SØG HER

Vi søger elektrikere og forsyningsteknikere til vores højspændingsafdeling

 

Vil du være med til at sikre Danmarks grønne omstilling og opbygning af fremtidens elnet, så læs med her. 

 

Vi leder lige nu efter dygtige og engagerede elektrikere og forsyningsteknikere til vores store og små projekter under forretningsområdet Power. Vi er førende aktører med solid erfaring inden for alle former for installationer og spændingsniveauer; lige fra 0.4kV til hovedstationer, der forsynes med op til 400kV. Vores dygtige og engagerede kollegaer arbejder dagligt med spændende tekniske installationer inden for udvalgte større offentlige og private kundesegmenter herunder transport, lufthavn, pharma, forsyning og Industri.

Sådan vil din hverdag i Power se ud

Du vil indgå i et dedikeret team, hvor du i samarbejde med kollegaer, tekniske arbejdsledere og projektledere tilrettelægger og udfører de daglige opgaver for vores brede kundekreds. Du vil dermed have et stærkt teknisk bagland, ligesom du i den første periode vil følges med en kollega, som vil hjælpe dig med at komme godt i gang i afdelingen. Du vil ligeledes få al nødvendig oplæring og uddannelse løbende.

                                                                                         

Det vil være muligt at tilrettelægge din arbejdsdag med opgaver, der varierer fra dag til dag eller større opgaver, der spænder over flere dage. ’Power’ afdelingen er inddelt i flere teams, der arbejder med forskellige opgaver og kunder, og vi søger løbende bredt i alle teams. Hvilket team du ansættes i, afhænger af dine præferencer og kompetencer. Opgaverne kan blandt andet byde på installationsarbejder, nye installationer, tavlearbejder, renovering af lys- og kraftinstallationer samt opgaver inden for elforsyningsnettet/højspændingsnettet såsom stationsmontage, muffearbejde og anden forsyningsarbejder.

Du vil ikke indgå i en vagtordning. 

Det er en fordel, hvis du:

  • er uddannet elektriker, industrielektriker, eltavletekniker eller har en anden relevant el-teknisk baggrund
  • har kendskab til forsyningsanlæg og/eller muffearbejde
  • er kvalitets- og ansvarsbevidst
  • er indforstået med, at dokumentation er en del af opgaveløsningen
  • kan forstå/læse tegninger og el-diagrammer
  • montage, fortrådning og testning af tavler og udstyr

Det er dog ikke en forudsætning, at du har mange års erfaring inden for branchen. Hvis du er klar på at udvide dit CV, så er vi klar til at udvikle og uddanne dig inden for vores specialområder. Du vil få en bred el-teknisk forståelse og så vil du blive skarp på projekter inden for lav og højspænding. 

Derudover ser vi gerne at du er:  

  • positiv af natur og ser fordelen i et godt samarbejde internt og eksternt
  • glad for at arbejde både udendørs og indendørs
  • tager initiativ til at byde ind på løsning af arbejdsopgaverne
  • ansvarsbevidst og tager ejerskab for dine arbejdsopgave

 Udover gode kolleger, tilbyder vi:

  • en attraktiv lønpakke
  • stor frihed under ansvar
  • ansættelse i en dynamisk virksomhed, der er udvider og er førende på markedet
  • et alsidigt og spændende job med mange personlige og faglige udfordringer 
  • godt teknisk bagland
  • en firmabil til rådighed for udførelse af arbejdet (inkl. 1.000 km. reglen)
  • ordnede arbejdsforhold med kodekset ’Vi arbejder sikkert, ellers arbejder vi ikke’.

Arbejdssted

Du tilknyttes vores hovedkontor i Herlev. 

Arbejdet udføres primært i Storkøbenhavn og også på resten af Sjælland. Det er en forudsætning for stillingen, at har kørekort B.

 

Yderligere oplysninger

Du kan læse mere om Eltel Networks og vores visioner, værdier og mål på www.eltelnetworks.dk.

Har du spørgsmål til stillingen, kan du kontakte teamleder Tommy Nielsen på tlf. nr. 52147667 eller mail: tommy.nielsen@eltelnetworks.com eller teamleder Ole Risdorf på tlf. nr. 27539440 ole.risdorf@eltelnetworks.com

Vi behøver ikke engang en ansøgning

Til gengæld vil vi rigtig gerne se dit CV. 

 

Vi indkalder løbende til samtale, og vi glæder os til at høre fra dig :) 

 

Alle henvendelser behandles fortroligt.

Er du nysgerrig på din kommende arbejdsplads?  Du kan læse mere om Eltel her.