Kom med på holdet til spændende jordforureningsprojekter 
i DGE

 

 

Vi har travlt med opgaver inden for forurenet jord og grundvand og søger derfor nye kolleger. Arbejdsstedet er som udgangspunkt på vores kontor i Nibe, men der vil også være mulighed for at være tilknyttet vores kontor i Aarhus.

 

Vi mangler projektmedarbejdere eller projektledere til feltarbejde og/eller løsning af jord- og grundvandsopgaver blandt andet indenfor store rammeaftaler for regionerne.

 

Vi søger en eller flere nye kolleger, som: 

 

  • er uddannet miljø- og naturteknolog, ingeniør, geolog, biolog eller lignende 
  • har erfaring (>3-5 år) inden for jord og grundvand
  • har lyst til at tage ansvar
  • både kan arbejde selvstændigt og bidrage positivt i et team
  • har b-kørekort
  • er velformuleret i skrift og tale

 

Vi har:

  • et stærkt fagligt miljø
  • spændende og varierende opgavetype
  • opgaver med udfordringer
  • et arbejdsfællesskab, hvor du selv har gode muligheder for at påvirke din arbejdsdag – og for, hvordan dit arbejdsliv skal udvikle sig 
  • godt kollegialt fællesskab, hvor vi er der for hinanden og ”spiller hinanden gode”
  • frie og fleksible arbejdsforhold
  • gode kontor- og parkeringsforhold
  • en flad virksomhedsstruktur
  • sundhedsforsikring

 

Vi tilbyder:

 

Gode udviklingsmuligheder fagligt og inden for projektledelse. Du bliver en del af en dynamisk og innovativ virksomhed med afdelinger i hele Danmark og med 65 fagligt dygtige medarbejdere, der arbejder med alle aspekter inden for miljøområdet. Vi arbejder for en lang række private og offentlige kunder og tilbyder et job i en virksomhed med en unik kultur. Du vil opleve et uformelt og tværfagligt arbejdsklima med en humørfyldt og engageret omgangstone i samarbejdet med hjælpsomme og ligeværdige kolleger. Vi er både unge medarbejdere og en række højt specialiserede seniorer, der arbejder tæt sammen hver eneste dag. Der er fleksibel arbejdstid, og arbejdet er præget af ”frihed under ansvar”.

Den enkelte medarbejder påvirker i stort omfang eget ansvarsområde samt sætter præg på udviklingen af afdelingen og DGE.

 

Send din ansøgning eller ring til os hurtigst muligt. Vi holder samtaler løbende og forventer opstart efter sommerferien.

 

Har du spørgsmål, så kontakt Nibekontorets leder Rikke Hyttel på tlf.: 22 20 62 39.

Ansøg her
Ansøg her



Kontakt os

Rikke Hyttel

Regionschef - Nibe

+45 2220 6239

DGE er grundlagt i 1985, og virksomheden har udviklet sig til i dag at være en anerkendt rådgivningsvirksomhed med godt 180 dygtige medarbejdere på kontorer i både Skandinavien og Baltikum. Vi tilbyder en bred vifte af ydelser og totalløsninger inden for miljørådgivning, og vi tror på bæredygtig vækst med respekt for og i harmoni med jordens ressourcer. Gennem vores tilknytning til den internationale alliance af rådgivningsfirmaer, INOGEN, servicerer vi kunder i hele verden.


Se mere på www.dge.dk