det vigtigste er, at du har erfaring med skibsinstallationer og evt. forståelse for elektriske beregninger. Måske har du erfaring og succes med at lede projektplaner, -ressourcer og -økonomi eller også vil du gerne udvikle dig på det område. Du skal have en bred viden om el-teknik og en evne til at tilegne dig ny viden. 


Vi forventer at du drevet af at levere høj kvalitet og rigtige løsninger til tiden, og at se dem fungere hos kunderne. Du er detaljeret og bruger dine tidligere erfaringer indenfor el til at finde de optimale løsninger, oftest i sparring med dine kollegaer. Du trives med afveksling, og fokuserer på at bruge allerede opbygget viden i projekterne. 


Du arbejder med Excel uden problemer og hvis du har kendskab til Dynamics AX er det kun en fordel. Du begår dig godt på både skriftligt og mundtligt dansk og engelsk. I forbindelse med visse dokninger og større projekter forventes en vis fleksibilitet ift. at deltage i nødvendigt omfang, også i weekender og på helligdage. Denne fleksibilitet går begge veje, og du vil opleve at du bliver ansat i en organisation, hvor frihed under ansvar er et af vores grundprincipper. 

 

Din profil:

Du har et højt energiniveau, er positiv og kan overskue flere store og små opgaver på én gang. Som person har du en faglig stolthed og vindermentalitet, som får dig til at yde det ekstra der skal til, for at levere det absolut bedste resultat. Du er struktureret i dine arbejdsmetoder, hvilket skaber overblik for dig selv, dine kollegaer, ledere og kunder. Da vores kunder opererer i en branche hvor kravene er høje, er du indstillet på at agere hurtigt, være vedholdende og løsningsorienteret.  

 

Vi tilbyder:

En spændende arbejdsplads i midten af en innovativ og maritim kultur på Lindø, hvor vækst og udvikling præger din hverdag. Du bliver en del af et team på 12 mand, hvor vejen fra idé til handling er kort, du kommer til at opleve et godt sammenhold, humor og at man samarbejder for fælles mål. Du er med til at skabe din egen succes i stillingen, dine opgaver bliver spændende og du får faglige og personlige udviklingsmuligheder. Relevante kurser og efteruddannelse kan forekomme samt en attraktiv lønpakke. 

 

Virksomheden:

SH Group A/S er en af landets førende virksomheder inden for udvikling, produktion og servicering af hydrauliske, mekaniske og elektriske systemløsninger til marine-, offshore-, vind- og industrisektoren. SH Group A/S blev grundlagt i 1974 og i dag er arbejdsområdet udvidet med især fokus på udstyr og service til offshore industrien. Der beskæftiges mere end 350 kvalificerede medarbejdere fordelt i Svendborg, Lindø, Frederikshavn, København, Stavanger samt Houston og Singapore.  

 

Læs mere om SH Group her.

 

Ansøgningen: 

Kan du se dig selv som den nye Electrical Project Manager hos SH Group A/S, hører vi gerne fra dig snarest muligt. Send din ansøgning og CV via linket. Vi kalder løbende til samtaler og ansætter, når det rette match er fundet. Skulle du have spørgsmål er du velkommen til at kontakte Rikke Vojer Kern eller Marlene Bak på tlf. 70152010, alle hverdage. Vi glæder os til at høre fra dig. 

 

Ansøg her

Kontaktpersoner

VKCONSULTING - Odense
Lerchesgade 31
5000 Odense
Danmark Syddanmark

Rikke Vojer Kern

Rekrutteringskonsulent

70152010

Marlene Bak

Rekrutteringschef

70152010

Virksomheden

SH Group A/S
Kystvejen 100
5330 Munkebo
Danmark Syddanmark

VKCONSULTING varetager denne rekrutteringsproces for vores samarbejdspartner.

{"street":"Kystvejen 100","city":"Munkebo","state":"Syddanmark","zip_code":"5330","country":"Danmark","latitude":"55.46935","longitude":"10.5374577"}