Sund & Bælt Tolling søger en Teknisk projektleder til API integrationer og Azure projekter


Kan du navigere og strukturere tekniske projekter, og er du god til at sikre fremdrift og involvering af forretningsinteressenter? Vil du være en del af et dynamisk arbejdsmiljø inden for et domænespecifikt arbejdsområde? Så er det dig, vi har brug for!

 

Vi er på en rejse mod at være 100% i Azure cloud inden 2025. Vi er derfor i gang med en gennemgribende transformation af alle legacy systemer, ikke blot for at flytte dem i Azure cloud, men også for at omforme og modernisere dem til fremtiden. Vi søger derfor en stærk teknisk projektleder med masser af gå-på-mod, Azure erfaring og dyb teknisk forståelse.

 

Teknisk projektleder med fokus på API’er og 3.parts integrationer

Du bliver en del af afdelingen ”ERP & Backend Udvikling” hvis formål er at drive udviklingsprojekter i Sund & Bælts Tolling division. Som vores nye tekniske projektleder kommer du til at drive projekter sammen med vores leverandører, interne forretningsinteressenter, og driftsafdeling. Du vil få ansvaret for tekniske leverancer, primært inden for integrationer og API’er, og bliver dermed bindeleddet mellem vores forskellige interne systemer, men også systemer hos vores eksterne samarbejdspartnere.

 

Du kommer til at arbejde med en portefølje af projekter. Det bliver bl.a. din opgave at koordinere tekniske leverancer internt og eksternt, og sikre at alle leverer til den aftalte tid og i den aftalte kvalitet. Det er et plus, hvis du har erfaring med at arbejde i scrum, SAFe og vandfaldsprojekter, da du vil komme til at indgå i mange forskellige projekttyper.

 

Du får ansvaret for at:

  • Planlægge, og sikre fremdrift på planerne.
  • Rapportere på projektfremdrift, tid, og økonomi. 
  • Kravspecificere tekniske leverancer sammen med arkitekter og udviklere.
  • Indgå i udviklingen af vores metodeapparat (processer, værktøjer m.m.).
  • Leverandørstyre nogle af Danmark og Europas største konsulenthuse.
  • Sikre gode overdragelser fra udviklingsprojekt til drift.

 

Hvem søger vi?

Vi søger dig som både kan projektlede og indgå i tekniske diskussioner med arkitekter og udviklere. Du har måske før selv været udvikler, og forstår kompleksiteterne omkring integrationer imellem systemer. Du har gerne tidligere arbejdet på større migreringsprojekter, og har erfaring med Azure cloud. Du har muligvis en videregående relevant uddannelse, fx datalog, eller ingeniør og har suppleret dette med projektlederkurser eller projektledelseserfaring. Du er pragmatisk omkring projektledelse og forstår at skifte imellem agile og traditionelle projekter. Her har du godt styr på din projektlederværktøjskasse og forstår at vælge de rette værktøjer til de rette opgaver. Herudover kan du fremvise projektledelsesresultater fra større og komplekse projekter med integration af nye systemlandskaber.

 

For at få succes i stillingen, har du:

  • Relevant erhvervserfaring, hvor du helt eller delvist har drevet tekniske integrationsprojekter med mange interessenter.
  • Erfaring med Scrum, SAFe, og PRINCE2. 
  • Erfaring med implementering og specifikation af REST API’er.
  • En stærk analytisk sans, proaktiv tilgang til løsningsidéer og sikrer, at leverancer sker til tiden.
  • En god evne til at samarbejde i et fagligt miljø med forretningsejere, arkitekter og leverandører.
  • Gode skriftlige og mundtlige kommunikationskompetencer på dansk og engelsk og formidler tekniske problemstillinger på en enkel og forståelig måde.


Arbejdsstedet

Vores arbejdsplads ligger tæt på Vesterport. Du bliver fastansat som medarbejder i Sund & Bælts Tolling division, som arbejder for at sikre digital brugerbetaling af infrastruktur, der styrker mobiliteten i Danmark og Europa.


Vi tilbyder

Et job med varierende og udfordrende opgaver, hvor du bliver del af et dynamisk team med engagerede kolleger – og en del af en spændende organisation, der er midt i en forandringsproces med at digitalisere forretningen. Lønnen fastsættes efter forhandling med baggrund i relevant erfaring og uddannelse.


Lyder det som noget for dig?

Så vil vi meget gerne høre fra dig. Hvis du har spørgsmål omkring stillingen eller virksomheden er du velkommen til at kontakte Udviklingsleder Rasmus Boserup på telefon 29 45 75 66 eller e-mail rabo@sbf.dk


Send din ansøgning, så vi har den senest tirsdag den 6. december 2022. Vær opmærksom på, at vi afholder samtaler løbende og ansætter så snart, vi finder vores nye kollega.


Om Sund & Bælt Tolling
Sund & Bælts opgaveportefølje inden for Tolling gør det muligt at lave trafikløsninger billigere, hurtigere og mere sikkert og vi indgår derfor i samarbejder med forskellige brands. Du kan læse mere her: https://sundogbaelt.dk/tolling/opgaver/ 

 

Søg nu

Kontaktinformationer

Sund & Bælt Holding A/S
Vester Søgade 10
1601 København V

Samuel Holm

HR Business Partner

23835449

Vi behandler ansøgninger løbende og seneste frist for ansøgning er 06-12-2022