Art Director

Vi leder efter en erfaren Art Director til vores kontor i Aarhus centrum. Som konceptuel Art Director hos Cadpeople får du en afvekslende hverdag i et kreativt og travlt miljø.

Du kommer til at være en del af et bureau, hvor innovative digitale løsninger med fokus på visuel og strategisk kommunikation har været en del af vores DNA i mere end 30 år.


Hvad går jobbet ud på?

Som del af vores team på ti Art Directors kommer du til at:

  • Nedbryde komplekse udfordringer og omsætte dem til skarpe, strategiske koncepter.
  • Udvikle forskelligartede koncepter, der alle har det visuelle tilfælles: virtuelle platforme, XR-løsninger, avancerede simulatorer, messematerialer, reklame/produktfilm og digitale læringsløsninger.
  • Udvikle visuelle koncepter der ofte går på tværs af platforme og dimensioner (2D, 3D).
  • Samarbejde tæt med vores 3D-afdeling og sikre liv og pondus i vores løsninger.
  • Afdække kunders behov gennem dialog og workshops på dansk og engelsk.
  • Samarbejde tæt med andre AD’ere, projektledere, læringseksperter, 3D-animatorer, udviklere, og salgsstrateger, der alle brænder for visuel kommunikation.
  • Samarbejde tæt med kunder fra et projekt begynder – til det afsluttes.


Se nogle af vores løsninger her:

LINAK Virtual Showroom - Enter

State Of Green Live

Training simulator | Versatile and cost-effective 🧭 (cadpeople.com) 

 

Hvem er du?

  • Du skal have lyst til at arbejde i et kreativt miljø, hvor den lige vej ikke altid er den rigtige.
  • Du er erfaren – helst mere end tre års erfaring som Art Director.
  • Du arbejder drevent i Figma, InDesign og Photoshop.
  • Du er knivskarp på udvikling af koncepter til forskellige platforme.
  • Du har erfaring med afholdelse af workshops og trives i kunderelationer.
  • Du tænker strategisk, visuelt og konceptuelt og arbejder hjemmevant på tværs af digitale platforme.
  • Du har gennemslagskraft og er god til at præsentere dit arbejde både for kolleger og kunder.

 

Hvad får du ud af det?

  • En hverdag i et kreativt miljø med engagerede kolleger der brænder for at gøre det komplekse simpelt for vores kunder.
  • En arbejdsplads der prioriterer bæredygtighed og innovative løsninger.
  • En rolle med ansvar, indflydelse og plads til at udvikle dine kompetencer.
  • En fleksibel arbejdsuge på 35 timer, der tillader ugentlige hjemmearbejdsdage.
  • Mulighed for at arbejde med store, progressive kunder som Ørsted, Vestas og Novo Nordisk.


Hvem er vi?

Cadpeople er et teknologidrevet, visuelt kommunikationsbureau, der gør det komplekse simpelt gennem god historiefortælling, æstetisk design og den nyeste teknologi. Vi hjælper progressive virksomheder med at formidle deres produkter, idéer og visioner, så de kan sætte et positivt aftryk på verden. Specielt det bæredygtige aftryk har fået en særlig plads i vores digitale, kreative hjerter. Vi vil nemlig gerne være med til at efterlade en bedre planet – ét projekt ad gangen.


Vi er over 60 medarbejdere: 47 på hovedkontoret midt i Aarhus og 14 i Edinburgh. I 30 år har vi leveret et hav af forskellige former for visuel digital kommunikation til virksomheder og organisationer som Ørsted, Vestas, Novo Nordisk, Fred. Olsen, Arla, LINAK, SGRE, FLSmidth, Vattenfall, Udenrigsministeriet og State of Green… for blot at nævne nogle få.

 

Lær os bedre at kende lige her: https://cadpeople.com/our-culture/

Vi kalder løbende til samtale, så send din ansøgning så hurtigt som muligt.


Alle henvendelser behandles fortroligt, og fremsendt materiale slettes efter 6 måneder iht. gældende GDPR-regler.

Kontaktinfo og Ansøgning

Cadpeople
Æbeløgade 2
8000 Aarhus C
Danmark Midtjylland

Kristine Bilgrav-Nielsen

CCO & partner

8732 3900

Ansøg her
{"street":"Æbeløgade 2","city":"Aarhus C","state":"Midtjylland","zip_code":"8000","country":"Danmark","latitude":"56.1590928","longitude":"10.1960356"}