IT Supporter

IT Supporter til Loomis Danmark

Kunne du tænke dig at supportere vores kolleger og sikre en 5-stjernet IT Support oplevelse?

Er du en stabil og rutineret IT Supporter, der har lyst til at arbejde i en stor international virksomhed med højt til loftet - Så er det måske dig, vi leder efter. 

Velkommen til Loomis Danmark

Vi tilbyder en bred vifte af totalløsninger inden for kontant- og værdihåndtering til detailhandlen, banker og sparekasser. Vi er specialister i at beskytte, transportere og optælle kontanter.

Loomis Danmark er en del af en stor international koncern med 24.000 medarbejdere fordelt på 400 afdelingskontorer i flere lande. I Danmark har vi hovedkontor i Taastrup, hvor du bliver det nyeste medlem af vores IT-afdeling. Her er vi ansvarlige for både IT-projekter og den daglige drift.

Vi er 4 medarbejdere, der står klar til at byde dig varmt velkommen – 1 IT-manager og 3 dygtige kolleger. Sammen med den globale IT-organisation supporterer vi en international koncern med vokseværk, hvor IT spiller en endnu større rolle end før.

5-stjernet IT Support

Du spiller en afgørende rolle i vores daglige drift, hvor dine primære arbejdsopgave vil være at levere IT-support til vores medarbejdere.
 

Vi supporterer alle IT-enheder, som vores kolleger har berøring med, herunder mobile enheder, Pc’erne, printere mm. Derudover supporterer vi f.eks. også label-printere, håndterminaler og andet spændende HW i vores produktion.

Du lader dig ikke skræmme af ukendte fejl og applikationer – de vækker blot din nysgerrige side, og motiverer dig til at finde den gode løsning.
 
 Som IT Supporter hos os, vil du støde på udfordringer, der kræver en innovativ tilgang til løsningen, men du vil også møde de klassiske 1st line opgaver, som løses på rutinen. Vi har både velkendte og internt udviklede software løsninger, som du, sammen med dine kolleger, supporterer. En dag eller en sag er sjældent ens, og med din nysgerrige og opsøgende personlighed oparbejder du en bred viden om vores systemer og support-henvendelser. 

 

Dine opgaver består i at

  • Håndtere den daglige support som primær kontaktperson for vores brugere - vi benytter JIRA Service Desk til ticket håndtering.
  • Off- og onboarding af medarbejdere.
  • Klargøre IT-udstyr til nye og eksisterende brugere.
  • Assistere ved større projekter.
     

Du vil desuden indgå i vores IT-vagtordning, som roterer imellem dig og dine 2 kolleger. Du vil have 1 uges vagt hver 3-4 uge, som du selvfølgelig kompenseres for. Vi hjælper hinanden her i teamet, og sørger for at vagtplanen går op.

Energisk supportprofil og problemknuser

  • Der er flere indgange til jobbet – din erfaring er vigtigere for os end din konkrete uddannelse, så længe du blot har et par års erfaring fra en lignende rolle.
  • Du er proaktiv, struktureret, selvkørende og evner at prioritere din tid og opgaver.
  • Du er udadvendt, imødekommende og i øjenhøjde med vores brugere i den daglige support.
  • Du er nysgerrig af natur og sætter en ære i, at opgaverne bliver løst hurtigst muligt – og korrekt
  • Du taler og skriver både dansk og engelsk på højt niveau.

Socialt sammenhold og masser af udvikling

Hvad du mangler af viden, den giver vi dig via vores kursusabonnement, hvor du kan specialisere dig inden for fx programmering, Azure server eller noget helt tredje.

Derudover har vi en personaleforening, som arrangerer sjove events – lige fra bingoaftener til fællesmiddage og indendørsfodbold.

Interesseret?

Den rigtige kandidat vil få et spændende job med et godt arbejdsmiljø og gode kollegaer, samt løn og ansættelsesvilkår efter gældende regler med sundhedsordning. 

