Controllerassistent / bogholder søges til stærkt team

Taurus Ejendomsforvaltning søger en forretningsorienteret og ambitiøs controllerassistent / bogholder til vores hovedkontor i Aarhus.

Har du stærk talforståelse, interesse i god systematik, er du nysgerrig på ejendomsbranchen og har skarpe analytiske evner? Så har vi den perfekte stilling til dig!

Vi søger netop nu en controller assistent / bogholder til vores finansteam, som har fokus på kvalitet, har god struktur og kan overholde deadlines. Vi ser gerne du værdsætter en god relation til kunder og kollegaer og tæt samarbejde i teams.

Om stillingen

Du vil som vores nye controllerassistent / bogholder være medansvarlig for kunder og ejendomme i tæt samarbejde med kontorets finansielle controllere, ejendomsadministratorer og øvrige kollegaer.

Dine opgaver vil bl.a. bestå i:

  • Bogføring og håndtering af workflow
  • Afstemninger af banker og konti
  • Assistance ved rapportering, herunder kvalitetssikring af korrekt data, tekst og sammenhæng samt ved aflevering af materiale, afstemninger og refusionsopgørelser
  • Kontakt til bank, kunder, leverandører og samarbejdspartnere

Hos Taurus ønsker vi at møde dig, netop der hvor du er. Har du et ambitiøst ønske om personlig eller faglig udvikling, vil der være plads til dette, ligesom et ønske om øget fleksibilitet i hverdagen ofte vil kunne imødekommes. Det vigtigste er, at du trives i dit arbejde og dine opgaver, og at vi sammen lykkes.

Om dig 

Vi ser gerne, at du har en relevant regnskabsmæssig eller økonomisk uddannelse, f.eks. finansøkonom, finansiel controller, finansbachelor eller lign. Vigtigst af alt er dog, at du er motiveret for arbejdet som controllerassistent / bogholder og har en solid forståelse og interesse for tal, regnskab og økonomi.

Som person og kollega sætter vi pris på at du:

  • Kan begå dig i et travlt, professionelt miljø
  • Arbejder struktureret med dine opgaver og er i stand til selv at tilrettelægge din arbejdsdag
  • Kommunikerer flydende og tydeligt på dansk og engelsk
  • Er god til at samarbejde internt såvel som eksternt og har en positiv og løsningsorientret tilgang til dine opgaver
  • Tænker proaktivt i optimering og effektivisering af arbejdsopgaver

Kendskab til ejendomsbranchen og UNIK Bolig 4 er en naturlig fordel, men ikke en forudsætning.
 

Om Taurus

I Taurus Ejendomsforvaltning er vores ambition at sætte højere standarder for professionel ejendomsforvaltning og være branchens foretrukne arbejdsplads. Med en ejendomsbranche i rivende udvikling, stilles der hvert år højere krav til en mere digitaliseret, bæredygtig og innovativ ejendomsforvaltning, som vi i Taurus vil imødekomme ved at samle teams med diversitet og bred erfaring på tværs af afdelinger.   

Hos Taurus får du et spændende og udfordrende job med selvstændigt ansvar og afvekslende arbejdsopgaver. Vi tilbyder en dynamisk, alsidig og social arbejdsplads med gode kollegaer og en uformel omgangstone. Vi bestræber os på at være en arbejdsplads, der er præget af tillid og frihed samt en god og konstruktiv dialog på tværs af organisationen. 

Sociale aktiviteter og et tæt kollegialt sammenhold er et kendetegn for vores kultur i Taurus. Du bliver en del af en aktiv personaleforening og årlige firmafester på tværs af vores kontorer som vi gerne ser, du har lyst til at bidrage til.

Vilkår

Vi tilbyder attraktive løn- og ansættelsesvilkår og en central beliggenhed i Aarhus C.

Stillingen er beregnet til 37 timer eller efter aftale. Tiltrædelse snarest muligt hvorfor vi løbende indkalder til samtaler. 


Ansøgning

Vi indkalder løbende kandidater til samtale, så du bedes sende din ansøgning snarest.

Spørgsmål om stillingen kan stilles til Interim CFO Peter Pontoppidan på mail ppo@taurus.dk, der gerne står til rådighed for en fortrolig drøftelse.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Ansøg her

Kontakt

Taurus Ejendomsforvaltning ApS
Vestre Ringgade 26, 4.
8000 Aarhus C

Peter Pontoppidan

Interim CFO

Ansøg her