Portfolio Manager til Danmarks Skibskredit

Er du i starten af din karriere, og ønsker du at arbejde med finansielle markeder? Så er der her muligheden for at sætte fart på din udvikling og med tiden blive en ekspert i både obligations- og derivatverdenen.


Om stillingen

Vi søger en Portfolio Manager med stærke analytiske evner samt en god sans for detaljer.  Som Portfolio Manager får du ansvar for vigtige opgaver, der understøtter udlånsforretningen, udstedelsen af obligationer samt vores investeringsaktiviteter. Du vil blive en del af vores Treasury team, der består af fem engagerede kolleger med et stærkt fokus på samarbejde, høj faglighed og kommerciel succes.


Dine primære opgaver vil omfatte:


  • Likviditetsstyring i front office, herunder handel med finansielle instrumenter til afdækning af vores likviditet.
  • Rapportering og afstemning af balancer i tæt dialog med Risk Management
  • Intern prisfastsættelse af lånevilkår i samarbejde med vores kundevendte teams
  • Cover pool management, altså fordeling af udlån mellem forskellige fundingkilder.
  • Procesforbedring og automatisering i samarbejde med vores digitaliseringsteam.

Stillingen giver mulighed for gradvist at tage mere ansvar, udvikle dine faglige kompetencer og blive en specialist inden for området. Du vil derudover opbygge en stærk forståelse for finansiel regulering og dens praktiske betydning i ”maskinrummet” af en finansiel virksomhed.


Din profil

Vi søger dig, der er klar til at tage de første skridt i en karriere inden for finansiering enten som nyuddannet eller med 1-2 års erfaring. For at lykkes i rollen er det vigtigt, at du:


  • Har en stærk finansieringsteoretisk forståelse og evner at omsætte den til praksis.
  • Har interesse for finansielle instrumenter som obligationer, repo, FX samt rente- og valutaswaps – forhåndskendskab er en fordel, men ikke et krav.
  • Arbejder struktureret og har erfaring med eller en interesse for programmering (f.eks.  SQL, VBA eller Python) – det er evnen til at tænke struktureret, der tæller.
  • Er nysgerrig, ambitiøs og har en proaktiv tilgang til opgaver.

Din uddannelsesmæssige retning er mindre vigtig men en baggrund som cand.merc, cand.polit eller tilsvarende kan være en fordel.


Vi tilbyder

  • Et arbejdsmiljø, hvor du kan udvikle dig og påtage dig større ansvar over tid.
  • Et stærkt onboarding forløb, kurser og on-the-job-training.
  • Dygtige og engagerede kolleger i et ungt men erfarent team.
  • Deltagelse i hyggelige sociale arrangementer arrangeret af vores personaleforening.

Du bliver en del af en virksomhedskultur, der lægger vægt på værdier som tillid, troværdighed og ordentlighed. Vores arbejdsmiljø er ambitiøst og uformelt, og et godt samarbejde på tværs af organisationen sikrer en god opgaveløsning. Vi er engageret i at sikre lige muligheder for alle og værdsætter mangfoldighed som en afgørende kilde til nytænkning. Vores organisationsstruktur er flad, og vi stræber efter at skabe et inkluderende miljø, hvor alle medarbejdere føler sig velkomne og værdsatte. Vores kontor i hjertet af København er et fælles arbejdsrum for vores ca. 80 medarbejdere.

 

Interesseret?

Vi ser frem til at modtage ansøgning, CV og karakterbevis eller andre relevante dokumenter fra dig hurtigst muligt og senest den 1. december 2024. Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Martin Linderstrøm, Head of Treasury, på 33 74 10 34 eller mli@skibskredit.dk.

 

Om os

Danmarks Skibskredit har siden 1961 ydet lån til den maritime sektor. Med et udlån i omegnen af 30 milliarder kroner er vi blandt de største långivere til skibe på globalt plan. Vi arbejder målrettet for at understøtte den globale shipping industris grønne omstilling. Foruden dette bidrager vi årligt med 15% af vores overskud til Den Danske Maritime Fond. Vi bygger vores succes på en høj grad af professionalisme, et dybt sektorkendskab og en stærk arbejdsmoral.

Søg stilling

Kontaktinformationer

Danmarks Skibskredit A/S
Sankt Annæ Plads 3
1250 København K

Camilla Ronja Fullerton

Head of Human Resources