 

Arbejdsstedet er Taastrup.
 

Stillingen er en fuldtidsstilling på 37 timer ekskl. frokost med arbejdstid placeret mellem kl. 08:00 og 16:00.
 

Ønsker du at høre mere, er du velkommen til at kontakte Team Lead, Dennis Vang på tlf. 5213 8600.

 

Ansøgning

Vi glæder os til at modtage din ansøgning senest den 30. november 2023.
 

Da vi ønsker stillingen besat hurtigst muligt, afholder vi samtaler løbende, og forbeholder os retten til at lukke stillingsopslaget, når vi har fundet den rette kandidat, hvorfor vi opfordre dig til, at sende dit CV og en motiveret ansøgning allerede i dag. 

 

Vi gør opmærksom på, at det kun vil være ansøgere, som benytter vores online system, der vil komme i betragtning til stillingen. 

 

Ansættelse i Loomis Danmark er bl.a. betinget af, at du ikke er registeret i RKI, og at du kan godkendes af politiet til ansættelse efter reglerne i lov om vagtvirksomhed.

 

 

Søg stillingen her

Her er vi placeret

Loomis Danmark
Litauen Allé 1
2630 Taastrup
Danmark Hovedstaden

{"street":"Litauen Allé 1","city":"Taastrup","state":"Hovedstaden","zip_code":"2630","country":"Danmark","latitude":"55.6351433","longitude":"12.242494"}


Hvem er vi
Loomis Danmark er en ledende sikkerhedskoncern der tilbyder sikre og effektive løsninger inden for værditransport og værdihåndtering, samt digitale betalingsløsninger via Loomis-Pay.


Vi har en Vision om at være den ubestridte specialist og foretrukne leverandør inden for vores branche, og vores værdier er fællesnævneren for den måde vi arbejder, tænker og handler:


People

Vi er engagerede i arbejdet med at udvikle kvalitetsbevidste mennesker, og vi behandler alle med respekt.


Service
Vi stræber efter den højeste kvalitet, fornyelse og værdi og at overgå kundernes forventninger.


Integrity
Vi arbejder ærligt og nærværende og med høje normer.

Vores holdninger og værdier reflekteres direkte i den service vi yder, og sikre at vi konstant leverer samme gode oplevelse for vores kunder og medarbejdere, samtidig med at vi tilstræber at være den bedste udbyder samt arbejdsplads indenfor vores felt.

Loomis Danmark A/S
Loomis Danmark er førende udbyder og specialist inden for værditransport og værdihåndtering, herunder at beskytte, transportere og håndtere kontanter samt andre værdier for vores kunder.
Vi er i konstant udvikling og med vores nye forretningsområde LOOMIS PAY, tilbyder vi en komplet række af integrerede betalingsløsninger, som dækker alle kendte digitale betalingsformer, som kort- og mobilbetalinger, samt alt inden for kassesystemer og selvfølgelig kontanthåndtering.


Loomis Danmark er en del af den internationale koncern Loomis AB, med 400 afdelingskontorer fordelt på mere end 22 lande i Europa, USA og Sydamerika. I Loomis Danmark er vi ca. 250 medarbejdere, fordelt på vores 2 lokationer i hhv. Høje Taastrup i København og Brabrand ved Aarhus.


Ansættelse hos Loomis Danmark
Ansættelse i Loomis Danmark er bl.a. betinget af, at du ved ansættelse, samt under hele ansættelsesforholdet:
- Har ren straffeattest.

- Ikke er registreret i RKI.

- Kan sikkerhedsgodkendes af politiet til ansættelse efter reglerne i lov om vagtvirksomhed.


I henhold til lovgivningen om beskyttelse af persondata, beder vi dig venligst undlade personfølsomme oplysninger i din ansøgning.

Personfølsomme oplysninger er: Oplysninger om race, etnisk baggrund, religion, politisk overbevisning, fagforening, helbreds- og seksuelle forhold, biometriske og genetiske data samt strafbare forhold og CPR.nr.