Har du ikke lyst til at vælge mellem private og erhverv? Så har vi stillingen til dig!

Er du typen, der gerne vil have fingrene i både det ene og det andet og har du en naturlig lyst til at dygtiggøre dig? Lige nu har vi travlt på både privat og erhverv, så hvis du står med et ben i begge lejre og ikke har lyst til at vælge, så er det dig, vi leder efter. 

 

Som rådgiver i vores afdeling i Hurup vil du komme til at arbejde med både private kunder og med mindre erhverv, som fx hobbylandbrug, frisører og alle andre typer af enkeltmandsvirksomheder. Har du interesse for lidt større erhverv, er vi også klar til at kigge på det, ligesom stillingen kan indeholde andre opgaver som for eksempel regnskabsanalyser.

 

I Sparekassen Thy i Hurup har vi fokus på kunderne, og vi her er for at gå den ekstra mil, så vi kan skabe gode kundeoplevelser, give relevant rådgivning gennem hele livet samt skabe merværdi for det lokale erhvervsliv.

 

Du vil træde ind i en større afdeling, hvor vi går efter at være bedst til kunder. Vi prioriterer tiden, så du har mulighed for at gøre det, du gør allerbedst, og vi har stort fokus på kompetenceudvikling. På den måde kan vi give kunderne den bedste rådgivning. 

 

Hvad ønsker vi os af dig?

  • Du har erfaring som privatrådgiver, med en naturlig nysgerrighed og interesse for erhvervslivet
  • Måske har du gået med tanker om at skifte spor for at arbejde mere med erhvervskunder?
  • Du er ikke bange for at være opsøgende overfor ny læring og nye muligheder
  • Du kan lide at få ting til at lykkes – både på egen hånd og i samarbejde med dine dygtige kolleger
  • Du tager god energi og godt humør med dig, når du pakker tasken om morgenen
  • Du har stærke IT-kompetencer 

Bliv en del af en professionel afdeling med hele pakken

I Sparekassen Thy i Hurup står 16 dygtige og glade kolleger klar til at tage imod dig. Her er tårnhøj arbejdsglæde, tid til at spørge, hvad du har lavet i weekenden, og plads til ambitioner om faglig og personlig udvikling. Vi er en dygtig og lokal full-serviceafdeling med højt humør, som kan klare alle typer af finansielle kunder og opgaver. Du får også et stærkt hold af ekstra kolleger og specialister, som sidder klar, når du har brug for det – inden for leasing, pension, investering eller noget helt fjerde. Her bruger og hjælper vi hinanden på tværs af brancher og kompetencer.

 

Vi vil gøre en forskel, hvor vi er, og for os er det at være lokal både en måde at være på og en kompetence. Vi ved, hvad der rører sig lokalt og understøtter foreninger, klubber og frivillige aktiviteter til gavn for hele vores område.

 

Lønnen er naturligvis konkurrencedygtig og tilpasset dine kompetencer og erfaring. 

 

Vil du være med?  

Deadline for ansøgning er: 20. december 2022. Vi forventer at holde ansættelsessamtaler løbende. 

 

Ønsker du at høre mere om stillingen, så kontakt vores afdelingsdirektør Nina Braae Schjødt i Hurup på tlf.: 96185916/28103593.

Vil du vide mere om Sparekassen Thy som arbejdsplads, så er vores HR-chef Hanne Bro Odde klar til at svare på alle dine spørgsmål. Ring til hende på 99195063/40387731.

 

Send ansøgning

Ansøgningsfrist
22-12-2022

Kontaktoplysninger
Sparekassen Thy
Store Torv 1
7700 Thisted

Hanne Bro Odde
HR-chef
+45 9919 5063
hbo@sparthy.dk


Ønsker du at høre mere om stillingen,
er du velkommen til at kontakte:

Susanne Vigsø Møller

svm@sparthy.dk