Kontakt

ERIK arkitekter A/S



Charlotte Felumb

Charlotte Felumb

Digital grafiker / Mediedesigner

Til vores tegnestue i Kødbyen i København søger vi en digital grafiker/mediedesigner, der kan hjælpe os med at få vores fortællinger ud til de rette mennesker – kunder, samarbejdspartnere og kolleger – samt at sikre den visuelle stil hos os. Du bliver en del af et lille kommunikationsteam i ERIK Øst og vil få en bred samarbejdsflade ud i organisationen, som består af ca. 75 kolleger i Kødbyen og ca. 20 i Odense.


Dine opgaver vil blandt andet være

-    Opdatering af SoMe (LinkedIn, Instagram, YouTube/Vimeo)

-    Produktion af små film og fotos til SoMe

-    Udvikling og vedligeholdelse af vores skabeloner i InDesign, Word og PowerPoint

-    Opbygning af nye websites, dedikeret særlige produkter

-    Opdatering af eksisterende websites (herunder erik.dk) 

-    Visuelle produkter, fx kort, tryksager, præsentationer med udgangspunkt i vores brandguide


Dine kompetencer

Dine vigtigste faglige kompetencer er, at du kan navigere i den digitale (SoMe-)verden og du er ferm til at bruge diverse værktøjer: web-CMS (fx WordPress og Squarespace), filmredigering (Rush, Premiere, DaVinci eller lignende) og diverse grafiske programmer som Photoshop, Illustrator og i særlig grad InDesign, som du skal være superbruger af. 


Du skal naturligvis have et skarpt grafisk øje, og vi forventer også, at du kan skrive korrekt dansk.


Du har sandsynligvis mindst fem års erfaring eventuelt som selvstændig eller på bureau/tegnestue. Uddannelsessted er mindre vigtigt, så længe du kan vise en portefolio med de produkter, du har lavet. Vi forventer dog, at du som minimum har en (professions)bachelor. 


Vi tilbyder

Stillingen er ca. 25 timer om ugen – dog vil der i de første tre måneder være tale om flere timer, da du skal være primus motor på at bygge to nye (mindre) websites op. Vi regulerer sammen antallet af ugentlige timer efter et halvt års ansættelse, så det matcher det aktuelle behov. Hvis du er selvstændig og gerne vil beholde egne kunder ved siden af, vil vi aftale dette nærmere med dig.


Om os

Vi er en uhøjtidelig og dynamisk organisation med fokus på dialog og udvikling. Vi har en uformel, venlig tone og en flad struktur, hvor ledelsen er tæt på projekterne, så der er kort vej til sparring. I vores hverdag vægter vi generelt viden og værdier højt. 


Vi tror på ting, der er skabt i fællesskab, og vi lægger derfor stor vægt på, at du er god til at samarbejde. Vi tror også på, at de bedste resultater kommer af gensidig respekt for hinandens erfaring og idéer. Læs mere om os og vores værdier her: www.erik.dk  

Vi tilbyder løn efter kvalifikationer og følger alle overenskomstmæssige krav. Og så har vi både bordtennisbord, frokostordning, fredagsbar og andet godt, der følger med en rar arbejdsplads.


Hvis du er nysgerrig efter at høre mere, er du velkommen til at kontakte Vibeke Sommer Asklund på vsa@erik.dk, +45 2014 1191


Ansøgningsfrist er den 3. marts, men vi holder løbende samtaler, så tøv ikke med at sende din ansøgning.


Vi glæder os til at høre fra dig.


Søg stillingen

ERIK er en specialiseret og partnerejet arkitektvirksomhed med rødder tilbage til 1930 og 170 ansatte baseret i Aalborg, Aarhus, København, Odense og Viborg.