Vær med til at forhindre hvidvask som controller i Sparekassen Thy

 

Brænder du for at bekæmpe hvidvask-kriminalitet? Vi opnormerer vores kontrol-indsats og søger derfor 2 controllere, der vil være med til at forhindre og bekæmpe, at vi bliver misbrugt til økonomisk kriminalitet. Og her får vi brug for dig.

 

Hvad kan vi tilbyde dig?

Du bliver en del af vores Forretningsservice, som dækker over AML, omstilling, kort/netbanksager og AFPI/MOPI, hvor vi sidder i en helt nyrenoveret og moderne afdeling. Her står 11 dygtige og glade kolleger klar til at tage imod dig. Her er tårnhøj arbejdsglæde, tid og lyst til at spørge, hvad du har lavet i weekenden, og vi lytter til dine ambitioner og drømme for faglig udvikling. Du bliver en del af et hold uden spidse albuer, hvor vi hjælper hinanden med at lykkes. Her er – kort sagt – virkelig rart at være.

 

Hvad ønsker vi os så af dig?

  • Du har erfaring fra den finansielle sektor, gerne som rådgiver eller i en stabsfunktion – eller anden erfaring med bekæmpelse af økonomisk kriminalitet
  • Du har en analytisk tilgang til dine opgaver med fokus på detaljen
  • Du sætter pris på at arbejde grundigt og vil gerne fordybe dig
  • Du kan lide at arbejde selvstændigt, men vil også gerne lykkes i samarbejde med dine kolleger
  • Du er stærk til at kommunikere, både mundtligt og skriftligt

 Som controller kommer du blandt andet til arbejde med

  • Alarmbehandling og transaktionsovervågning
  • Underretning til Hvidvasksekretariatet
  • Kontrolbehandling
  • Kundekendskabsprocedurer i henhold til lovgivningen

 Du får masser af kollegasparring og en kontinuitet i dine opgaver, så du hurtigt opnår rutiner i din opgaveløsning.

 

Bliv en del af en sparekasse med fokus på ordentlighed.

I Sparekassen Thy er det vores mål, at vi vil være bedst til kunder. Det bliver vi kun, når vi har fokus på også at være den allerbedste arbejdsplads. Her er gode vilkår, lækker kantineordning og generelt god stemning med fællesskab på tværs af vores afdelinger.

 

Vil du være med?  

Deadline for ansøgning er: 15. december 2022 og vi forventer at holde ansættelsessamtaler løbende.


Ønsker du at høre mere om stillingen, så kontakt vores AML ansvarlig Louise Rotbøl Breinholt på tlf.: 99195130 / 60122540. Vil du vide mere om Sparekassen Thy som arbejdsplads, så er vores HR-konsulent Susanne Vigsø Møller klar til at svare på alle dine spørgsmål. Ring til hende på 99195045 / 26367053.

 



Søg nu


Send ansøgning

Ansøgningsfrist
15-12-2022

Kontaktoplysninger
Sparekassen Thy
Store Torv 1
7700 Thisted

Hanne Bro Odde
HR-chef
+45 9919 5063
hbo@sparthy.dk


Ønsker du at høre mere om stillingen,
er du velkommen til at kontakte:

Susanne Vigsø Møller

svm@sparthy.dk