Tekniker søges til nyt og moderne Bosch CarService værksted
Du vil blive en del af et nyt Bosch Car Service værksted på Lundborgvej 8 i Viborg, som er en del af Agilease A/S.
Værkstedet består af i alt 16 mekanikere, du vil som tekniker få en fremtrædende rolle, og kommer derfor til at præge afdelingen med dine input og arbejdsgange. Samlet vil du få omtrent 35 nye kollegaer på tværs af hele organisationen.
Vi kan tilbyde.
Et ungt team med en flad struktur
Nyt moderne værksted i rivende udvikling, som altid har det nyeste teknologiske udstyr
Mulighed for karriereudvikling og ledelsesansvar på sigt
Medbestemmelse for fleksible arbejdstider
Et super godt kollegialt sammenhold med en god og uformel tone
Madordning og mange andre personalegoder
Du vil komme i kontakt med en del bilmærker, men hovedsageligt behandler vi BMW, Audi, Mercedes og Porsche.
Vi forventer at du er uddannet tekniker eller en rigtig dygtig mekaniker. Som person har du flair for IT og har kendskab til fejlsøgning- og diagnoseudstyr. Du er struktureret i din tilgang til arbejdet og går gerne de ekstra skridt for at give kunden den bedste service. Samtidig er du en holdspiller, som kan samarbejde og kommunikere på tværs af forretningen.
Vi forventer at din profil kan opfylde følgende punkter:
Flair for IT og kendskab til fejlsøgning-og diagnoseudstyr.
Serviceminded i skrift og tale
Holdspiller, med fokus på samarbejde på tværs af virksomheden
Detaljeorienteret og går ikke på kompromis med kvaliteten
Stillingen er på 37 timer ugentligt og arbejdstiden vil typisk ligge i tidsrummet mellem 7 – 16.30.
Ansøgningsfrist:
Snarest muligt, da vi afholder løbende samtaler og lukker stillingen når vi har de rette kandidater.
Er det dig vi søger?
For yderligere information er du velkommen til at kontakte: Rekrutteringskonsulent Joan Pedersen Telefon: 26359743