Regnskabsmedarbejder søges til revisions- og rådgivningshus

Roesgaard er i rivende udvikling og søger derfor en dygtig og engageret kollega, som er mester i bogholderi.

Vi er i dag 115 medarbejdere, som er beskæftiget med revision, regnskab, skat og rådgivning. På kontoret i centrum af Horsens betjener vi en lang række små og mellemstore virksomheder. Vi reviderer og udarbejder årsregnskaber for både selskaber og personligt drevne virksomheder og yder desuden rådgivning til en række af landets største virksomheder. Samtidig er vi konstant under udvikling og uddannelse, da vi bestræber os på altid at være et skridt foran. Vores ambition er at rådgive kunderne, så de opnår merværdi og er i stand til at træffe de rette forretningsmæssige beslutninger. Vi skræddersyer derfor vores rådgivning efter de enkelte kunders behov.


Jobbet

Du bliver en del af et ambitiøst team med udgangspunkt i kontoret i Horsens og kommer til at arbejde med en bred vifte af små og mellemstore virksomheder inden for mange forskellige brancher. Du vil på flere opgaver få selvstændig kundekontakt og jobansvar, hvor du rapporterer direkte til den kundeansvarlige revisor. Da vi arbejder aktivt på at være tæt på vores kunder, er det vigtigt, at du kan lide at tale med mennesker og trives i et samarbejde med en bredt sammensat kundekreds. Du vil ofte arbejde ude ved kunderne, hvor du udover regnskabsmæssig assistance mv. vil være med til at udvikle robuste løsninger, der hjælper kunderne i deres daglige arbejde.  


Som vores nye kollega vil dine primære arbejdsopgaver være:

• Daglig bogføring for kunder

• Debitor- og kreditorstyring

• Lønadministration

• Afregning af moms og afgifter

• Udarbejdelse af materiale til årsrapport


Om dig

Du er en dygtig og erfaren regnskabsmedarbejder, som kan favne det samlede bogholderi, og som samtidig trives med at arbejde sammen med kolleger i teams. Du arbejder struktureret og løser opgaverne med stor faglig kvalitet og har formentlig erfaring med flere forskellige bogføringssystemer og lønadministrationsprogrammer. Ud over at kende til flere forskellige bogføringsprogrammer på mere end brugerniveau, er du superbruger i e-conomic og har som person et ambitiøst mindset og har lyst til at blive en del af et team, hvor der lægges vægt på høj faglighed samt effektivitet, nærhed og opdateret viden. Dine kommunikations- og formidlingsevner er stærke, og du er superbruger af Excel. Desuden evner du at sætte kunden i første række og følge opgaverne til dørs.   


Ansøgning

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte HR-Manager Charen Lizbeth Nyborg på tlf. 30 24 21 08.

Vi glæder os til at modtage din motiverede ansøgning, CV og andre relevante papirer. Vi indkalder løbende til samtale.

Send ansøgning

Kontakt os

ROESGAARD
Godkendt Revisionspartnerselskab Sønderbrogade 16
8700 Horsens

Charen Lizbeth Nyborg

+45 3024 2108

Send ansøgning