VKCONSULTING søger en Financial Controller med lederansvar til GEA Westfalia Separators DK A/S i Skanderborg. 

 

Har du solid erfaring og vil udfordres på dine faglige kompetencer og i en ledende retning? Så er du måske den rette til denne stilling som Financial Controller. 

 

Jobbet: 

Du bliver en del af en international koncern med fokus på højteknologiske løsninger og udstyr. GEA koncernen omfatter flere divisioner, hvoraf du kommer til at beskæftige dig med et af selskaberne GEA Westfalia Seperator DK, der har 35 ansatte. Du vil få ansvar for alle opgaver i selskabet og én medarbejder. Dine opgaver omfatter blandt andet også ansvar for forsikringer og du kommer til, i samarbejde med Nordic CFO, at varetage en Compliance koordinerede rolle, hvor du er med til at sikre compliance med gældende regulativer og lovgivning. 

 

Du vil primært skulle varetage følgende opgaver:

  • Økonomi- og projektstyring samt omkostningskontrol 
  • Årsregnskaber, herunder kontrakt med revisor og klargøring til årlig revision
  • Medarbejderansvar for én ansat
  • Forsikringsansvarlig i DK i samarbejde med forsikringsmægler 
  • Udarbejdelse af månedsrapportering, budgetter og forecasts

Derudover vil øvrige opgaver inkludere:

  • Optimering af forretningsprocesser, herunder optimering af rapporteringsprocesser og samarbejde med eksterne Shared Services Center 
  • Sikre opfølgning på Shared Service Center-tjenester
  • Udvikling og optimering af modeller og værktøjer i Excel
  • Ad hoc økonomisk støtte til virksomheden
  • Compliance koordinering 

Vi forventer:

At du har en baggrund som revisor og/eller controller (HD-R, cand.merc.) eller lignende, og gerne med erfaring fra en lignende stilling, hvorfra du har en solid økonomi- og regnskabsforståelse. Du har stærke IT og analytiske kompetencer, og trives med opgaver, der stiller krav til overblik og sans for detaljen. Du er forretningsorienteret og evner ubesværet at sætte dig ind i nye områder inden for finans, såvel som bl.a. ERP-tekniske løsninger. Du er avanceret bruger af MS Office pakken, superbruger af Excel og har evt. tidligere arbejdet i SAP. Du har måske ikke tidligere arbejdet med ledelse, men har en generel interesse i/og lyst til at arbejde med mennesker. Det er en forudsætning, at du har gode mundtlige og skriftlige kompetencer i både dansk og engelsk.

 

Din profil:

Stillingen har stort optimerings- og udviklingspotentiale, hvilket du finder motiverende og spændende. Du har en skarp og detaljeorienteret tilgang, er vedholdende og arbejder analytisk, struktureret og med en kvalitetsbevidst indstilling til udførelsen af dit arbejde. Du drives af udfordringer og nye opgaver og har et særligt øje for udviklings- og optimeringsmuligheder. Som leder er du inddragende og empatisk, med gode samarbejdsevner og du trives godt i en rolle hvor der til tider kan være fart på og mange deadlines. Du ser dig selv som en robust og selvstændig person, der kan holde hovedet koldt når det er nødvendigt.

 

Vi tilbyder:
 En spændende og faglig interessant stilling i en international virksomhed og et engageret team, der arbejder på tværs af flere lande. Din base bliver på GEA’s kontor i Skanderborg. Du vil få gode muligheder for at udvikle dig fagligt og personligt i et miljø med stor specialistviden. GEA er en videns virksomhed præget af faglig stolthed og kendetegnet ved at have højt til loftet og store ambitioner, matchet ad vedvarende gode resultater. Du tilbydes en fuldtidsstilling på 37 timer om ugen, løn efter kvalifikationer, pension og sundhedssikring. Tiltrædelse ønskes snarest muligt. 

 

Om virksomheden 

GEA er en af verdens største leverandører til fødevare- og drikkevareindustrien samt en lang række procesindustrier. GEA Westfalia Separators DK A/S er en del af GEA Group, der er en af de første børsnoterede industrivirksomheder i Tyskland. GEA beskæftiger mere end 18.000 medarbejdere verden over og er til stede i over 50 lande. I Danmark er GEA repræsenteret i Søborg, Svendborg, Skanderborg og Slagelse med ca. 1.000 ansatte i alt. 

Læs mere om virksomheden på www.gea.com 

 

Ansøgning: 

VKCONSULTING er ansvarlig for rekrutteringsprocessen. Kan du se dig selv i stillingen som Controller, hører vi gerne fra dig snarest muligt. Send venligst en ansøgning og dit CV via ansøgningslinket. Vi holder løbende samtaler, hvorfor vi opfordrer dig til at søge med det samme. Ved evt. spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Marlene Bak på tlf. 70201512 alle hverdage.

 

Bemærk, alle ansøgninger behandles fortroligt og med stor diskretion. Med henvisning til reglerne omkring GDPR modtages ansøgninger kun via linket i stillingsannoncen. Kan du ikke uploade din ansøgning via ansøgningsknappen, bedes du kontakte os. Vores annonce bliver automatisk og løbende fornyet på jobportalerne, indtil stillingen er besat. En fornyelse af et stillingsopslag er dermed ikke et udtryk for genopslag, men blot en automatisk fornyelse af annoncen.

GEA - The story of us

Ansøg her

Kontaktperson

VKCONSULTING - Odense
Lerchesgade 31
5000 Odense
Danmark Syddanmark

Marlene Bak

Rekrutteringschef

70201512

Virksomheden

GEA Westfalia Separator DK A/S
Nørskovvej 1B
8660 Skanderborg
Danmark Midtjylland

GEA Group AG er et tysk virksomhedskonglomerat indenfor fødevarer og energiprocesser. Koncernen er grundlagt i 1881 og beskæftiger i dag mere end 18.000 medarbejdere verden over. GEA er en af verdens største systemleverandører, og leveringsdygtige i maskiner og anlæg indenfor avanceret procesteknologi, komponenter og services. 


Læs mere om virksomheden på www.gea.com  

{"street":"Nørskovvej 1B","city":"Skanderborg","state":"Midtjylland","zip_code":"8660","country":"Danmark","latitude":"56.0434411","longitude":"9.8975312"}