Produktionsmedarbejder til kombineret lager- og klippeafdeling 


Er du detaljeorienteret og falder det dig naturligt at måle og efterkontrollere egne opgaver med skydelære? 


Så er du måske den produktionsmedarbejder, vi søger til vores team, der har ansvaret for produktionen af vores højvolumen skilteopgaver, og som også vil assistere med opgaver på lageret. 


Hvad bliver du en del af?

Mekoprint er en nordjysk, innovativ familievirksomhed, der har oplevet massiv vækst gennem de seneste år. Vi er fordelt på fire divisioner, hvor du bliver en del af Mekoprint Micromechanics i Støvring. 


Denne division er totalleverandør med forretningsområder, der består af metalskilte, EMC-afskærmninger og finmekaniske pladeløsninger varierende fra lav til høj volumen og med høj præcision som kendetegn.


Det er naturligt for os at værne om vores kollegers livskvalitet, hvor er det muligt at få et stort ansvar og frihed til at balancere dit privatliv og arbejdsliv. Du vil også opleve, at vi har en uformel omgangstone og sætter en ære i at tage ejerskab for at finde de bedste løsninger sammen. 


Dine arbejdsområder bliver inddelt i to: 

Det ene er opklip på vores pladesaks med formålet at forberede opgaverne til stanseafdelingen. Her bliver du en del af et team på 3 kolleger, hvor I opklipper og kontrollerer eget arbejde. Kontrollen består af mekanisk måling med skydelære og visuel kontrol af det trykte skilt. 


Det andet område er at bistå ved lagerfunktionen efter behov sammen med to andre kolleger. Her vil du over tid blive oplært i at kunne pakke, udskrive følgesedler og forsende vores færdigvarer. Du er garanteret grundig oplæring, så du kan blive tryg i funktionen, før du periodisk selvstændigt skal varetage opgaver på lageret.


Vi mangler dig, der:

  • Muligvis har erfaring fra et lager
  • Har et godt overblik og kan holde hovedet koldt
  • Måske tidligere har arbejdet indenfor metalfaget, hvor du er vant til at kontrollere overflader
  • Har blik for detaljerne og arbejder grundigt
  • Bidrager til at bevare den gode tone og det høje humør, der er i teamet


Derfor skal du søge jobbet

I Mekoprint gør vi vores bedste for at skabe et arbejdsmiljø, hvor du kan føle dig tilpas og være den imødekommende og gode kollega, du er. Det er vigtigt for os, at du har et trygt arbejdsmiljø, hvor du kan bidrage med din viden og udfolde dit potentiale.


Derudover har vi en sund kantineordning, attraktive personalegoder og mulighed for løn efter dine kvalifikationer.


Vil du med på holdet? 

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Produktionschef, Jan Bang Thomsen. på telefon +45 8110 6359. Enhver henvendelse behandles naturligvis fortroligt.


Upload din ansøgning og CV via vores hjemmeside hurtigst muligt og senest den d. 30. september. Vi indkalder løbende til samtale og ansætter, så snart vi møder den rigtige kandidat.

Hvad laver vi i Mekoprint? Hør mere i videoen

Ansøg her

Kontakt os:

Mekoprint Micromehanics
Mercurvej 1
DK-9530 Støvring
Danmark Nordjylland

Jan Bang Thomsen

Produktionschef

+4581106359

Vi leder nye veje sammen

I Mekoprint er samarbejde og nysgerrighed afgørende for vores succes. Vi kombinerer avanceret teknologi og teamsamarbejde med ambitionen om at skabe løsninger, der leder nye veje for og med vores kunder.

Vil du være en del af en stor international vækstvirksomhed, der samtidig har benene solidt placeret i den jyske muld?

Trives du med at arbejde i mindre teams, hvor tæt samarbejde, faglig stolthed og innovation er nøgleord for at lykkes? 


Så send en ansøgning til os, og lad os måske lede nye veje for fremtiden sammen.

Om Mekoprint


Mekoprint er en international udviklings- og produktionspartner, der specialiserer sig i skræddersyede komponenter til elektronik- og industrivirksomheder. Vi er kendt for vores mange års erfaring og dybe specialistviden, der gør os i stand til at levere innovative og kundetilpassede løsninger. Med en fælles nysgerrighed og tæt teamsamarbejde leder vi hver dag nye veje for at skabe værdi for og med vores kunder.

Som kunde, samarbejdspartner og medarbejder i Mekoprint vil du opleve, at vi indgår i et ligeværdigt og fælles forpligtende samarbejde. Vi gør os umage, og det ligger naturligt for os at tage ejerskab med tydelig forventningsafstemning og fælles mål. Vi arbejder altid ud fra kundens behov og interesser, men tillader os at lede nye veje ved at foreslå alternative løsninger, der bidrager positivt til deres udvikling, drift og bundlinje. 


Vi bygger vores arbejde på en forbedringskultur, hvor sammenhold og respekt for hinandens forskelligheder er i centrum. I Mekoprint arbejder vi med langsigtet udvikling for øje, hvor vi gennem nærværende og handlekraftig ledelse og et vedvarende fokus på et sundt arbejdsmiljø sikrer trivsel og personlig udvikling for alle medarbejdere. Samtidig investerer vi ambitiøst i nye teknologier, udvider vores globale tilstedeværelse og tilstræber at være på forkant med den grønne omstilling. 


Se mere på vores hjemmeside

LinkedIn Instagram Youtube Facebook