Driftskoordinator til teknisk afdeling

- vær med til at skabe et liv i bevægelse


Er du en dygtig håndværker med et sikkert overblik og gode planlægningsevner? Og har du et godt kendskab til tekniske installationer i erhvervsejendomme? Så kan det være dig, vi leder efter!  

 

Som driftskoordinator i teknisk afdeling får du det daglige ansvar for en sikker drift og den løbende vedligeholdelse af vores ejendomme i Brøndby, der består af produktion, klinik og kontorlejemål på to adresser.

 

Sammen med to flittige og hjælpsomme kollegaer varetager du alle de små og store opgaver i hverdagen, der er med til at sikre en høj trivsel for de medarbejdere, der har deres daglige gang i vores bygninger. 

 

Jobbet indebærer blandt andet: 

 

  • Daglig planlægning og koordinering af afdelingens opgaver
  • Igangsættelse og udførsel af reparationer og løbende renovering
  • Interne omrokeringer og flytning af arbejdspladser
  • Koordinering af service på firmabiler på vores hovedkontor
  • Godkendelse af fakturaer inden for afdelingens område. 

 

Derudover hjælper og vejleder du vores klinikchefer, når der opstår spørgsmål om reparationer og vedligeholdelse af vores klinikker rundt omkring i hele landet. 

 

Du bliver desuden en vigtig bidragsyder i vores APV-arbejde, hvilket bl.a. inkluderer tilsyn af brand- og arbejdsmyndigheder, hvor du sikrer, at kravene herfra efterleves. 

 

Din baggrund:

Vi leder efter dig, der er uddannet håndværker eller ejendomsservicetekniker med et godt kendskab til de tekniske installationer i erhvervsejendomme. Har du prøvet kræfter med rollen som formand på en byggeplads eller en koordinerende rolle i mindre byggeprojekter, vil det være en stor fordel.  

 

Som person er du serviceminded og løsningsorienteret. Du er en teamplayer med stort T, der er dygtig til at samarbejde med alle typer af mennesker.  Du arbejder struktureret med et sikkert overblik og gode planlægningsevner, når der skal prioriteres i de mange henvendelser og opgaver, som teknisk afdeling håndterer hver dag. 

 

Det er et krav, at du har kørekort. 

 

Vi tilbyder: 

Hos Sahva bliver du en del af et fagligt højt miljø og et fællesskab med gode interne muligheder for faglig og personlig sparring. Du bliver mødt af en rummelig, men også resultatorienteret og inkluderende kultur, hvor udveksling af meninger og holdninger bliver værdsat.


Vi har fokus på medarbejdertrivsel. Det betyder, at vi arbejder aktivt med resultaterne af vores tilfredshedsundersøgelser og APV, og som medarbejder bliver du involveret, så du får indflydelse på vores fælles trivsel. 


Vores ledere har løbende dialog via 1:1-samtaler med deres ansatte, og de arbejder ud fra et veldefineret ledelsesgrundlag, som bygger på en troværdig, respektfuld, motiverende og resultatorienteret ledelsesadfærd, som sikrer, at vi udnytter dit potentiale. 

 

Interesseret?

Kan du se dig selv udfolde dit talent i jobbet? Så søger du let ved at svare på et par spørgsmål under "Ansøg her" øverst i højre side. Du må meget gerne vedhæfte dit CV, men det er ikke et krav. 

 

Har du spørgsmål om jobbet, er du velkommen til at kontakte projektchef, Helle Dahlgren Nilsson på telefon 6145 7271.




Kontakt os

Sahva A/S
Nykær 68
2605 Brøndby
Danmark Hovedstaden

Helle Dahlgren Nilsson

Projektchef

+45 6145 7271

Ansøg her
{"street":"Nykær 68","city":"Brøndby","state":"Hovedstaden","zip_code":"2605","country":"Danmark","latitude":"55.6692118","longitude":"12.4385122"}