Den Sociale Retshjælps Fond er en frivillig organisation, som tilbyder kvalificeret juridisk, social og privatøkonomisk rådgivning til socialt udsatte borgere, samt kommende, nuværende og tidligere indsatte i hele Danmark. Derudover har vi et Fængselsrejsehold, der laver opsøgende gældsrådgivning i Kriminalforsorgens institutioner.
Den Sociale Retshjælps Fond, København
Blågårdsgade 22 st.
2200 København N
Danmark
70 22 93 30
Bliv gældsleder i vores økonomi- og gældsafdeling, der tilbyder gratis og kvalificeret rådgivning til mennesker med tilknytning eller tidligere tilknytning til Kriminalforsorgen. Der er tale om en fast stilling med start 1. november – eller hurtigst muligt herefter.
Den Sociale Retshjælps Fond er en af landets største retshjælps- og gældsrådgivningsorganisationer med kontor i København og Aarhus. Vi tilbyder gratis rådgivning til udsatte borgere på juridiske, socialfaglige og privatøkonomiske områder, og denne tværfaglighed vægtes højt, da det ofte gavner vores målgruppes problemstillinger. Vi har et Fængselsrejsehold, der besøger fængsler, arrester og andre institutioner over hele landet for at tilbyde rådgivning.
Vi er en frivilligbåret organisation, hvor vi sammen løfter i flok. Rådgivningen udføres i stor grad af frivillige og praktikanter. Vores arbejdsmiljø bærer præg af, at mange af vores medarbejdere er unge finans-, social- eller jurastuderende, og vi har som organisation fokus på det sociale og på trivsel blandt vores medarbejdere.
Gældslederen vil have sin daglige gang på vores kontor på Blågårdsgade i København Du vil indgå i DSRF’s ledelsesgruppe og indgå i samarbejde med de øvrige ledere i København og Aarhus. Med stillingen følger ansvaret for at lede og kvalitetssikre økonomi- og gældsafdelingens praktikanter, frivillige og studentermedhjælper. Den ugentlige arbejdstid er 37 timer, som følger vores åbningstider mandag-fredag 9-17.
Er du interesseret i stillingen, skal du sende en ansøgning og et CV til hr@socialeretshjaelp.dk. Ansættelsessamtaler vil blive afholdt løbende, indtil den rigtige kandidat er fundet. Vi svarer ikke tilbage på ansøgninger, der ikke leder til ansættelsessamtale. Løn fastsættes efter relevante kompetencer.
Har du spørgsmål til stillingen, kan du kontakte Julie Jørgensen på tlf. 44142831 eller mail: jujo@socialeretshjaelp.dk. Du kan også læse mere om os på vores hjemmeside eller komme forbi vores kontor til en snak. Af sikkerhedsmæssige hensyn skal du i forbindelse med ansættelse kunne fremvise en straffeattest.