Sekretariatsfrivillig hos Danske Skoleelever 

Danske Skoleelever (DSE) rekrutterer sekretariatsfrivillige til skoleåret 23/24.

 

Hvis du afslutter 9. eller 10. klasse til sommer og har lyst til et år fyldt med relevant foreningsarbejde og udvikling. Så har du nu muligheden for at søge som sekretariatsfrivillig hos DSE. Vi søger frivillige der har gå på mod, lyst til at lære og som vil være en del af et fedt fællesskab.

 

Du skal have lyst til at holde en masse oplæg og kursus for elever, der motiverer dem til at søge indflydelse på deres skoledag. Det er samtidig en fordel hvis du har sans for planlægning. Vigtigst af alt skal du have et godt humør og lyst til at tage ansvar i et fællesskab med de andre unge som du skal bo sammen med.

 

Opgaver som sekretariatsfrivillig:  

  • Besøge elevråd og afholde kursus
  • Være elevsupporter for de kommunale fælleselevråd
  • Planlægge og afholde DSEs store nationale arrangementer som ’Landskonferencen’ 'Policy Lab' og *Generalforsamling'
  • Understøtte DSEs lokale arbejde og hjælpe med at holde fx Elevrådsaftner og Regions Weekender
  • Arbejde med DSEs projekter såsom Valgugen, DM i Fagene, PengPong og Mind Me
  • Rådgive på Elevtelefonen
  • Lave indhold til DSEs sociale medier

DSE er en tværpolitisk interesseorganisation af og for elever. DSEs sekretariatsfrivillige har derfor en særlig vigtig funktion i DSEs generelle arbejde, for at sikre elevperspektivet i DSEs projekter og aktiviteter.

 

Praktisk: 

 

De frivillige bor gratis på DSEs sekretariat i den private afdeling. De bor på værelser af 2-3 frivillige. DSE betaler for de frivilliges morgenmad og frokost. De frivillige står selv for aftensmad, her vælger man normalvis at betale ind til en fælleskasse. Derudover betaler DSE for en hjemrejse om måned tur/retur. Til daglig indgår de frivillige i et kontorfællesskab med 22 fuldtidsansatte. De ansatte indgår på lige fod med de frivillige i det daglige arbejde for ’det gode skoleliv’.

 

Ansøgningsfrist: 

 

31/01/2023 kl. 23.59


Ansøg på dette link:


https://app.elvium.com/da/positions/19532/c/applications/new

 

Vigtige datoer: 

 

  • Åbent hus, d. 11. december
  • Besøgsaften, d. 11. januar
  • Samtaler med alle ansøgere, uge 8
  • Bestyrelsen behandler ansøgninger, 3. – 5. marts på Sindalsvej i Risskov
  • Uddannelsesweekend, 18. – 21. Maj.
  • Opstart/indflytning, slut juli

 

Eventuelle spørgsmål kan rettes til Formand Marie Holt Hermansen på tlf: 60 40 20 00 eller mhh@skoleelever.dk



Danske Skoleelever (DSE) er en organisation for og af de danske grundskoleelever. DSE ledes således udelukkende af elever, der vælges én gang årligt på et stormøde. DSE arbejder med at repræsentere eleverne over for beslutningstagere, og har som formål at engagere og aktivere elevrådene. DSE har lønnede ansatte, der understøtter organisationens arbejde. Læs evt. mere på www.skoleelever.dk