Ekstern Trælastsælger til CF Køge

Vi søger en erfaren ekstern trælastsælger til vores afdeling for professionelle kunder i Køge


Jobbets primære indhold:

  • Opsøgende salg til -og servicering af vores mange loyale professionelle kunder, der er bredt repræsenteret af tømrermestre, murer/kloakmestre samt entreprenører og øvrige erhvervskunder
  • Tilbudsudarbejdelse samt mængde og materialeberegning af alle typer byggematerialer
  • Tæt samarbejde med øvrige eksterne kollegaer og i høj grad med dit bagland som består af kompetente, servicemindede og erfarne kollegaer, som er tilknyttet vores store PRO-butik. 

Af dig forventes det, at:

  • Du har betydelig erfaring fra branchen og kender indgående arbejdsgangen på landevejen, byggepladser og værksteder, som ekstern sælger
  • Du har bred erfaring med salg af alle typer af byggematerialer
  • Du er stærkt motiveret for at oparbejde og udbygge din kundeportfolio, samt at opretholde fokus på dit salgsbudget
  • Dit ”købmandskab og salgsgen” er i topform  
  • Du sætter kunden i centrum og tænker helt naturligt alle facetter med i salget
  • Du som person er opsøgende, selvstændig, seriøs og imødekommende med ”glimt i øjet”
  • Du er fleksibel, forandringsparat, udadvendt, uformel og humoristisk – for det er dine kollegaer i høj grad

Vi tilbyder den rigtige kollega: 

En spændende og afvekslende hverdag ”i marken og på kontoret” i vores erhvervsafdeling.

En velfungerende, fremtidsorienteret og snart betydeligt voksende organisation med korte beslutningsveje og et uhøjtideligt arbejdsmiljø.

 

Et tæt samarbejde med dine kollegaer og ikke mindst salgsdirektøren, der uddelegerer gennem ansvar og tillid. Et udpræget optimistisk og positivt arbejdsklima, hvor personlige og faglige forskelle giver en stærk helhed. En arbejdsplads i nye og tidssvarende omgivelser samt en gagepakke, der forhandles på individuelle vilkår.

 

Gode personaleforhold, løn efter kvalifikationer, firmabil-ordning - samt pensionsordning, sundhedssikring og feriefridage. Arbejdstiden er 37 timer fordelt på hverdage - med weekend og helligdagsfri.

 

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Frank Bøgelund på tlf. 2068 6380.


Ønsker du at ansøge stillingen, gøres dette udelukkende via knappen "Ansøg her!". Stillingsopslaget er åbent indtil vores nye kollega er fundet. Der indkaldes løbende til samtale. 

Ansøg her!

Kontakt os

XL-BYG CF Køge
Værftsvej 51
4600 Køge
Danmark Sjælland

Frank Bøgelund

Om os

CF Gruppen består af de to selskaber CF Petersen & Søn A/S med afdelinger i Køge, Allerød, Ringsted, Karise og Stenlille, og Grønvold & Schou A/S med afdelinger i Slagelse, Gørlev og Hørve. Begge selskaber har hovedsæde i Køge.

 

CF Petersen & Søn A/S er 100 % privatejet af aktionærerne Michael Buhl, Jes Gravesen og Frank Bøgelund; selskabet har medejerskab og overordnet beslutningsmyndighed af driftsmæssige aktiviteter i Grønvold & Schou A/S. Grønvold & Schou A/S ejes af I.Ø. Andreasens Legat med 51% og CF Petersen & Søn med 49%.

 

CF Gruppen henvender sig til både det private marked og til håndværkere, industri, landbrug og øvrige erhverv og er medlem af den frivillige kæde XL-BYG. Samlet set beskæftiger CF Gruppen 420 medarbejdere og omsætter for mere end 1,3 mia. kr. årligt.

 

CF Gruppen bakker naturligvis op om alle FNs 17 Verdensmål, men vi har valgt at fokusere vores tiltag på de 4 mål, hvor vi kan gøre størst forskel. SDG3: Sundhed og trivsel, SDG12: Ansvarligt forbrug og produktion, SDG13: Klimaindsats og SDG15: Livet på land. Se mere www.cfgruppen.dk



{"street":"Værftsvej 51","city":"Køge","state":"Sjælland","zip_code":"4600","country":"Danmark","latitude":"55.4636845","longitude":"12.1876976"}