TEGNESTUECHEF

 


På vegne af vores kunde, der arbejder indenfor erhvervsbyg, søger vi en erfaren tegnestuechef. Igennem faglig sparring og nærværende ledelse sørger tegnestuechefen for rettidig opgaveløsning og løbende medarbejderudvikling


Som tegnestuechef får du det overordnede ansvar for tegnestuen, hvor du i kraft af din viden og faglighed fungerer både som sparringspartner og ”spillende træner”. Du fremstår som en autoritet på dit felt og bruger din viden til at finde løsninger og rådgive andre. Derudover motiveres du af at være ”fagligt fyrtårn” for både kolleger og samarbejdspartnere. 


Virksomheden beskæftiger sig primært med erhvervsbyggeri og oplever en sund vækst. Der arbejdes med synlig ledelse og faglig udvikling gennem medarbejderne. Som leder er det derfor vigtigt at forstå hver enkelt medarbejder, vurdere medarbejdernes forskellige faglige rækkevidder, analysere potentialet, guide i forhold til valg/fravalg af efteruddannelse og bidrage til, at motivation og engagement fortsætter på et højt niveau. Medarbejderne er i dag præget af høj faglighed, kollegialitet og evnen til at ”spille hinanden gode” – aspekter som den nye chef forventes at understøtte og udbygge.


Dine primære ansvars- og arbejdsopgaver omfatter blandt andet:

  • Overblik over igangværende og planlagte byggerier
  • Sikre den rette prioritering af opgaverne i forhold til de opstillede deadlines
  • Personaleansvar for medarbejderne på tegnestuen 
  • Projektering af konstruktionsdesign 
  • Tæt samarbejde med medarbejderne i udarbejdelsen af tegnings- og beskrivelsesmateriale
  • Ansvarlig for tegnestuens kvalitet og udvikling
  • Udarbejde og implementere løbende forbedringer og optimeringstiltag
  • Tæt samarbejde med resten af organisationen.

Din baggrund er en uddannelse som konstruktør eller ingeniør – gerne med en håndværksmæssig baggrund. Du er både fagligt dygtig og en god leder, der har solid erfaring med erhvervsbyggeri. Du bruger din viden til at løse opgaver, rådgive og hjælpe andre, udvikle dine medarbejdere og sparre med samarbejdspartnere.


Du har et indgående kendskab til bygningsreglementer og ved, hvordan man overholder dem på en simpel og samtidig løsningsorienteret måde. Du besidder et godt købmandskab og forstår at tænke god forretning ind i de projekter, der går igennem tegnestuen. Du motiveres af at være en del af en organisation, der er præget af dynamik og entreprenørånd, og du er ikke bange for at udfordre dig selv eller dine kolleger.


Er du interesseret i at høre mere om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte Kompetent A/S ved Managing Partner Karsten Romby på telefon 2524 0260.


SØG STILLINGEN HER