Butikssælger søges til XL-BYG CF Stenlille

Vi søger en frisk kollega, der kan servicere vores mange loyale kunder og sikre rette varer på hylderne. Det er vigtigt for os, at alle vores kunder får professionel rådgivning og service, så de kan få succes med deres projekter. Du vil derfor komme til at indgå i et team af kompetente og erfarne kollegaer, som med helhedsforståelse har en frisk tilgang til opgaverne og som alle brænder for deres job.

 

Dine primære arbejdsopgaver bliver i samarbejde med resten af teamet, trimning af salgsområder og vareopfyldning, effektuering af dagligdagens mange gøremål tillige med bl.a. kampagneklargøring, inspirationsudstilling.

 

Af dig forventes det at:

 

  • Du har erfaring med butiksbranchen og besidder et godt købmandskab – og hvis du har kompetencer indenfor vareområderne med el-værktøj og VVS artikler er det en fordel.
  • Du sætter kunden i centrum via god og nærværende kundeservice - og tænker helt naturligt alle facetter og helheden med i salget og den service du til en hver tid yder. 
  • Du er som person opsøgende, selvstændig, seriøs og imødekommende med ”glimt i øjet”.
  • Du er stærkt motiveret for at udvikle dig personligt ved at tage ansvar, søge muligheder og indstillet på at deltage i relevante kurser og uddannelse. 
  • Du har en udviklende tilgang til opgaverne og du er er udadvendt, uformel og humoristisk – for det er dine kollegaer i høj grad 
  • Du kan tiltræde stillingen snarest muligt. 

 

Vi tilbyder den rigtige kollega:

 

Fuldtidsarbejde med attraktive arbejdstider og en afvekslende hverdag i vores lokalt forankrede byggecenter. Arbejdstiden er periodevis fordelt på alle ugens dage med indlagte fridage. Forretningen har dog lukket på helligdage i perioden fra primo juli til ultimo december og som udgangspunkt lukket alle søndage

 

At være en del af et velfungerende team af erfarende kollegaer som har deres virke i en organisation der er fremtidsorienteret og nytænkende med korte beslutningsveje og ikke mindst et uhøjtideligt arbejdsmiljø. 

 

Et tæt samarbejde med dine kollegaer og ikke mindst Afdelingschefen som uddelegerer gennem ansvar og tillid. Et udpræget optimistisk og positivt arbejdsklima, hvor personlige og faglige forskelle giver en stærk helhed. Syge / behandlingsforsikring og en gage pakke, der forhandles på individuelle vilkår.

 

Ønsker du at ansøge stillingen gøres dette udelukkende via rekrutteringsportalen 

på XL-BYG’s hjemmeside.

 

Har du spørgsmål til stillingen er du velkommen til at kontakte Afdelingschef Thomas Jensen tlf. 2510 8181. Stillingsopslaget er åbent indtil vores nye kollega er fundet. Der indkaldes løbende til samtale.

Ansøg her!

Kontakt os

XL-BYG CF Stenlille
Hovedgaden 36
4295 Stenlille
Danmark Sjælland

Thomas Munch Jensen

25108181

Om os

CF Gruppen består af de to selskaber CF Petersen & Søn A/S med afdelinger i Køge, Allerød, Ringsted, Karise og Stenlille, og Grønvold & Schou A/S med afdelinger i Slagelse, Gørlev og Hørve. Begge selskaber har hovedsæde i Køge.

 

CF Petersen & Søn A/S er 100 % privatejet af aktionærerne Michael Buhl, Jes Gravesen og Frank Bøgelund; selskabet har medejerskab og overordnet beslutningsmyndighed af driftsmæssige aktiviteter i Grønvold & Schou A/S. Grønvold & Schou A/S ejes af I.Ø. Andreasens Legat med 51% og CF Petersen & Søn med 49%.

 

CF Gruppen henvender sig til både det private marked og til håndværkere, industri, landbrug og øvrige erhverv og er medlem af den frivillige kæde XL-BYG. Samlet set beskæftiger CF Gruppen 420 medarbejdere og omsætter for mere end 1,3 mia. kr. årligt.

 

CF Gruppen bakker naturligvis op om alle FNs 17 Verdensmål, men vi har valgt at fokusere vores tiltag på de 4 mål, hvor vi kan gøre størst forskel. SDG3: Sundhed og trivsel, SDG12: Ansvarligt forbrug og produktion, SDG13: Klimaindsats og SDG15: Livet på land. Se mere www.cfgruppen.dk



{"street":"Hovedgaden 36","city":"Stenlille","state":"Sjælland","zip_code":"4295","country":"Danmark","latitude":"55.5384734","longitude":"11.5890049"}