A-Consult er en førende europæisk udbyder af tank-systemer baseret på brug af efterspændte betonelementer. Med mere end 30 år bag sig omsætter de for et trecifret millionbeløb i et konkurrencepræget nichemarked, hvor landbrug, vandbehandling, industri, biogas og akvakultur udgør de primære markedssektorer. 

 

Koncernen har sit udspring i en virksomhed, som i 1986 startede med salg og produktion af tanksystemerne Agri-Tank & Aqua-Tank på det danske marked. Virksomhedens overordnede målsætning var og er fortsat at fremstille tanke, som på en sikker og effektiv måde kan bruges til at opbevare husdyrgødning samt til behandling af spildevand og udvikling af biogas. Tankene lever således op til selv de strengeste miljø- og konstruktive krav og kan samtidig indrettes til individuelle behov og ønsker fra koncernens kunder.

 

Det danske selskab A-Consult Agro er geografisk fordelt på to kontorer beliggende i Skive og Aalborg. 

 

Til at sikre strategisk velfunderede og forretningsudviklende salgsaktiviteter søges nu en   

 

 

Business Developer

Projektsalg – Partnerskabsopbygning – Udvikling af nyt marked  


Er du karakteriseret af evnen til at skabe tillidsfulde og langvarige kunderelationer, og vil du bidrage til udviklingen af en velrenommeret og miljøbevidst vækstvirksomhed? Som Business Developer hos A-Consult i Aalborg kommer du til at indtage en nøglerolle, hvor du får stor indvirkning på den operationelle såvel som strategiske salgsindsats i norden. Du vil således opleve en hverdag præget af en tæt dialog med en række spændende samarbejdspartnere, og du vil indgå i en kultur, hvor ønsket om at levere højeste kvalitet og samtidig gøre en forskel for den grønne omstilling går hånd i hånd. Du bliver desuden en del af en ambitiøs og dynamisk organisation, som er kendetegnet af passion, korte kommandoveje og frihed under ansvar.

Som en del af den nordiske salgsafdeling og med reference til den administrerende direktør bliver du ansvarlig for det opsøgende projektsalg til det nordiske marked. Med et fokus på forretningsområderne akvakultur og spildevand får du til opgave at varetage den direkte salgsdialog med potentielle og eksisterende kunder. Dertil sikrer du en hensigtsmæssig udvikling af salgskanalerne ved at afdække markedsmulighederne inden for de relevante sektorer, ligesom du identificerer B2B-kunder og konkrete projektmuligheder. Du udarbejder forretningsudviklende markedsstrategier og handlingsplaner, og du indgår strategiske partnerskaber med rådgiverne hos virksomhedens samarbejdspartnere. I forlængelse heraf sikrer du, at kendskabsgraden til produktløsningerne øges på nye markeder, og du samarbejder og koordinerer med den tekniske afdeling. I denne indsats videreformidler du ønsker og krav afdækket i salgsdialogen med kunderne, ligesom du omsætter disse til projekt- og tilbudsforslag, som forhandles og omsættes til ordrer.          

For at få succes i rollen har du solid salgserfaring – gerne projektsalg inden for bygge-, rådgivnings- eller entreprenørbranchen. Du har derfor formentlig en byggeteknisk uddannelsesbaggrund, som f.eks. ingeniør eller konstruktør. Alternativt kan du have en kommerciel uddannelse bag dig. Her er det dog en forudsætning, at du har stor interesse for eller erfaring med teknisk salg fra en tidligere stilling. Det forventes desuden, at du behersker dansk og engelsk i skrift og tale på professionelt niveau, da rollen indebærer løbende dialog med både danske og udenlandske samarbejdspartnere.                

Som person er du en kompetent og tillidsvækkende salgsprofil med stærke kommunikative kompetencer, og du brænder for at opbygge samt vedligeholde langsigtede kunderelationer. Du er desuden kendetegnet af din store nysgerrighed og din evne til at sikre en fyldestgørende afdækning af dine samarbejdspartneres ønsker og behov. Dertil har du en solid forretningsforståelse, og du er samtidig struktureret, resultatorienteret og vedholdende. Du motiveres af at synliggøre dine resultater, ligesom du tilgår dit salgsvirke med et forretningsudviklende drive, som sikrer, at alle relevante markedsmuligheder afsøges. Derudover er du robust, selvkørende og loyal, og du trives i en travl og omskiftelig hverdag.

Er du den nye Business Developer til A-Consult i Aalborg? Så skynd dig at uploade din ansøgning og CV. For yderligere information om stillingen kan henvendelse rettes til Sensu A/S, Svend Erik Birkelund på +45 51 29 43 33.  

 

Vi opfordrer dig til at søge snarest, da vi behandler ansøgningerne løbende.

SØG HER

Kontakt

A-Consult
Indkildevej 6B
9210 Aalborg
Danmark Nordjylland

Svend Birkelund

Seniorkonsulent

+4551294333

{"street":"Indkildevej 6B","city":"Aalborg","state":"Nordjylland","zip_code":"9210","country":"Danmark","latitude":"57.007208","longitude":"9.919166"}