Målrettet konsulent til abonnementssalg
Kristeligt Dagblad søger en erfaren sælger til salg af abonnementsløsninger.
Fra vores kontor i Indre By har du ansvaret for at udbygge salget af Kristeligt Dagblad til organisationer og kirker. Kristeligt Dagblad har en unik målgruppe i det danske kirkeliv, hvor mange ser abonnementet som en vigtig del af hverdagen for menighedsråd, præster og øvrige medarbejdergrupper. Som konsulent får du ansvaret for både at øge engagementet hos eksisterende abonnenter og foretage nysalg til dem, der endnu ikke abonnerer.
Vi tilbyder
Du kan gøre en forskel for såvel Kristeligt Dagblad som avisens abonnenter ved at arbejde med et medie, der giver mening hver eneste dag.
På Kristeligt Dagblad får du gode kolleger med høj trivsel. Du får ansvar for egne resultater samt daglig sparring ift. udvikling af dit salg.
Lønnen er efter kvalifikationer og udgøres af hhv. pæn fast løn og månedlig variabel bonus. Dertil kommer pension og sundhedssikring.
Den ideelle kandidat
Går struktureret til salgsprocessen og optimerer sin pipeline i alle led
Bidrager med sparring og godt humør til kontorets salgsmiljø
Har erfaring med opsøgende telefonsalg
Bliver motiveret af at påvirke beslutningsprocesser
Har erfaring fra eller med det danske kirkeliv.
Om Kristeligt Dagblad
Avisen er kendetegnet ved digital innovation, kreativ marketing og en flot abonnementsudvikling. Kontorerne ligger på Strøget i København og vi lægger vægt både på den professionelle og ambitiøse tilgang, samt på en social hverdag.
Praktisk
Deadline for ansøgninger er den 14. oktober, og der indkaldes løbende til samtale. Stillingen på minimum 30 timer om ugen ønskes besat hurtigst muligt. Spørgsmål kan stiles til kommerciel chef, Tue Boserup Jacobsen, på boserup@k.dk.
Kristeligt Dagblad
Vimmelskaftet 47
1161 København K.
Kristeligt Dagblad er avisen om livets store spørgsmål – den avis, der skriver mest om tro, etik og eksistens. Vi skriver om livsindhold og ikke livsstil, og vi tør prioritere vores avis og vælge fra, hvor det er nødvendigt.
Find os på Sociale Medier og følg med.