Studentermedhjælper med flair for VBA søges til NORTH Forsikringsagentur

Vil du være med til at gøre en stor forskel for vores forretning ved brug af VBA?

NORTH Forsikringsagentur er over de sidste år vokset betydeligt. Vi arbejder kontinuerligt på at ansætte dygtige medarbejdere med den rette holdning, de rigtige kompetencer og evnen til at udvikle sig selv i kraft med at jobbet kræver det. Vi søger lige nu en studentermedhjælper til at hjælpe med udviklingen og vedligeholdelsen af vores salg- og policesystemer, som er baseret på Excel og VBA-kodning, i samarbejde med den resterende forretning. 

Din rolle
Du vil assistere vores IT og administration og referere til vores forretningspartner. Dine arbejdsopgaver vil særligt omfatte vedligeholdelse af eksisterende værktøjer i Excel.

Arbejdstiden er efter aftale, i forhold til hvad du har til rådighed. Der er åben på kontoret hverdage fra kl. 8-16 og fredag fra kl. 8-15. Du vil få tilbudt et hjemmekontor med skærm og bærbar. Alle er ansat med ”flydende” arbejdstider og frihed under ansvar, da der i perioder vil være brug for flere timer og andre perioder færre timer. Der vil typisk være ekstra travlt i perioden 01.09. til 01.01., hvor der kan forventes flere timer og lidt mindre travlt i perioden 01.02. til 01.05. med færre timer til følge.

Der vil selvfølgelig være fuld fleksibilitet i forbindelse med eksamensperioder. 

Din profil
Vi forventer, at du: 

  • Har interesse for at systematisere og effektivisere virksomhedens processer.
  • Skal kunne udvikle i VBA.
  • Er detaljeorienteret og har et højt kvalitetsniveau.
  • Arbejder selvstændigt med dine arbejdsopgaver, selv tør tage initiativ og holder dig selv ansvarlig for din videre udvikling og dygtiggørelse.

Vi tilbyder
Et spændende job i samarbejde med dygtige og engagerede kollegaer i nyere kontorfaciliteter i Sunds. Vi har velordnede arbejdsforhold Vi styrker det sociale mellem hinanden og samles hver dag til både formiddagskaffe og frokost. Vi samles nogle gange om året til fælles sociale arrangementer i fritiden.
Der vil i høj grad være mulighed for hjemmearbejde i denne stilling.

Ansøgningsfrist
Ansøgninger behandles løbende, hvorfor stillingen vil være åben, indtil den rette kandidat findes.
Vi forventer at ansætte to studentermedhjælpere.
 

Yderligere oplysninger

Henvendelser vedrørende stillingen kan rettes til: 

Thomas Guldbrøn

e-mail: tgu@northrisk.dk

Telefon: 27 26 13 37

Ansøg her

Kontakt Info

North Forsikringsagentur
Navervej 16A
7451 Sunds
Danmark Nordjylland

Thomas Guldbrøn

Forretningspartner

2726 1337

NORTH Forsikringsagentur, er et agentur i det danske rådgivningshus NORTH. Vi leverer kompetent rådgivning til små og mellemstore virksomheder omkring Erhvervsforsikring.


Vi har i NORTH Forsikringsagentur specialiseret os i forskellige brancheaftaler. Brancheaftaler er for større grupper af ensartede virksomhedstyper og indtegning i en sådan aftale, sikrer optimal dækning til en attraktiv pris, da aftalerne har stor volumen og dermed er attraktive for ethvert forsikringsselskab at være risikobærer på.

Vi har i vores brancheaftaler et stort og gennemprøvet kendskab til virksomhedernes forsikringsproblematikker og dermed også et meget indgående kendskab til skadebehandling på disse brancher. Det sikrer optimal rådgivning, når skaden er sket.

Forsikringsagenturet startede i 2008 og vi er lige nu 30 medarbejdere med ambitioner om, at vi skal være endnu flere. Vi bor i dejlige lokaler i Sunds og har ligeledes afdelinger i Lyngby og Aalborg.