IT SPECIALIST TIL STJERNEBESAT MISSION


Kan du navigere i Rumfartens Teknologiske Frontier og er du klar til at blive en del af et team, der skaber fremtidens rumfartsløsninger? GOMspace i Aalborg er i konstant bevægelse mod stjernerne, og på vegne af dem søger Kompetent nu efter en IT Specialist, der kan hjælpe med at holde det digitale univers, netværket og sikkerheden i GOMspace i topform!


Om GOMspace:

Som en global leder i nano- og mikrosatellitbranchen, har GOMspace i Aalborg cementeret sin position med over 15 års erfaring og en række succesfulde missioner. Med leverancer til over 55 lande, 140 ansatte og et årligt salg af over 1500 produkter, spiller GOMspace en central rolle i rumfartens succeser. Kunderne spænder fra private virksomheder, til forsvarsindustrien, universiteter og Den Europæiske Rumorganisation ESA, og man er stolte af at kunne tilbyde alt fra enkelte komponenter til komplette satellitløsninger.


Kulturen i GOMspace:

Kulturen er præget af samarbejde, ærlighed, respekt, handlekraft og lidenskab. GOMspace værner om holdånden, og tror på, at man både i rummet – og i eget team – lykkedes ved at værdsætte viden, dygtighed og ved at dele erfaringer. Hos GOMspace støtter man hinanden, deler viden og fejrer succeserne sammen.


Jobbet som IT Specialist:

Som GOMspace nye IT Specialist har du ansvaret for vedligeholdelsen af IT-netværket og -sikkerheden, samt opdatering og forbedring af diverse systemer. Den daglige drift inkluderer løsning af tekniske udfordringer, sikring af en robust IT-infrastruktur og ad hoc supportopgaver. Du er IT-chefens wingman og spiller en central rolle i at styrke og forbedre det nuværende IT-setup og du bidrager aktivt til løsning af virksomhedens problemstillinger.


Din profil:

Du har en solid baggrund indenfor IT og netværk med flere års erfaring og du skal kunne demonstrere evnen til selvstændigt at vedligeholde og forbedre IT-systemer og infrastruktur. Derudover har du en forståelse for IT-sikkerhed og/eller motivationen for at opbygge mere erfaringen indenfor det felt. En praktisk og proaktiv tilgang til arbejdet er essentiel, og du skal kunne trives i sociale sammenhænge og nemt skabe relationer. Din evne til effektivt at kommunikere og samarbejde på tværs af forskellige teams er afgørende for din succes i denne rolle.


Succeskriterier:

Det forventes, at du inden for de første 6 måneder har opnået en grundlæggende forståelse af IT-systemerne i GOMspace, og at du inden for det første år er fuldt integreret i teamet og strategierne.


GOMspace tilbyder:

Ud over en konkurrencedygtig lønpakke tilbyder GOMspace et dynamisk og varieret arbejdsmiljø, hvor du bliver en del af et førende firma indenfor rumindustrien. Du får mulighed for at arbejde i et internationalt miljø og lære fra virksomhedens globale relationer. GOMspace tilbyder gode karrieremuligheder og en chance for at udvide dine ansvarsområder.


Interesseret?

Hvis du er interesseret i at blive en del af teamet og bidrage til missionen i GOMspace, så send os din ansøgning snarest muligt. 


Vil du vide mere om GOMspace og stillingen, er du meget velkommen til at kontakte Kompetent ved Partner Karsten Romby på telefon 2524 0260  eller Partner Thomas Bælum på telefon 2251 7901. Alle henvendelser behandles fortroligt.


SØG STILLINGEN HER