Operationel teamleder til mindre HR-afdeling
- vær med til at skabe et liv i bevægelse
Kan du rådgive om personalejura, overenskomster og funktionærloven? Og vil du være med til at levere forretningsorienteret HR-service i en åben og løsningsorienteret organisation? Så er du måske den teamleder, vi søger til vores HR-afdeling hos Sahva i Brøndby.
Som teamleder og HR-partner får du ansvaret for at lede og udvikle vores HR-team, som ud over dig selv består af en HR-partner. Sammen leverer I nærværende og forretningsorienteret HR-support, der understøtter Sahvas strategiske nøgleprioriteter, til både ledere og medarbejdere.
Med reference til Sahvas vicedirektør bliver du en integreret del af en uformel organisation præget af åbenhed, hjælpsomhed og en stærk vilje til at finde løsninger sammen. Sahva er en del af den tyske koncern Ottobock, og du vil derfor samarbejde med HR-kollegaer fra koncernens andre selskaber samtidig med, at du forestår løbende HR-rapportering til koncernen.
Din hverdag i jobbet
Udover ledelsesansvaret for HR er du HR-partner for udvalgte forretningsområder, som du supporterer med:
Hvem er du?
Din erfaring betyder mere for os end din uddannelse. Vi leder efter dig, der:
Som person og leder er du imødekommende og tryghedsskabende, og du har god erfaring med at etablere og bevare stærke relationer til organisationens ledere.
Det er den operationelle indsats, hvor du gør en forskel for den enkelte leder eller medarbejder, der motiverer dig, og du trives med en kombination af opgaver, der kræver dialog og samarbejde med kollegaer samt selvstændige opgaver.
Hvad vi tilbyder
Hos Sahva bliver du en del af et fagligt dygtigt miljø og et fællesskab med gode interne muligheder for faglig og personlig sparring. Du bliver mødt af en rummelig, resultatorienteret og inkluderende kultur, hvor udveksling af meninger og holdninger bliver værdsat.
Vi har fokus på medarbejdertrivsel. Det betyder, at vi arbejder aktivt med resultaterne af vores tilfredshedsundersøgelser og APV, og som medarbejder bliver du involveret, så du får indflydelse på vores fælles trivsel.
Vores ledere har løbende dialog via 1:1-samtaler med deres ansatte, og de arbejder ud fra et veldefineret ledelsesgrundlag, som bygger på en troværdig, respektfuld, motiverende og resultatorienteret ledelsesadfærd, som sikrer, at vi udnytter dit potentiale.
Interesseret?
Kan du se dig selv udfolde dit talent i jobbet? Så send os dit CV hurtigst muligt og senest d. 28. marts 2025. Du behøver ikke at skrive en ansøgning, for vi spørger til din motivation, når du søger i vores rekrutteringssystem.
Har du spørgsmål om jobbet, er du velkommen til at kontakte vicedirektør Dorthe Terreni på mobil 4187 8662.
Sahva A/S
Nykær 68
2605 Brøndby
Dorthe Terreni
Vicedirektør
+45 4187 8662
Om Sahva
Sahva er en sundhedsvirksomhed med fagligt dygtige specialister i kroppens bevægelighed. Sahva har mere end 30 klinikker fordelt over hele landet, hvor vi hjælper dig til et liv i bevægelse med hjælpemidler af højeste kvalitet og til dit behov.
Vi er Danmarks største udbyder af kropsbårne hjælpemidler og har 150 års erfaring. Vi rådgiver og deler vores viden med professionelle og kunder gennem et stort udbud af aktiviteter.
Med dig i centrum udvikler og designer vi højteknologiske ben- og armproteser, skinner og korsetter, ortopædisk fodtøj og indlæg. Vi tilbyder også brystproteser og kompressionsbehandling og vejleder i sunde sko med optimal komfort til dine fødder. Vi hjælper dig til at leve et mere aktivt liv med en højere livskvalitet.
Sahva er en del af Ottobock, en global tysk virksomhed med mere end 9.500 medarbejdere. Ottobock sælger bl.a. proteser, ortoser og andre hjælpemidler.
Læs mere på www.sahva.dk eller kontakt os for at høre mere om dine muligheder på tlf.: 7011 0711.