PTA-medarbejder / Engineering Technician

Har du lysten og evnerne til at kombinere din brede tekniske viden med daglig kommunikation til kunder såvel som kollegaer på fabrikken? Og så endda arbejde tæt sammen med kollegaer, der deler din dedikation for arbejdsglæde, grundighed og kunden i fokus? 


Så er du måske den nye kollega, vi søger til vores PTA-team, der arbejder med teknisk support til kunden samt kolleger bl.a. ved tilbudsgivning og opfølgning på kundeleverancer.


Hvad bliver du en del af? 

Mekoprint er en innovativ familievirksomhed, der har oplevet massiv vækst gennem de seneste år. Vi er fordelt på fire divisioner, hvor du bliver en del af Mekoprint Mechanics i Hornslet. Denne division specialiserer sig i fremstilling af kundespecifikke metalkomponenter til større internationale elektronik- og industrivirksomheder. 


Derfor skal du søge jobbet 

Du kommer til at indgå i et fagligt stærkt team, hvor I bliver 2 kolleger, der refererer til Søren Dahl, der er Business Unit Director. Samtidig kommer du til at arbejde tæt sammen med kolleger i administrationen og produktionen. Foruden muligheden for daglig sparring får du rum til at arbejde selvstændigt med ansvar for egne opgaver.  
 
Som familieejet virksomhed værner Mekoprint om alle medarbejderes livskvalitet, hvor privatliv og arbejdsliv forsøges at forenes bedst muligt. Du vil opleve, at din nærmeste leder i samspil med dig gør sig umage for at sikre balance i din hverdag, baseret på dig og hvor du er i livet.


Om jobbet:

Du kommer til at spille en stor rolle i forbindelse med tilbudsgivning, kalkulationer og kunde- og leverandørkontakt. Du får berøring med hele værdikæden, fra den indledende kundekontakt og konstruktion til levering og optimering af det færdige produkt. 


Omdrejningspunktet for jobbet bliver teknisk support og fokus på at opbygge såvel som vedligeholde gode samarbejdsrelationer til såvel leverandører såvel som kunder og kollegaer.  


Dine opgaver vil bl.a. være:

  • Tilbudsberegning ud fra vurderede produktionsmetoder, ruteforløb og materialer
  • Forhandling med udvalgte leverandører
  • Opfølgning på kundeleverancer og pleje af det gode samarbejde med kunderne
  • Foretage efterkalkulationer på specifikke opgaver og dermed sikre lønsomhed

Hvem er du?

Din tilgang til opgaver og problemstillinger er struktureret og praktisk, hvor du formår at omsætte din teoretiske og tekniske viden til praktiske løsninger. Du føler dig hjemme i plade- eller stålbearbejdning og har en god tegningsforståelse.  

Desuden har du praktisk erfaring med fremstilling af metalkomponenter og arbejdet med produktionsteknisk support de seneste år. 


Din baggrund kan være forskellig, men vi forestiller os, at du oprindeligt er uddannet klejnsmed, værktøjsmager eller industritekniker og meget gerne har suppleret med en produktionsteknolog eller lignende uddannelse. 


Samarbejde og innovation er et konkurrenceparameter for os. Vi arbejder efter mottoet ”Leading New Ways”, derfor vil du trives med at bruge din nysgerrighed til at udfordre det eksisterende og bidrage til vores fælles udvikling.  


Det vigtigste er din personlighed og indstilling til arbejdet, så skal vi nok sørge for at oplære dig i vores processer og systemer. 


Som person er du:

  • tillidsskabende i alle relationer og er god til at kommunikere med forskellige mennesker på mange forskellige niveauer
  • selvstændig og har et godt overblik
  • motiveres af at følge opgaven helt til dørs
  • struktureret og systematisk i din tilgang til opgaver

Det er et krav, at du behersker dansk og engelsk i skrift og tale.  


Vil du lede nye veje med os? 

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Business Unit Director Søren Dahl på telefon +45 8710 1623. Enhver henvendelse behandles naturligvis fortroligt. 


Upload din ansøgning og CV via vores hjemmeside hurtigst muligt og senest den 1. oktober 2024. Vi indkalder løbende til samtale og ansætter, så snart vi møder den rigtige kandidat. 

Hvad laver vi i Mekoprint? Hør mere i videoen

Ansøg her

Kontakt os:

Mekoprint Mechanic Systems
Sletten 9
DK-8543 Hornslet
Danmark Nordjylland

Søren Dahl

Business Unit Director

87101623

Stine Damborg Nysum

HR Business Partner

99365786

Vi leder nye veje sammen

I Mekoprint er samarbejde og nysgerrighed afgørende for vores succes. Vi kombinerer avanceret teknologi og teamsamarbejde med ambitionen om at skabe løsninger, der leder nye veje for og med vores kunder.

Vil du være en del af en stor international vækstvirksomhed, der samtidig har benene solidt placeret i den jyske muld?

Trives du med at arbejde i mindre teams, hvor tæt samarbejde, faglig stolthed og innovation er nøgleord for at lykkes? 


Så send en ansøgning til os, og lad os måske lede nye veje for fremtiden sammen.

Om Mekoprint


Mekoprint er en international udviklings- og produktionspartner, der specialiserer sig i skræddersyede komponenter til elektronik- og industrivirksomheder. Vi er kendt for vores mange års erfaring og dybe specialistviden, der gør os i stand til at levere innovative og kundetilpassede løsninger. Med en fælles nysgerrighed og tæt teamsamarbejde leder vi hver dag nye veje for at skabe værdi for og med vores kunder.

Som kunde, samarbejdspartner og medarbejder i Mekoprint vil du opleve, at vi indgår i et ligeværdigt og fælles forpligtende samarbejde. Vi gør os umage, og det ligger naturligt for os at tage ejerskab med tydelig forventningsafstemning og fælles mål. Vi arbejder altid ud fra kundens behov og interesser, men tillader os at lede nye veje ved at foreslå alternative løsninger, der bidrager positivt til deres udvikling, drift og bundlinje. 


Vi bygger vores arbejde på en forbedringskultur, hvor sammenhold og respekt for hinandens forskelligheder er i centrum. I Mekoprint arbejder vi med langsigtet udvikling for øje, hvor vi gennem nærværende og handlekraftig ledelse og et vedvarende fokus på et sundt arbejdsmiljø sikrer trivsel og personlig udvikling for alle medarbejdere. Samtidig investerer vi ambitiøst i nye teknologier, udvider vores globale tilstedeværelse og tilstræber at være på forkant med den grønne omstilling. 


Se mere på vores hjemmeside

LinkedIn Instagram Youtube Facebook