Kompetenceudvikler

Stilling som kompetenceudvikler hos Special Minds Kolding 

 

Du er med til at gøre unge og voksne med autismeprofil klar til uddannelse og job. Du har stærke socialfaglige kompetencer, er udadvendt og trives med selvledelse. 

 

Siger du ja? 

 

Så er det muligvis dig, som vi søger hos Special Minds Kolding som vores nye kompetenceudvikler i vores beskæftigelsesrettede afdeling. Du kan se frem til en 37-timers stilling med tiltrædelse 1. december 2024. 

 

Vi er en blandt fire Special Minds-afdelinger, som hører til under Den Sociale Udviklingsfond. Hos Special Minds skaber vi uddannelses- og beskæftigelsesrettede indsatser for unge og voksne med autisme og lignende profiler. 

 

Dit nye arbejdsliv

Du kommer til en afdeling i vækst. Vi oplever stigende efterspørgsel fra kommuner, som har brug for uddannelses- og beskæftigelsesrettede indsatser for unge og voksne med autismeprofil i et miljø, hvor der er viden om og erfaring med netop autismemålgruppen.

 

Du kommer til at arbejde tæt sammen med de enkelte unge og voksne, som er i forløb. Gennem nysgerrighed og opbygning af en tillidsfuld relation hjælper du med at afdække motivation og ønsker, arbejdsevne, gode strukturer og rammer osv. 

 

Vi har et tæt samarbejde med lokale virksomheder, da praktikker og jobtræning er vigtige elementer for vores kandidater. Derudover er der løbende dialog med jobkonsulenter og andre centrale aktører omkring den enkelte kandidat.

 

Din profil

Det er vigtigt, at du har lysten og evnen til at arbejde individuelt og relationelt samtidig med, at du er udadrettet og opsøgende, fx i forhold til dialog med virksomheder, uddannelser, myndigheder om praktikforløb og andre relevante initiativer. 

 

Din faglige baggrund forholder vi os åbent til, men måske har du en socialfaglig baggrund som rådgiver, eller du har betydelig erfaring med målgruppen. 

 

Det er vigtigt for os, at du nikker genkendende til, at du er:

 

  • en behagelig og dreven facilitator, der kan advokere for andres behov
  • god til skriftlig dokumentation og parat til at dygtiggøre dig
  • nytænkende i din opgaveløsning 

 

Vi forventer samtidig, at du er dygtig til at skabe progression for mennesker. Samtidig ser vi det som et ekstra plus, hvis du kommer med praktiske færdigheder og idéer, som du kan omsætte til arbejdsrelaterede projekter og konkret praksis til motivation for vores kandidater. 

 

Det får du:

Som vores nye kollega får du en enestående mulighed for at sætte dit præg på udviklingen af Special Minds Kolding i en meningsfyldt hverdag. Du får:

 

  • et stærkt kollegialt fællesskab
  • faglig supervision og sparring 
  • relevante kurser og efteruddannelse
  • en arbejdsplads hvor nye idéer tages imod med begejstring

 

Når vi ser din ansøgning, bliver vi glade, når den tydeligt fortæller

 

  • hvordan du ser dig selv udfylde de forskellige opgavetyper
  • hvordan din faglige baggrund passer ind i dit nye job hos os
  • hvorfor du både personligt og fagligt er lige nøjagtig den, vi har brug for

 

Inden du søger

Udover at danne dig et indtryk af os på vores hjemmeside www.specialminds.dk, kan du også få en fornemmelse af os gennem vores kollega Lisette Plaetner, der for tre år siden valgte at blive ansat hos os som STU-underviser: https://specialminds.dk/selvledelse-inspirerer-mig-dagligt/

 

Du er også velkommen til at skrive eller ringe til: Laila Fiil, afdelingsleder, Special Minds Kolding, mail lafi@specialminds.dk, t.  2879 6041

 

Din motiverede ansøgning med CV, eksamensbevis og øvrige relevante bilag skal være os i hænde senest den 24. oktober kl. 12.00. Vi afholder første samtalerunde den 28.10 og anden samtalerunde den 30.10, hvor ansøgere bliver præsenteret for en case.

Ansøgning sker digitalt via link under adressen.

Kontakt

Special Minds



Laila Fiil

Afdelingsleder

28796041

{"street":"","city":"","state":null,"zip_code":"","country":null,"latitude":"0.0","longitude":"0.0"}
Ansøg her

Special Minds

Special Minds hjælper gennem uddannelses- og beskæftigelsesrettede indsatser unge og voksne med Autisme Spektrum Forstyrrelse og lignende profiler til at lykkes med uddannelse og job. 

Vi er etableret i 2008 og har i dag fire afdelinger i henholdsvis Aalborg, Silkeborg, Aarhus og Kolding. 

I bestræbelsen på at skabe de bedst mulige indsatser, arbejder vi tværfagligt og metodisk nysgerrigt. Derfor tæller vores faggrupper alt lige fra lærere til pædagoger, psykologer, it-faglige, ergoterapeuter og arkitekter.

Special Minds er en socialøkonomisk virksomhed, og vi står også bag IT-virksomheden Special Minds IT, som målrettet ansætter IT-konsulenter med autismeprofil. Vi er en del af Den Sociale Udviklingsfond (SUF), en nonprofit almennyttig fond med 30 afdelinger over hele Danmark, bl.a. socialøkonomiske virksomheder, botilbud og mentorordninger.