Scanico A/S er en af Europas førende producenter af indfrysnings- og kølesystemer i rustfrit stål til fødevareindustrien og har igennem mere end 25 år været leverandør til nogle af verdens største fødevarevirksomheder. Scanicos systemer er designet til at sikre høj produktivitet og færdige fødevarer, der matcher de højeste kvalitetskrav fra kunderne.


 Scanico blev grundlagt i 1989, har domicil i Aalborg og beskæftiger i dag ca. 85 kompetente medarbejdere. Et stort antal medarbejdere har en videregående teknisk uddannelse og/eller mange års relevant industrierfaring, hvilket garanterer en høj grad af ekspertise inden for produkt- og procesudvikling. Derudover har Scanico en erfaren stab af montører, der håndterer installationer og serviceopgaver overalt i verden. Siden Scanico begyndte at udvikle og producere systemer til fødevareindustrien, har de årligt oplevet stor vækst. Scanico har siden 2017 være ejet af den amerikanske børsnoterede Middleby Corporation, hvis
 portefølje af selskaber gør dem globalt ledende inden for udstyr til forarbejdning af fødevarer.

Scanico stræber efter at sætte fremtidens standarder ved kontinuerligt at udfordre kendte teknologier, forbedre sikkerheden og opnå effektiv energiudnyttelse. Ambitionen er at udvikle, designe, producere og servicere innovative køle- og frysesystemer, der overgår kundernes forventninger. Innovation er derfor en indlejret del af Scanicos DNA. 

For at sikre fortsat udvikling og vækst søges nu

 

Automation Engineer to Innovation

Visionær – Innovation – El-ekspertise - Vidensdeling

Vil du være med til at præge fremtidens design for spiraler og frysere i verdensklasse? Og kunne du tænke dig en ansvarsfuld rolle, hvor du kan gøre en stor forskel i udviklingen af state-of-the art produkter til fødevareindustrien til en konkurrencedygtig pris? Det får du muligheden for som Automation Engineer i Scanios innovationsteam. 

Du får en central rolle, hvor du får ansvar for at drive udviklingen af fremtidens styringsprincipper, unikke features og brugerinterface/HMI på Scanicos kommende produktportefølje samtidig med at du bidrager til at lave løbende forbedringer til de eksisterende produkter. Du vil bl.a. indgå i udviklingen af Scanicos to nyeste produkter, som vil ændre deres position på markedet. Du bliver afdelingens ”el-ekspert” med henblik på sparring og vidensdeling med kollegaer om blandt andet forskellige el-komponenter, sammensætning og muligheder. 

De første 4-6 måneder deltager du i den almindelige drift sammen med vores eksisterende elafdeling for at sikre indgående kendskab til og viden om vores produkter i dag. Efterfølgende vil du få mulighed for udelukkende fokusere på udvikling og innovation.

For at komme i betragtning til rollen kan du have en uddannelsesmæssig baggrund som automationsteknolog, maskinmester med speciale i el, eller en anden relevant uddannelse. Du har erfaring med programmering i Allen Bradley og har kendskab til el-komponenter relateret til styringsprincipper. Det er en fordel, hvis du har erfaring fra fødevarebranchen, men dette er ikke krav. Dog har du kendskab til indfrysning eller anden temperaturbehandling af produkter. 

Som person er du nysgerrig i dit arbejde med udvikling af produkter og lader dig ikke stoppe af små forhindringer på din vej – for som Einstein siger: ”Logic will get you from A to B. Imagination will take you everywhere”. Du mestrer derfor at afdække et behov, finde løsninger og teste ideerne. Du er selvstændig og kan drive egne opgaver i en afdeling, hvor idéerne styrer arbejdsdagen. Du griber de bolde, som kastes op i luften og færdiggør opgaver af kvalitet. Du er en smilende og omgængelig person, som har lysten til at sparre med kollegaerne i teamet, da sparring er en stor del af arbejdspladsen.

Er du den nye Automation Engineer til Scanico i Aalborg, så skynd dig at uploade din ansøgning og dit CV. For yderligere information om stillingen kan henvendelse rettes til Sensu A/S, Lotte Grundtvig Mathiesen på +45 22 92 38 30. For at læse mere om Scanico, se: https://www.scanico.com/

Vi opfordrer dig til at søge stillingen snarest, da vi behandler ansøgninger løbende.

SØG HER

Kontakt

Scanico A/S
Gugvej 152C
9210 Aalborg
Danmark Nordjylland

Lotte Mathiesen

+45 22 92 38 30

{"street":"Gugvej 152C","city":"Aalborg","state":"Nordjylland","zip_code":"9210","country":"Danmark","latitude":"57.0254879","longitude":"9.9276341"}