Kontakt

ERIK arkitekter A/S, København



Gitta Hammer

42147037

Dorte Andersen

Restaureringsarkitekt

30302566

Erfaren arkitekt eller konstruktør til restaureringsteamet

ERIK arkitekter søger erfaren arkitekt eller bygningskonstruktør til vores restaureringsteam i København. 

 

Vi søger en ny kollega, der har lyst til at tage ansvar for, lede og drive projekter i fredede og bevaringsværdige ejendomme. Det gælder både i projekteringsfaserne og under udførelsen, som byggeleder og fagtilsyn/projektopfølgning.

 

Du er stolt over dit fag og arbejder naturligt sammen, på tværs af fag og specialer med både ingeniører og entreprenører. Du bliver en del af et sammentømret restaureringsteam, der hjælper hinanden på tværs af kompetencer og specialistviden.   

 

Vi forventer naturligvis ikke at du kan løse alt selv. Du vil dagligt møde et bredt team af støttende kollegaer, der på hver deres måde kan bidrage. 

 

 

Vi tilbyder

En stilling, hvor du står i spidsen for, leder og driver nogle af vores projekter med fredede og bevaringsværdige bygninger som projekt- og projekteringsleder samt byggeleder. Du løser dele af opgaven alene og får hjælp fra kollegaer til andre dele. 

 

Et arbejdsmiljø, hvor du både oplever tværfaglighed på tværs af organisationen og samarbejde med de dygtigste kollegaer i restaureringsfaget. 

 

Hos ERIK arkitekter arbejder vi ud fra ståstedet som Kongelig Bygningsinspektør. Der følger en lang række enestående kulturhistoriske bygninger og anlæg med, som vi er stolte over at bevare og bære ind i fremtiden. Derudover gør vores årtier lange kompetencer på kulturarv, at vi arbejder med en række private opgaver af sammenlignelig karakter. 

 

Du kommer blandt andet til at arbejde med kulturperler, der repræsenterer det ypperste indenfor vores bygningsarv. Hos Erik arkitekter har vi igangværende og afsluttede projekter på alt fra middelalder, renæssance, barok, klassicisme, skønvirke og funktionalisme på blandt andet Rosenborg Slot, Marmorkirken, Frederiksborg Slot, Lyngby Rådhus og Sorø Akademi. 

 

 

ERIK arkitekter er et fællesskab 

ERIK arkitekter er et kollegialt fællesskab af mennesker, der på hver sin måde gør hinanden bedre. 

 

Restaureringsteamet er en vægtig del af ERIK arkitekter med fagligt dygtige medarbejdere og med høj kvalitet i det vi laver. Restaureringsteamet arbejder tæt sammen, og bruger hinandens fagligheder og tilgange på tværs af projekter. Teamet holder samlet ugentligt mandagsmøder, hvor alle har ordet. Problematikker vendes og det bedste argument vinder som regel. 

 

Vores tilgang er pragmatisk og jordnær: vi har fokus på at designe det, der virker og det, der holder. Det giver kvalitet i hverdagen og er bæredygtigt – også på længere sigt. Vi har en flad organisation, hvor projektlederen har det reelle ansvar for sine projekter og hvor man gør sig fortjent til indflydelse ved at tage ansvar og bruge sin faglighed til at gøre kollegaer og projekter bedre.

 

Tegnestuen er landsdækkende og vores fagligheder spænder over opgaver på Bolig, Erhverv, Læring, Sundhed, Life Science og Kultur, som du bliver en integreret del af. 

 

Vores rolle som Kongelig Bygningsinspektør vejer meget hos os – og tager afsæt i hele vores tilgang til faget. 

 

For os begynder arbejdet altid med historien, og det udgangspunkt vi kommer fra. ERIK arkitekter har rødder tilbage til 1930’erne med en lang og stærk tradition for at arbejde seriøst og engageret med kombinationen af arkitektur og kulturarv. Når vi restaurerer ældre huse, afkoder vi dets ånd, enkeldele og materialer - for at kunne bringe det forsvarligt ind i nutiden. 

 

Vi ser både fremad og bagud. Når vi tegner nybyggeri, inspireres vi af huse, der har stået i mange år før os selv, og har levet mange liv. Fagets teknik og praksis er aldrig stillestående og vi udvikler os med. 

 

Vi tegner til liv, og vi lærer af hinanden på tværs af fagligheder, arbejdsopgaver og landsdele. Du kan derfor sagtens opleve at arbejde sammen med en kollega fra erhverv på et projekt og en kollega fra bolig på et andet. Vi tror på gensidig udveksling af viden, og tror på, at ved at arbejde på tværs af segmenter bliver vi bedre til det vi laver.  

 

Du vil møde en tegnestue med højt til loftet, hvor det bedste argument som regel vinder. Vi snakker arkitektur, om det der rører os - og har holdninger til det vi laver. 


Ansøgningsfrist: 21.4.2025, men vi tager løbende ind til samtale og ansætter, når vi har den rette.

Alle ansøgninger behandles fortroligt. Vi ser frem til at høre fra dig! 

 

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Projektchef Dorte Andersen på doa@erik.dk eller 3030 2566 eller Kongelig Bygningsinspektør Gitta Hammer på gh@erik.dk eller 4214 7037

Søg stillingen

ERIK er en specialiseret og partnerejet arkitektvirksomhed med rødder tilbage til 1930 og 170 ansatte baseret i Aalborg, Aarhus, København, Odense og Viborg.