SPORT 24 Randers Stc. søger lige nu en sælger på 8 timer i ugen, med mulighed for at blive elev i sommeren 2025, der har lyst til at skabe gode kundeoplevelser og fede arbejdsdage med god energi sammen med resten af holdet i butikken.
DU bliver det ansigt, kunderne møder, når de går ind i en knivskarp SPORT 24 for at købe lækkert sportstøj og få solid viden og vejledning af dig. Som sælger er du med til at gøre fortællingen om SPORT 24 til en god fortælling. Derfor er det vigtigste for os, at du kan se dig selv i det, vi står for - nemlig at sælge bevægeglæde og give kunden en rigtig god oplevelse i vores butikker. Salg er vigtigt, for det lever vi af, men den gode kundeoplevelse er vigtigere - og den leverer du. Du knytter gode bånd mellem os og kunderne. Derfor har du stor betydning for os!
Det skal være fedt at gå på arbejde hos SPORT 24 - også for dig! Du bliver en helt naturlig og vigtig del af det hold, der hver dag får butikken til at køre som smurt. Vi er helt nede på jorden, elsker et godt grin og har ingen tykke manualer, så alle i butikken får lov at tænke selv og hjælpe hinanden. Vi glæder os til at tage godt imod dig og gøre dig til en del af vores hold. Sammenhold og en god teamkultur er noget, vi går op i at skabe rammerne for. For det spiller jo bare bedst, når vi spiller sammen. Vil du spille med?
Spids den elektroniske blyant og send en ansøgning til os, hvor du fortæller lidt om, hvem du er, og hvorfor du ser dig selv hos os. Det er jo DIG, vi ansætter. Så hvem er du?
Ansættelse: Hurtigst muligt.
Vi kalder løbende til samtaler og fjerner opslaget, når den rette kandidat er fundet.
SPORT 24 er 100 % Danskejet, og sammensat af seks koncepter: SPORT 24, SPORT 24 OUTLET, SPORT 24 TEAM & BUSINESS, hshop samt G-Sport Danmark, som håndterer Sportigan-kæden og SPORT 24 Franchise.
Skærskovgårdsvej 7 - 8600 Silkeborg - CVR: 13 82 46 06