Din karriere i BabySam

Vil du være en del af Danmarks største kæde indenfor babyudstyr?
I BabySam vil du opleve, at vi stiller høje krav til dig, som sælger, som rådgiver og som person.
Du har alle muligheder for at skabe din karriere i BabySam, hvad enten du drømmer om at specialisere dig i salg eller du vil gå ledervejen og evt. få din egen butik.
Hos BabySam er der plads til ambitioner og vi byder gerne ledelses– og salgstalenter velkommen i vores organisation.


Butikschef

Du har det overordnede ansvar for butikken, herunder salgsbudgetter, personaleledelse, kampagner, kundeservice osv. Vi lægger stor vægt på salgsledelse og forventer, at vores butikschefer er den drivende kraft i butikken.
 

Souschef

Du er butikschefens højre hånd og stedfortræder. En stilling som souschef er typisk et springbræt til at blive butikschef, da du her lærer organisationen at kende indefra og hvad det vil sige at lede en BabySam. Du er selvfølgelig en effektiv sælger og forstår dig på godt købmandskab.

 
Sælger

Du har konkurrencementalitet og sætter en ære i det gode salg. Du ligger helst øverst på vores topsælgerliste hver eneste uge og arbejder hårdt for at nå de fastsatte mål. Vi tilbyder salgstræning, konkurrencer med mulighed for at optjene bonus.
 

Salgsassistance/Junior sælger

Du fungerer som sælger og butiksmedhjælper, men ikke nødvendigvis på fuldtid. Hvis du er under uddannelse tager vi selvfølgelig hensyn til dette. Stillingen er for dig, som gerne vil have foden indenfor og prøve af, om du er en BabySam supersælger eller en BabySam leder. Sammen finder vi ud af, hvilken vej, der er den rigtige for dig.
 

Ungarbejder

Du fungerer som medhjælper i butikken og på lageret og er dermed en vigtig del af butikkens drift. Du kommer tidligt ind i vores organisation og har mulighed for at udvikle og videreuddanne dig hos os. Lige meget hvilken vej du ønsker at gå, er der plads til både job og uddannelse.

Hos BabySam sørger vi for, at du bliver til noget og vi har helt sikkert en plads til dig.
 Kom med os, du vil ikke fortryde det!



Vi behandler uopfordrede ansøgninger løbende


 Søg nu 





BabySam er Danmarks største og mest innovative kæde for babyudstyr med et landsdækkende netværk på 33 detailbutikker, samt institutionssalg og webshop.  Vi vil være Nordens største og bedste, når det gælder de mindste. Derfor understøtter BabySam udvikling og sikkerhed gennem salg af kvalitetsprodukter og rådgivning. Med mere end 45 års erfaring i rådgivning af babyudstyr, ønsker vi at gøre det nemt for vores kunder at træffe trygge valg, og derfor står vores rådgivere altid klar med den nyeste viden og vejledning.



►Retur til BabySams jobside