OPERATIONAL EXCELLENCE SPECIALIST
Vil du spille en nøglerolle i udviklingen af en stærk forbedringskultur og operationel ekspertise? Synes du, at spændet mellem processer, arbejdet med teknologi og mennesker i en hurtigt voksende energiforsyningsvirksomhed er en oplagt faglig udfordring? Så er der her en spændende stilling som Operational Excellence Specialist hos Evida.
Vi leder efter dig, der er god til at håndtere projekter og procesoptimering samt implementere systemer, som skal spille sammen med Evidas it-systemer, for dermed at skabe det fremtidige systemlandskab, som passer til Evidas forretningsbehov.
Som Operational Excellence Specialist skal du i hverdagen bruge dine proces- og projektkompetencer til at kortlægge processer og systembehov samt styre projekter, som skal sikre effektivitet og forudsigelighed i Evidas forretning. Evida er påbegyndt processen og har nu brug for dig, til at drive hele rejsen fra kortlægning til implementering. Arbejdet er datadrevet og tager udgangspunkt i både Master Data og forecasting.
Du skal afholde workshops med relevante stakeholders i organisationen, for at afdække proces og systembehov i forretningen, finde løsningsmodeller og samarbejde med eksterne konsulenter om implementeringen. Du er ansvarlig for at optimere og kvalitetssikre løsninger og samtidig få organisationen til at anvende systemerne effektivt. Der vil således både være tale om at udarbejde løsningerne og implementere disse gennem formidling og forandringsledelse. Kundeservice går på tværs af det hele, og derfor vil du også have stort fokus på den gode ”kunderejse” i forbindelse med procesoptimering.
Dine primære opgaver er derfor bl.a. at:
Som Operational Excellence Specialist får du en bred kontaktflade i organisationen, hvor samarbejdet består i at kortlægge processer og få implementeret de rigtige løsninger.
Du er en del af et nyetableret team på 8 specialister, der har ansvaret for at optimere, standardisere og implementere processer i virksomheden samt træne og støtte forretningsbrugerne i processerne og systemerne. Derudover vil der løbende være eksterne konsulenter koblet på projekterne, som du skal samarbejde med.
Du tilbydes en spændende stilling med gode muligheder for såvel faglig som personlig udvikling. Evida har en åben kultur, hvor samarbejde og gode kommunikationsevner er forudsætninger for at opnå gode resultater. Du får mulighed for at arbejde i en spændende og udviklende branche sammen med andre motiverede og dedikerede kolleger. Ved at blive en del af Evida får du mulighed for at få en karriere hos et førende energiforsyningsselskab. Hvis du leder efter meningsfuldt arbejde og inspirerende formål i dit professionelle liv, så er Evida lige stedet for dig.
Du har formentlig en videregående uddannelse indenfor Value Chain Management, Supply Chain Management, Business Development, Operational Excellence, Procesoptimering eller lignende - gerne med en økonomisk grunduddannelse. Du har flere års erfaring med proces- eller projektledelse og erfaring med procesoptimering vægtes højt. Det er en klar fordel, hvis du tidligere har arbejdet datadrevet med både procesoptimering og forretningsudvikling, så du har de rette redskaber til og den rette forståelse for at drive Evidas projekter i mål.
Som person er du relationsskabende, involverende og nysgerrig på at optimere processer. Du er struktureret og forstår, at samarbejde er nøglen til succes. Du er god til tidsstyring, og trives i en foranderlig hverdag. Du trives derudover med at have en stor kontaktflade i det daglige arbejde og at koordinere mange sideløbende projekter – uden dog at miste fokus på den enkelte opgave. Vigtigst formår du at agere som en trusted advisor og danner ubesværet nye professionelle relationer og netværk.
Er du interesseret i at høre mere om Evida og stillingen, er du meget velkommen til at kontakte Kompetent A/S ved Partner Louise Koldborg på mobil 2060 2350 eller Managing Partner Karsten Romby på telefon 2524 0260. Alle henvendelser behandles fortroligt.
Evida er det nationale gasdistributionsselskab og det er Evidas opgave at designe, drive og vedligeholde gasdistributionsnettet i hele landet som en del af Danmarks kritiske infrastruktur. Evida tilslutter biogasanlæg og håndterer grønne gasser i gasnettet. Samtidig sikrer Evida forsyningssikkerhed af gas til ca. 380.000 kunder og vedligeholder 18.000 km gasledning. Med Evidas landsdækkende og veletablerede gasinfrastruktur spiller de en afgørende rolle i Danmarks grønne omstilling.
Evida er etableret pr. 1. oktober 2019 og er ejet af Finansministeriet. Selskabet er en sammenlægning af det tidligere HMN Gasnet og Dansk Gas Distribution. Hovedkontoret ligger i Viborg med driftscentre i hhv. Stenlille og Middelfart.
Kompetent er en værdiskabende analyse- og searchvirksomhed, der arbejder med kompetencerådgivning i hele Danmark. Gennem anvendelse af den nyeste teknologi sættes turbo på rekrutteringsprocessen. Når mange års brancheerfaring kombineres med analyser og teknologi, så kan man flytte mennesker og organisationer i et hidtil uset tempo – det kendetegner Kompetent.
Kompetent tilbyder en unik og meget tilpasningsdygtig servicemodel, der kan hjælpe organisationer gennem alle vækst- og forandringsstadier samt tilpasses alle budgetniveauer.
På www.kompetent.as finder du mere information om Kompetent.