KONSTRUKTIONSINGENIØR


Vil du arbejde med statiske beregninger og dokumentation, motiveres du af at være både kontrollerende og udøvende, og er du KK2 certificeret – eller kunne du tænke dig at blive det? Så er her muligheden for at blive en del af et stærkt fagligt team hos BK NORD.


Som konstruktionsingeniør hos BK NORD bliver du en del af et stærkt fagligt miljø og en sund virksomhedskultur. På en gang kan du både udfolde dine evner og kompetencer og blive fagligt udfordret i dagligdagen. I udgangspunktet deles din tid mellem at være udøvende og kontrollerende, men du får stor mulighed for selv at påvirke rollen. I det hele taget har BK NORD stort fokus på medarbejdertrivsel, udvikling og at jobbet samtidig giver plads til et aktivt privatliv. Som medarbejder ”bliver du ikke puttet i en kasse”, men får gode muligheder for at være medbestemmende i dit fokus.


Gennem en grundig on-boarding og introduktion til både BK NORD, kolleger og kunder, vil du relativt hurtigt få ansvar for egen opgaveportefølje samt bidrage til det kollegiale og faglige fællesskab. Du kommer til at arbejde med mange forskellige typer opgaver. Nogle opgaver har du ansvaret for fra A – Z, mens du andre gange bidrager til et større projekt eller rådgiver en samarbejdspartner. Eksempler på opgaver for en konstruktionsingeniør hos BK NORD kunne være:


  • Bygværksprojekterende for projekterne fra start til slut
  • Udarbejdelse og kontrol af statisk dokumentation 
  • Deltagelse i projekteringsmøder og projektgranskning 
  • Deltagelse i projektstyring 
  • Tilsyn og kontrol på byggepladser.

Du er uddannet konstruktionsingeniør og gerne Certificeret Statiker KK2 eller med interesse i at blive det. Du kan have mange eller få års erfaring, men det vigtigste er dog, at du kan lide at arbejde selvstændigt og ønsker at indgå på lige fod med kollegerne i et stærkt og udviklingsorienteret fællesskab.


Som person er du kollegial, løsningsorienteret og selvstændig. Din tilgang til arbejdet er struktureret, analytisk og systematisk. Du er passioneret omkring dit arbejde, ligesom du går til dine opgaver med en blanding af stolthed og professionalisme. Du er ansvarsbevidst i forhold til deadlines og aftaler og bidrager til et positivt og professionelt arbejdsmiljø. Det er vigtigt, at du har gode samarbejds- og kommunikationsevner og at du forstår både kollegers og kunders behov.


Som arbejdsplads tilbyder BK NORD et job, der skræddersyes til dig og din udvikling. Du vil få positive, passionerede og samarbejdsorienterede kolleger samt en åben og værdibaseret arbejdskultur. Faglighed, ordentlighed og integritet danner rammerne om BK NORD, hvor der samtidigt er en god work-life balance.


Vil du vide mere om BK NORD og stillingen, så kontakt Managing Partner Karsten Romby fra Kompetent på telefon 2524 0260 og/eller krl@kompetent.as. 


Om BK NORD

Hos BK NORD A/S er der stor frihed under ansvar, gode muligheder for hjemmearbejde og fleksible arbejdstider. Derudover tilbydes gode løn- og ansættelsesvilkår, der modsvarer stillingens krav og dine specifikke kompetencer, herunder også gode pensions- og forsikringsordninger og ”de små ting i hverdagen”. BK NORDs medarbejdere er deres allervigtigste ressource, hvilket gør trivsel, nærvær, positive relationer og udfordringer i arbejdsdagen til et vigtigt fokus. Ligeledes prioriteres efteruddannelse for løbende personlig og faglig udvikling samt opnåelse af nye fælles mål, højt. BK NORD leverer både total og delt rådgivning, herunder konstruktionsrådgivning til deres samarbejdspartnere, som består af arkitekter, ingeniører og entreprenører. Projekterne er meget alsidige og spænder fra små om- og tilbygninger, over boliger og liebhavervillaer, til etageejendomme, industri- og erhvervsbyggerier og -domiciler samt store landbrugsbygninger.


SØG STILLINGEN HER