Studentermedhjælper til digital kommunikation


Et af Danmarks største børne- og ungefællesskaber har brug for dig! Vi styrker og sætter fart på vores digitale kommunikation i KFUM-Spejderne og leder derfor efter en engageret studerende inden for kommunikation til at blive en del af vores team.


Hos KFUM-Spejderne udfordrer vi børn gennem oplevelser i naturen. Vi tilbyder læring for livet i meningsfulde fællesskaber, og vi uddanner børn til at blive selvstændige unge mennesker. 

Det vil vi gerne kommunikere på en engagerende måde, så endnu flere børn og unge har lyst til at være med i vores spejderfællesskab.


Som studentermedhjælper i digital kommunikation bliver du en vigtig del af vores kommunikationsteam, som består af både ansatte og frivillige. Du vil være med til at udvikle vores digitale platforme og sociale medier, så vores spejderaktiviteter bliver synlige for flere. Du vil også komme til at udvikle digitale værktøjer, der gør spejderlivet lettere og mere engagerende for vores medlemmer.


Uanset, om du studerer multimediedesign, kommunikation, grafisk kommunikation, journalistik eller noget helt femte, leder vi efter en person, der kan producere kreativt digitalt indhold og har et skarpt øje for de nyeste tendenser, især på sociale medier som Instagram.


Hvem er du?

- Du er i gang med en relevant uddannelse og har stærke evner inden for digital kommunikation

- Du kan forstå og engagere forskellige målgrupper på tværs af medier og platforme

- Du har talent for at formidle fængende historier

- Du har interesse for foreningsliv og målgruppen børn og unge

- Du er udadvendt, selvstændig og god til dialog

- Du overholder deadlines og arbejder struktureret.


Dine opgaver:

- Produktion af indhold - videoer, grafik og tekst - samt udvikling af koncepter til vores digitale platforme som web og sociale medier

- Udvikling og støtte af digital kommunikation til medlemmer og lokale spejdergrupper

- Vedligeholdelse og optimering af eksisterende digitale platforme

- Samarbejde med vores grafisk designer om lay-out- og illustrationsopgaver.


Du får:
Vi tilbyder et udviklende og spændende studiejob 10-15 timer om ugen inden for digital kommunikation i et dynamisk og ambitiøst miljø, hvor der også kan forekomme aften- og weekendarbejde i forbindelse med samarbejde med frivillige.


Kontakt kommunikationschef Marie Oland Tanggaard på marie@kfumspejderne.dk eller på tlf. 21 25 58 45 for yderligere information om stillingen. Send din ansøgning og CV via linket senest den 8. august kl. 12.00. Vi afholder samtaler i uge 33 og 34.


KFUM-Spejderne i Danmark er et spejderkorps med 27.000 medlemmer og er en af landets største børne- og ungdomsorganisationer med mere end 400 spejdergrupper. Vores spejderarbejde er primært rettet mod børn og unge, som vi ønsker at støtte i at blive selvstændige, ærlige, demokratiske og ansvarlige voksne, der har respekt for deres omverden og naturen. Med mere end 400 spejdergrupper landet over arbejder vi på at udvikle børn og unge gennem fællesskab, friluftsliv og udfordringer. Læs mere om os på www.kfumspejderne.dk og www.facebook.com/kfumspejderne.



Ansøg her
Ansøg her
Ansøg her

Kontakt os:

KFUM-Spejderne i Danmark



Marie Oland Tanggaard

Kommunikationchef

21255845

Sammen rykker vi verden - med vilje
KFUM-Spejderne giver børn og unge mod til sammen at tage ansvar for en bedre verden.
Det gør vi ved at udvikle værdifulde kompetencer og skabe meningsfulde fællesskaber med liv og begejstring, som er attraktive for flere børn og unge.  
Det betyder, at den enkelte spejder føler sig stolt over og anerkendt for at gøre en forskel. 

{"street":null,"city":null,"state":null,"zip_code":null,"country":null,"latitude":"0.0","longitude":"0.0"}