INDKØBSASSISTENT


Er du en administrativ stærk og teamorienteret person, der motiveres af at være en del af en succesfuld virksomhed i sports- og modebranchen, så er du et godt bud på den person, vi leder efter!


Vores kunde er en succesfuld og økonomisk stærk virksomhed, som producerer varer på licens og egne brands indenfor sports- og modebranchen. Virksomheden er på en spændende vækstrejse og derfor søges en indkøbsassistent til en nyoprettet stilling i virksomhedens design- og indkøbsteam, som p.t. består af 6 engagerede kolleger. Teamet forventes udvidet med yderligere 3-4 medarbejdere indenfor kort tid.


Som indkøbsassistent har du en vigtig supporterende rolle overfor virksomhedens Brand Managers. Du får medansvar for og skal sikre, at virksomhedens produkter til enhver tid har den bedste kvalitet samt at de aftalte leveringsflows og deadlines overholdes. I denne supporterende rolle er det ultimative succeskriterie, at kollektionerne bliver leveret til aftalt tid og i rette kvalitet. Det kræver bl.a., at leverandørerne har den information, de behøver og at der løbende følges op på fremdriften hos dem.


Dine opgaver/ansvarsområder er bl.a.:

  • Daglig opfølgning og igangsætning af igangværende produkter
  • Support til afdelingen og øvrige afdelinger i tæt samarbejde med den ansvarlige Brand Manager
  • Sikre, at it-systemet til enhver tid er opdateret og komme med forslag til løbende forbedringer
  • Salgsprøvehåndtering og -planlægning
  • Diverse ad hoc-opgaver sammen med Brand Managers.

Du har en grunduddannelse indenfor indkøb og handel samt nogle års praktisk erfaring. Måske, men ikke nødvendigvis, kommer du fra en tilsvarende stilling fra tekstil- og modebranchen. Vigtigst af alt er dog, at du motiveres af at have en administrativ rolle med mange kontaktflader. Du behersker engelsk flydende, både mundtligt og skriftligt, og er desuden en rutineret bruger af Microsoft Office.


Som person arbejder du struktureret og selvstændigt, og du evner at håndtere mange deadlines og bevare overblikket i en hverdag, hvor tingene ofte går hurtigt. Med den brede kontaktflade, der er i stillingen, er det vigtigt, at du besidder gode kommunikative evner og forstår at skabe positive relationer. For at få succes i rollen skal du være en udpræget teamplayer og kunne trives i en travl hverdag med mange forskellige opgaver. Du har vindermentalitet, et godt drive og er passioneret omkring dit arbejde - alt i alt er du en positiv person, der smitter positivt af på dine omgivelser.


Du tilbydes et job, hvor du generelt har stor mulighed for selv at planlægge din hverdag og hvor du har gode udviklingsmuligheder. Du er en del af et team med dedikerede og målrettede kollegaer, hvor engagement og passion for mode er nøgleordene, og hvor der også er fokus på, at man trives med det, man gør, og på at have det sjovt, mens man gør det.


Virksomheden er beliggende syd for Aalborg tæt ved E45.


Har du behov for yderligere oplysninger, inden du sender din ansøgning, er du velkommen til at kontakte Kompetent A/S på telefon 7220 7092 eller kontakt@kompetent.as. Alle henvendelser behandles fortroligt og vores kunde bliver ikke informeret om din ansøgning uden din forudgående accept.


Vi ser frem til at modtage din ansøgning. Vi behandler ansøgningerne løbende, så du får en hurtig tilbagemelding på din ansøgning.


Der ønskes ansættelse hurtigst muligt.


SØG STILLINGEN HER