Forsikringstrainee til Howden Forsikringsmægler i Esbjerg
Hvis du drømmer om en karriere inden for forsikringsbranchen og gerne vil have et godt indblik i vores verden i løbet af din tid som trainee, så læs med her.
Vi søger lige nu en trainee til vores kontor i Esbjerg, hvor du skal arbejde med vores kunder indenfor forsynings- og energibranchen.
Du vil skulle indgå i vores forsynings- og energiteam, som bl.a. rådgiver nogle af landets største energiselskaber indenfor risikostyrings- og forsikringsområdet. Som trainee vil du få en grundig oplæring hos os indenfor erhvervsforsikringer til virksomheder med fokus på vores forsynings- og energikunder.
Forsynings- og energibranchen er i rivende udvikling og er med til at understøtte den grønne omstilling, den øgede elektrificering og optimering af verdens ressourcer. Disse projekter og aktiviteter kan kun realiseres, hvis de kan forsikres - og det kan du hjælpe med at løse for Howdens kunder!
Du vil i uddannelsesforløbet ligeledes blive uddannet på Forsikringsakademiet og indgå i et stærkt hold af engagerede og hjælpsomme kolleger, som både stiller krav og gerne vil lære fra sig. Du vil i takt med din uddannelse og tilegnelse af viden og færdigheder få mere og mere selvstændigt ansvar.
Traineeforløbet
Forløbet starter senest d. 1. januar 2025 og vil være et 2-årigt uddannelsesforløb med grundig og alsidig praktisk oplæring. I tiden hos Howden vil du prøve kræfter med relevante funktioner inden for forsikringsmæglerbranchen.
Du vil være med til at løse flere forskellige opgavetyper inden for:
Som trainee vil du gradvist få mere og mere ansvar og sammen med forsikringsmægleren få ansvar for dine egne kunder.
Opgaveansvar vil blive tildelt gradvist i løbet af traineeperioden under hensyntagen til dine kompetencer og udvikling i øvrigt. Som en del af dit traineeforløb, bliver du tilknyttet en fast mentor, der hjælper dig godt fra start og introducerer dig til Howden og dine nye kolleger. Din mentor er også ansvarlig for din uddannelsesplan, som I løbende følger op på, så du får det bedst mulige ud af din traineetid.
Hvem er du?
Inden du starter hos os, har du gennemført en finansuddannelse evt. indenfor forsikring, dette er dog ikke et krav. Du kan lide at arbejde med tal, kundeservice og kommunikation. Du er positivt indstillet og er god til at skabe kontakt til nye mennesker.
Vi forventer at du:
Ansøgning
Kan du se dig selv som vores nye trainee? Så send os din ansøgning og CV hurtigst muligt.
Ansøgninger behandles løbende, hvorfor stillingen vil være åben, indtil den rette kandidat er fundet.
Yderligere informationer
Har du spørgsmål, kan du kontakte den ansvarlige leder, Klaus Lodberg på mobil 23 23 01 53 eller klaus.lodberg@howdendanmark.dk.
Howden Forsikringsmægler
Dokken 10
6700 Esbjerg
Danmark Syddanmark
Klaus Lodberg
Howden Danmark er den eneste aktør i Danmark som kan levere helhedsorienteret rådgivning inden for forsikring, pension, financial advisory samt realkreditfinansiering. Howden Danmark henvender sig til virksomheder og den offentlige sektor – samt ikke mindst deres medarbejdere.
Som en del af Howden, et stærkt internationalt rådgivningshus, fokuserer Howden Danmark på at hjælpe kunderne med deres udfordringer og muligheder i et stadig mere komplekst finansielt univers.
Howden Danmark guider kunderne til de rigtige løsninger, produkter og priser, så de kan træffe de rette valg. Vi består af 400 dedikerede og højt specialiserede medarbejdere inden for fire forretningsområder og kan besøge kunder i hele landet via deres landsdækkende kontorer.