Uggerly Installation A/S er en dynamisk dansk virksomhed stiftet i 1993, der med udspring i el har udviklet sig til også at omfatte VVS og svagstrøm. Virksomheden ledes af brødrene Henrik og Jens Uggerly, som også er ejere af virksomheden. Virksomheden beskæftiger i dag godt 400 medarbejdere fordelt på fem afdelinger – to i Jylland, en på Fyn og to på Sjælland. De bærende værdier i virksomheden er effektivitet, kvalitet, godt håndværk og gode løsninger. 

 

Hos Uggerly Installation udgør godt håndværk, dygtige medarbejdere og gode relationer grundstenene i virksomheden. Der arbejdes således målrettet med at skabe gode og langvarige relationer til både kunder og medarbejdere, og gennem mange års erfaring i branchen og virksomhedens faglige ekspertise sikres effektive og gode løsninger samt tryghed for kunderne.

 

Virksomhedens afdeling i København er beliggende i Glostrup, og med det seneste opkøb af ENCO-EL tæller afdelingen mere end 100 medarbejdere i København. Opkøbet sikrer Uggerly Installation en markant position i hovedstadsområdet og en kompetent platform til den fortsatte vækst.

 

Til at sikre en velfungerende ledelse af virksomhedens projekter i København søges nu en kvalitetsbevidst 



Entrepriseleder    

Byggepladsledelse – Tilsyn og planlægning – Beregninger

Motiveres du af en alsidig hverdag med stor afveksling i opgaveløsningen, og vil du bringe dine stærke el-tekniske og ledelsesmæssige kompetencer i spil i en samarbejdsorienteret og kompetent afdeling? Som entrepriseleder hos Uggerly Installation i København tilbydes du en spændende stilling i en velkonsolideret og professionel vækstvirksomhed. Du får stort ansvar, personlige og faglige udfordringer samt mulighed for indflydelse og medbestemmelse på egne opgaver. Du bliver desuden en del af et kompetent og motiveret team, som har fokus på den interne sparring. 

Med reference til entreprisechefen for EL bliver du ansvarlig for at kalkulere, lede og aflevere el-entrepriser inden for de givne og fastsatte økonomiske og tidsmæssige rammer. Du får samtidig til opgave at sørge for, at el-entrepriserne er udført på baggrund af førsteklasses håndværk og med fokus på højeste kvalitet.

Dine arbejdsopgaver består således i at udarbejde beregninger på opgaver, føre tilsyn og planlægge de nødvendige arbejdstegninger. Derudover vil du være ansvarlig for materialeindkøb, tids- og mandskabsplanlægning samt den øvrige koordinering undervejs i byggeprocesserne. 

For at komme i betragtning til stillingen er du uddannet el-installatør eller elektriker med en overbygning som maskinmester, og du er vant til at lede og følge op på el-entrepriser og levere dem til aftalt tid. Du bruger computeren som et naturligt arbejdsredskab, og du har en god teknisk forståelse. Navigerer du ligeledes hjemmevant i Kalkia og eventuelt EBA, betragtes det som en yderligere fordel.

Som person er du systematisk, har overblik og kan holde mange bolde i luften ad gangen. Du trives i en omskiftelig hverdag, hvor du har fokus på kvalitet og at nå deadlines. Du har en bred berøringsflade og er god til at kommunikere med medarbejdere, leverandører samt bygherrens repræsentanter. Du tager et selvstændigt ansvar, men trives samtidig godt i samarbejdet i projektgruppen.

Er du den nye entrepriseleder til Uggerly Installation i København? Så skynd dig at uploade din ansøgning og CV. Vi opfordrer alle til at ansøge uanset køn, seksualitet, etnicitet, alder og religion. For yderligere information om stillingen kan henvendelse rettes til Sensu A/S, John Chalmers Tveit på +45 20 77 43 33.  

Vi opfordrer dig til at søge snarest, da vi behandler ansøgningerne løbende.

SØG HER

Kontakt

Uggerly Installation
Erhvervsvej 18
2600 Glostrup
Danmark Sjælland

John Tveit

+4520774333

{"street":"Erhvervsvej 18","city":"Glostrup","state":"Sjælland","zip_code":"2600","country":"Danmark","latitude":"55.6970707","longitude":"12.4273"}