Den Sociale Retshjælps Fond er en frivillig organisation, som yder kvalificeret juridisk, social og økonomisk rådgivning til socialt udsatte borgere i hele Danmark. Vores sociale afdeling, som primært består af frivillige, hjælper dagligt vores klienter med rådgivning inden for socialretlige problematikker.
Den Sociale Retshjælps Fond, København
Blågårdsgade 22 st.
2200 København N
Danmark
70 22 93 30
Så bliv frivillig socialfaglig rådgiver hos Den Sociale Retshjælps Fond i København.
Er du socialrådgiver, socialrådgiverstuderende eller jurastuderende og vil du afprøve dine faglige kræfter i praksis og samtidig være med til at gøre en forskel for andre? Ønsker du at udvide dit netværk og arbejde med engagerede socialrådgiver- og jurastuderende og jurister? Så er du måske én af Den Sociale Retshjælps Fonds nye frivillige socialfaglige rådgivere.
Vi søger løbende dygtige socialrådgivere, socialrådgiverstuderende og jurastuderende til vores kontorer i København og Aarhus.
Generelt om stillingen som socialfaglig rådgiver:
Som socialfaglig rådgiver vil du få bred erfaring socialretlige problemstillinger og samtidig gøre en forskel for socialt udsatte borgere. Vores kontorer har åbent mandag til fredag mellem 9.00-17:00 - Torsdag er der åbent til kl. 19 på kontoret i København. Din arbejdstid vil som udgangspunkt være 4 timer om ugen, men den kan tilpasses i forhold til din undervisning.
Din profil
Du er en dygtig socialrådgiver, socialrådgiverstuderende eller jurastuderende med lyst til at omsætte teori til praksis og til at udvikle dig fagligt. Du er ansvarlig, har en imødekommende tilgang og har lyst til at gøre en forskel for andre.
Vi tilbyder
Vi sørger for, at du får et udbytterigt forløb med mulighed for at styrke dine faglige og personlige kompetencer.
Du vil blandt andet få:
Ansøgning
Lyder ovenstående spændende, så send os din ansøgning og CV.
Har du spørgsmål eller vil du høre mere fra en af vores tidligere praktikanter, så kontakt os gerne på tlf. 70 22 93 30 eller mail hr@socialeretshjaelp.dk. Du kan også læse mere om os på hjemmesiden eller komme forbi vores kontor til en snak.
Samtaler vil blive afholdt løbende. Vi glæder os til at høre fra dig.
Af sikkerhedsmæssige hensyn skal du i forbindelse med ansættelse kunne fremvise en straffeattest. En plettet straffeattest vil ikke nødvendigvis hindrer en ansættelse, da det vil være en individuel vurdering.