HR Consultant, Systems and Processes

Vil du være en del af den grønne omstilling sammen med de førende aktører i vindindustrien? Tag det næste skridt i din karriere og skab værdi for Polytechs organisation ved at standardisere og digitalisere HR-processer.

Bindeled mellem HR og forretning

Din vigtigste opgave er at supportere hele organisationen på tværs af lokationer og fagområder med henblik på at styrke HR-setuppet. 


Som en del af et team på 5 medarbejdere og med direkte reference til CHRO, er dine primære ansvarsområder at: 


  • identificere, præsentere og implementere nye måder at digitalisere HR-processer og optimere brugen af eksisterende HR-systemer. 
  • definere jobprofiler, udarbejde kompetencematrix og supportere ledelsen ift. medarbejderudvikling  
  • strukturere og standardisere compensations and benefits 
  • sikre beskrivelser og dokumentation af HR-forrretningsgange 
  • rapportere HR-data og -statistikker, der skal danne grundlag for konkrete handlingsplaner.  

I Polytech arbejder man med Dynamics 365, Talentech, Mercers IPE og Acubiz – det er ikke afgørende, at du har arbejdet med netop disse værktøjer, men mere vigtigt, at du går til systemer med nysgerrighed og med et øje for effektivisering. 


Din dagligdag er på Polytechs kontor i Bramming, hvor du naturligvis også supporterer den daglige HR-drift.

Ambitiøs med et analytisk mindset

Du har forventeligt en videregående uddannelse indenfor HR, finans eller IT. Vigtigst er, at du har erfaring med at drive HR-projekter – gerne fra en international organisation. 


Som konsulent trives du i et innovativt miljø, hvor du og dine kollegaer arbejder med høj integritet og professionalisme.   


Derudover er du:  

  • velorganiseret og tænker i ”next step”  
  • selvstændig og motiveret af at påtage dig ansvar  
  • god til at formulere dig, både mundtligt og skriftligt
  • imødekommende og serviceminded.

Du ser IT som en elementær del af din værktøjskasse, og du er vant til at arbejde med Excel og (gerne) Power-BI.

Hvad får du?

Hverdagens fokus er på det gode samarbejde og opbakning fra fantastiske kolleger. Fleksibilitet er en selvfølgelighed, hvor du vil opleve en fornuftig balance mellem arbejde og fritid. 

Du får en vigtig position i en virksomhed, der lige nu står overfor en transformation. For at understøtte væksten er der brug for dig, der både kan og vil være med til at opbygge et stærkt HR-fundament.

Søg stillingen


Polytech er i dag frontløber indenfor løsninger til vedvarende energi, vindkraftinnovation og en betroet samarbejdspartner for store aktører i vindindustrien, der er med til at skabe en mere bæredygtig fremtid. Virksomheden udvikler bæredygtige løsninger, der forbedrer vindmøllers holdbarhed og ydeevne.   

Hovedkontoret ligger i Bramming, Danmark, hvor der også er produktionsfaciliteter og testcenter. Polytech er derudover til stede på andre lokationer i Danmark, samt Kina og Mexico


Du kan læse mere om Polytech 
her.

Lokation & kontakt

Polytech, Bramming
Industrivej 75
6740 Bramming
Danmark Syddanmark

Sine Krabbe

Head of Research

+45 2528 3662