Business Intelligence-forretningsanalytiker med flair for data og projekthåndtering

Vil du arbejde med store mængder af data, og kan du skabe mening i data ved hjælp af forretningsanalyser? Så er du måske vores kommende kollega. 

Der er store udviklingsmuligheder i jobbet, og du kommer til at arbejde med en af Danmarks største distributører i dentalbranchen, og sparrer med vores europæiske søsterselskaber. 

Lidt om jobbet

Som vores nye kollega er du med til at udvikle og vedligeholde vores dataplatforme og sikre tværgående overblik til vores salgs- og økonomiafdeling.  

I jobbet kommer du til at drive nye dataprojekter på vores BI-platform, og det bliver dig, der: 

  • udvikler BI frontend-produkter, der kaster lys over beslutningsgrundlaget og gør ledelse og medarbejdere i salg og økonomi i stand til at træffe de bedste beslutninger
  • Excel-rapporterer på ledelsesniveau og deltager i større projekter inden for BI og udbud
  • afdækker forretningsbehov hos brugerne og kommunikerer med backend-udviklere
  • er med til at implementere BI frontend-produkter i forretningen, fx i kundeservice mv.
  • spiller en vigtig rolle, når det handler om at drifte nye dataprojekter og flytte datadagsordenen hos Plandent.

Lidt om dig 

Vi forestiller os, at du har en relevant videregående uddannelse som fx cand.merc., cand.polit, cand.it, men du kan også have en anden relevant uddannelsesbaggrund. Måske er du nyuddannet eller med 1 - 3 års erhvervserfaring, ekspert i Excel og har indblik i og forståelse for udvikling i Microsoft Power BI til analyser, SQL-databaser samt erfaring med at omsætte forretningsmæssige behov til BI produkter. 

Det vigtigste er dog, at du kan: 

  • danne mening i store datamængder 
  • udvikle analyser i samarbejde med forretningen
  • arbejde selvstændigt og struktureret 
  • gøre det komplekse forståeligt, sætte dig ind i relevante forretningsbehov og formidle dette til backend-udviklere
  • er udadvendt og relationsskabende 
  • taler og skriver flydende dansk og engelsk 
  • har en ren straffeattest

Høj grad af selvstændighed i en flad og dynamisk kultur

Med reference til Plandents CFO bliver du en del af Økonomi- og Complianceteamet, der favner hele forretningen. Kontoret ligger i Vallensbæk. Vi har et stærkt fagligt fællesskab, hvor der er plads til at eksperimentere og udvikle, så vi hele tiden rykker os. I Plandent bliver du en del af noget større. Vi prioriterer et godt kollegaskab og en formålsdrevet arbejdskultur – med nær ledelse, personlig udvikling, tilhørsforhold og sundhed i fokus. 

Vil du vide mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte Jesper Kirkegaard på telefon 24 65 02 11 eller på e-mail jesper.kirkegaard@plandent.dk 

Vi indkalder til samtaler løbende, og ønsker tiltrædelse hurtigst muligt. 

Ansøg her
Ansøg her

Kontakt os:

Plandent A/S
Jydekrogen 16
2625 Vallensbæk
Danmark Hovedstaden

Joan Kjærbye

Executive & HR Assistent

22922080

{"street":"Jydekrogen 16","city":"Vallensbæk","state":"Hovedstaden","zip_code":"2625","country":"Danmark","latitude":"55.646615","longitude":"12.3748357"}

Lidt om Plandent AS

Plandent er ejet af den finske Planmeca-koncern, som er en af verdens største producenter af højteknologisk dentaludstyr.    

I Plandent er vi drevet af at udvikle og forbedre tandklinikker og sikre tryghed i patientbehandlingen. Derfor har vi overdrevet fokus på kunden, i alt hvad vi gør. Samtidig tager vi et aktivt medansvar for det samfund og det fællesskab, vi er en del af. Det betyder, at vi altid overvejer vores ansvar og bidrag til fordel for miljø, klima og sociale faktorer.    

Plandent er B Corp-certificeret. Dermed forpligter vi os til at dokumentere og fortsat leve op til de høje standarder, der ligger til grund for certificeringen: sikring af medarbejdertrivsel, transparens og diversitet i ledelsen, støtte til lokalsamfundet, kundetilfredshed, minimering af det samlede miljøaftryk.   

Vi ønsker, at Plandent skal være en meningsfuld arbejdsplads, og derfor har vi fokus på formål, tilhørsforhold, personlig udvikling og ledelse for at sikre god udvikling for de mere end 160 kollegaer, som arbejder på kontorerne i Vallensbæk, Båring og Aarhus.