Medarbejder til billet- og kundeservice i F.C. København

Vi søger en billet- og kundeservicemedarbejder, der kan varetage kundepleje i forhold til vores mange fans. F.C. København er inde i en rivende udvikling på besøgende i Parken.

Vi søger derfor en ny medarbejder til vores kundeserviceafdeling, som er en central spiller i vores udvikling af tilskueroplevelsen i Parken.

Om afdelingen
Du tilbydes en udfordrende, travl og spændende stilling i en dynamisk afdeling med fokus på kundeservice, salg, resultater og det gode samspil med fans. Du får reference til vores Ticketing & Customer Service Operations Manager.

Arbejdsområder
Du får mulighed for at yde kundepleje i en bred portefølje af services herunder billetsalg, abonnement & sæsonkort, match day hospitality, FCK+, fodboldskoler, events, børneklubber, loyalitetsprogram og FCK Away.

Du vil som medarbejder støde på følgende opgaver:

  • Besvare elektroniske og telefoniske henvendelser om F.C. Københavns arrangementer, produkter og koncepter 
  • Du vil indgå i et kundeserviceteam hvor du primært skal supplere kundeserviceafdelingen, som har til formål at understøtte klubbens kommercielle målsætninger.
  • Du skal kunne være til rådighed ved alle F.C. Københavns hjemmekampe.

Personlige kvalifikationer
Vi søger dig, der har viden indenfor kundeservice, og det er en fordel, hvis du har kendskab til sportsbranchen og billetsalg. 

  • Du skal trives med hands-on opgaver og med at arbejde struktureret og løsningsorienteret i en travl hverdag.
  • Vi ser gerne, at du har kendskab til F.C. København og vores billetprodukter, er vedholdende, forandringsklar og har en vindermentalitet.
  • Du skal gerne være IT kyndig og have flair for tekniske systemer.
  • Vi har brug for dig, som er proaktiv og resultatorienteret og trives med at blive holdt op på dine resultater. 
  • Yderst velformuleret både i skrift og tale.
  • Omhyggelig, kvalitets- og detaljeorienteret.
  • Fleksibel og trives i en præstationsorienteret kultur med konstante deadlines.

Faglige kvalifikationer
Dine faglige kvalifikationer har også en høj prioritet, og vi ser gerne, at du har:

  • En relevant uddannelse inden for sport & event.
  • En god basisforståelse for brug af billetsystemer, kundeservicesystem og CRM-systemer.
  • En relevant erhvervserfaring fra en kundeservicefunktion.
  • Erhvervserfaring fra sportsbranchen.
  • Erhvervserfaring med abonnementsprodukter.

Vi tilbyder
F.C. København tilbyder et interessant, krævende og udfordrende job i en dynamisk organisation med høje ambitioner.

Ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår forhandles individuelt med udgangspunkt i dine kompetencer og erfaringer. Stillingen er en fuldtidsstilling.

Ansøgning
Der er tiltrædelse 1. januar 2025. Vi holder løbende samtaler, så hold dig ikke tilbage med at sende en ansøgning afsted.

Ansøg her
Ansøg her
Ansøg her

Kontakt os:

F.C. København
Per Henrik Lings Alle 2
2100 København Ø
Danmark Hovedstaden

Nick Borring

{"street":"Per Henrik Lings Alle 2","city":"København Ø","state":"Hovedstaden","zip_code":"2100","country":"Danmark","latitude":"55.702299","longitude":"12.5715559"}