Socialkonsulent til BOAS Brønshøj
Kan du se et arbejde for dig, hvor du trækker på dine solide pædagogiske erfaringer i et solistprojekt for unge med autismediagnose og andre komplekse udfordringer? Og har du lyst til at blive en del af en tværfaglig personalegruppe, hvor fællesskab er i højsædet?
Så kan det meget vel tænkes, at du er den, socialkonsulent, som vi søger i BOAS Brønshøj. Stillingen er på 37 timer om ugen og med opstart 1. februar 2025.
BOAS Brønshøj er etableret som en afdeling under Den Sociale Udviklingsfond. I afdelingen råder vi over tre såkaldte solistprojekter målrettet normaltbegavede unge og voksne mellem 14-40 år med en autismediagnose samt svære følgediagnoser som angst, depression, OCD, personlighedsforstyrrelse og tilknytningsforstyrrelse. Vores beboere har alle kontakt med psykiatrien. Hver af de indskrevne – som aktuelt er mellem 17-20 år – stiller krav om omfattende støtte og guidning 24 timer i døgnet. Inden længe står vi i BOAS Brønshøj foran en udvidelse, så vi får plads til i alt 6 unge og voksne.
Dig som socialkonsulent
Som socialkonsulent bliver du organiseret i et mindre team med ansvar for en af de unge. Indsatsen er 1:1 de fleste af døgnets timer – i tidsrummet 07.00-23.00 alle ugens dage – og med arbejde hver anden weekend. Eftersom der hele tiden er andre kolleger i afdelingen, er du sjældent alene, og der er løbende mulighed for at indgå i forskellige sociale og faglige aktiviteter på tværs af de tre teams. Socialkonsulenterne trækker på hinanden i form af faglig sparring og deling af erfaringer fra de enkelte solistprojekter. Som socialkonsulent er du selvfølgelig med til at udvikle den socialfaglige praksis, som også indebærer et tæt samarbejde med pårørende og samarbejdspartnere.
Vi ser for os, at du
Når vi ser din ansøgning, bliver vi glade, når den tydeligt fortæller:
Din arbejdsdag kommer til at finde sted på Håbets Allé i Brønshøj, hvor vi råder over to særskilte ejendomme, hvor de unge har deres egen bolig, ligesom personalet også har eget personalerum, hvor rammen er til den faglige udvikling og det kollegiale fællesskab, som vi vægter højt.
Ansøgning og samtaler
Er du blot den mindste smule nysgerrig på de ledige stillinger i BOAS Brønshøj, er du meget velkommen til at kontakte Jesper Frededahl Klaaby, afdelingsleder, BOAS Brønshøj, t. 30 84 46 53 i tidsrummet kl.9-15 eller på mail: jfk@suf.dk.
Du kan læse mere om BOAS Brønshøj på www.suf.dk.
Ansøgningsfrist: søndag den 15. december 2024.
Ansættelsessamtalerne finder sted tirsdag den 17. december og muligvis 2. samtale den 18. december 2024.
Tiltrædelse: 1. februar 2025
BOAS Brønshøj
Håbets Allé 26B
2700 Brønshøj
Danmark Hovedstaden
Den Sociale Udviklingsfond (SUF) er etableret i 1991 og drives som en nonprofit almennyttig fond. Fonden er landsdækkende og har i dag 30 afdelinger og specialprojekter med omkring 550 ansatte.
I samspil med kommuner, sundhedsvæsen og andre relevante offentlige myndigheder skaber SUF bedre livsvilkår for unge og voksne, som er belastet af betydelige personlige og sociale problemstillinger. SUF udbyder og organiserer støtte-, læring- og udviklingstilbud efter såvel Serviceloven som Loven om Aktiv Beskæftigelse (LAB).
Med udgangspunkt i de unges behov er organisering og praksis sammensat af elementer fra døgnforanstaltning, bostøtte, dagbehandling, den terapeutiske indfaldsvinkel, uddannelsessektoren samt arbejdsmarkedsforanstaltninger og jobtræning.
Relationspædagogikken er den metodiske grundsten i vores arbejde. I SUF arbejder vi desuden systematisk med at dokumentere vores indsats og måle effekten af vores arbejde.