Udviklingsorienteret regnskabsansvarlig søges til Klimaskovfonden i Roskilde  


Vil du være med til at opbygge Klimaskovfondens økonomi- og regnskabsfunktion? 
Motiveres du af at arbejde sammen med dygtige kollegaer og bidrage til konkret klimahandling i Danmark? Og vil du være en del af Klimaskovfondens sekretariat, der finansierer skovrejsning og lavbundsprojekter i hele Danmark? Så har vi en spændende stilling til dig hos Klimaskovfonden i Roskilde.  

 
Klimaskovfonden søger en engageret og udviklingsorienteret regnskabsansvarlig, som får en central rolle i at opbygge økonomifunktion og dermed får stor indflydelse på fondens vigtige arbejde med at etablere skov og udtage lavbundsjorde i Danmark.  


Om Klimaskovfonden  

Den Danske Klimaskovfond understøtter Danmarks klimamål gennem etablering af skovområder og ved udtagning af lavbundsjorde i Danmark, og fonden har en central og historisk rolle i at engagere danskerne i at bidrage til opfyldelsen af de danske klimamål. Klimaskovfonden tilbyder troværdige klimaprojekter for de virksomheder, kommuner, lodsejere og privatpersoner, der gerne vil bidrage til at nå de ambitiøse danske klimamål, og fondens projekter kommer til at leve op til de højeste internationale standarder  


Spændende karrieremulighed for dig, som brænder for økonomi og administration  

Klimaskovfonden er en uafhængig, statslig forvaltningsenhed under Miljøministeriet, og du skal som regnskabsansvarligt understøtte god tilskudsforvaltning og sikre, at Klimaskovfonden lever op til statens regler og krav på regnskabsområdet. Samtidig er det vigtigt, at tilskudsforvaltningen opleves serviceorienteret og ubureaukratisk af fondens samarbejdspartnere.  


Økonomifunktionen er i dag outsourcet, men skal gradvis hjemtages over de kommende år. Derfor søger Klimaskovfonden en regnskabsansvarlig medarbejder, som kan drive denne proces. 


Du bliver nærmeste sparringspartner for den administrerende direktør i forhold til økonomistyring og rapportering. Du får en bred vifte af forskelligartede opgaver indenfor økonomi og administration. Derudover vil du blive inddraget i en mere kontinuerlig videreudvikling af fondens økonomistyring og administration, herunder controlling og automatisering af tilskudsforvaltningen i Klimaskovfondens projektportefølje.  
 
Dine primære opgaver bliver at: 

  • Opbygge og videreudvikle Klimaskovfondens økonomi- og regnskabsfunktion
  • Varetage samarbejdet med fondens underleverandører på bogholderi og økonomistyring
  • Controlling af Klimaskovfondens projekter
  • Udvikle fondens compliance set-up
  • Varetage samarbejdet med tilsynsmyndighed og Rigsrevisionen
  • Likviditetsstyring
  • Måneds- og årsafslutning
  • Udarbejde budgetter og budgetopfølgning til bestyrelsen
  • Moms-afstemninger og afregninger
  • Håndtering af statsstøtteregler
  • Indsamlingsregnskab
  • Sikre ansvarlig og bæredygtig forvaltning af Klimaskovfondens formue i samarbejde med direktøren

Din profil 
Du har solid erfaring med bogholderi og regnskab og er dygtig til at samarbejde på tværs i en organisation. Du trives med at have indflydelse på din hverdag og med at være hands-on på opgaverne. Du er løsningsorienteret og god til at planlægge dine opgaver og skabe overblik. Du har flere års erfaring som regnskabsansvarlig helst fra en lignende halvoffentlig organisation og gerne med projekt- og tilskudsforvaltning. Du har gode IT-kompetencer og gerne erfaring med digitalisering og automatisering af processer. Du behersker engelsk i skrift og tale.  


Du tilbydes 

En spændende stilling med ansvar for at opbygge og videreudvikle økonomifunktionen i en vigtig organisation med gode kolleger, der brænder for den grønne omstilling. Klimaskovfondens kontor er beliggende i naturskønne omgivelser med udsigt over Roskilde Fjord.   


Ansøgningsproces 
Send venligst din ansøgning samt CV via nedenstående link. Din ansøgning skal være os i hænde senest 8. december.  Du opfordres til at søge hurtigst muligt, vi behandler ansøgningerne løbende. Vi glæder os til at høre fra dig. Hvis du har spørgsmål til stillingen, kontakt venligst direktør, Poul Erik Lauridsen på 3153 2565 eller pel@klimaskovfonden.dk. Alle ansøgninger og tilsendte bilag behandles fortroligt. 
 
Løn- og ansættelsesvilkår 
Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til den til enhver tid gældende overenskomst. Derudover vil der være mulighed for at forhandle individuelt tillæg som special- eller chefkonsulent afhængig af kvalifikationer. Du bliver ansat med reference til direktøren. Stillingen er på fuld tid. 


Tiltrædelse den 1. februar 2023 eller snarest muligt. Klimaskovfondens sekretariat er lokaliseret i Roskilde.  


Læs mere om grundlaget for Den Danske Klimaskovfond her:  

Søg nu
Søg nu

Kontakt

Den Danske Klimaskovfond
Toftebakken 9
4000 Roskilde
Danmark Sjælland

Poul Erik Lauridsen

www.klimaskovfonden.dk

31532565

{"street":"Toftebakken 9","city":"Roskilde","state":"Sjælland","zip_code":"4000","country":"Danmark","latitude":"55.6514227","longitude":"12.0721781"}